Glassommerfugl
Archon apollinus
first update d. 26 april 2015
last update d. 20 april 2022
Glassommerfugl, Archon apollinus. Óros Karvoúni, Samos,
Grækenland d. 1 april 2006. Fotograf; Tom Nygaard
Kristensen
Glassommerfugl, Archon
apollinus (Herbst, 1798).
Udseende:
har gennemsigtig forvinger med en masse fine små
sorte skæl, samt 2 større sorte pletter i
diskalcelle. Bagvinge overside er bleghvid til
beige med en række a 6 røde øjepletter i
sømfelt med sortomkranset blå pletter ud mod
klar sømkant.
Vingefang:
54-60 mm.Habitats:
Olivenlunde, gl. vinmarker og uopdyrkede områder
i ukrudtskorridorer på marker, imellem krat og
skov, samt langs grøfter ved landeveje, fra
lavere højder op til 1600 m. i det østlige
Anatolien, Tyrkiet.
Flyvetid: Er en
af de tidlige arter om foråret i et kuld fra
midt i februar til juni. I Libanon og Israel
allerede fra november.
Værtsplante: er
på Samos, Grækenland: Slangerod, Aristolochia
hirta syn: A. bodamae. I Bulgarien: Hjertebladet
Slangerod, Aristolochia
clematitis.
Udbredelse:
sydøstlig Bulgarien, nordøstlig Grækenland og
de græske øer: Lesbos. Khios. Samos. Kos &
Rhodos. Tyrkiet, Syrien, Jordan, Israel, Libanon,
Armenien, Irak og Iran.
På dansk hedder
den: Glassommerfugl. På tysk: Falscher
Apollo. På
nederlandsk: Pijpbloemapollo. På fransk: Faux
Apollon. På
engelsk: False Apollo. På tyrkisk: Yalancý
Apollo.
|
Glassommerfugl, Archon
apollinus æg på Slangerod, Aristolochia
hirta. |
Óros
Karvoúni, Samos, Grækenland d. 1
april 2006. Fotograf; Tom
Nygaard Kristensen |
Glassommerfugl, Archon apollinus. Samos, Grækenland d. 31 marts 2015. Fotograf; Martin Bjerg
Óros
Karvoúni 500 - 800 m., Samos, Grækenland d. 14 april 2022. Fotograf; Emil Bjerregaard
Glassommerfugl, Archon apollinus. Óros Karvoúni 500 - 800 m.,
Samos, Grækenland d. 14 april 2022. Fotograf; Emil Bjerregaard
Emil
Bjerregaard Óros
Karvoúni, Samos, Grækenland d. 14 april 2022: Siden
jeg første gang for efterhånden mange år siden,
så Glassommerfugl, Archon
apollinus fra
Samos i Knud Bechs europæiske dagsommerfuglesamling,
vidste jeg med det samme at jeg ville derhen en
skønne dag. Øen har til dels en spændende
historie, nok bedst kendt for den berømte
filosof og matematiker Pythagoras, hans
evindelige gemmeri fra Polykrates, omskifteligt
herredømme, lige fra Alexander den store,
Romerriget, Det Osmanniske Rige og senest
forfærdelige stridigheder i det 19. og 20.
århundrede mellem Grækenland & Tyrkiet,
senest i 1974 hvor der var ved at ende i en
forfærdelig krig. Men bortset fra det, er det
vigtigst af alt en fantastisk sommerfugleø!
Samos er eventyrenes ø i eventyrenes land,
Grækenland. Der er flere helt specielle arter at
finde her: Archon apollinus, Østlig
Guirlandesommerfugl, Zerynthia cerisy, Pelopidas thrax, Kretania eurypilus eurypilus og Maniola telmessia, bare for at nævne nogle få af
de sjældne arter, som i Europa kun findes her
samt nogle få andre af De Ægæiske Øer.
Topdyret hernede er dog utvivlsomt Satyrium
ledereri christianiae, som er endemisk for Samos, og
kun findes på Kerketefs-bjerget & Karvounis-bjerget
(inden for de senere år meget tæt på at
forsvinde fra Karvounis-bjerget) i hele verden,
men denne flyver først i juni. Se mere om Satyrium
ledereri på Lepiforum.
De to primære targets så tidligt på året var Archon
apollinus apollinus & Zerynthia
cerisy cerisy.
Archon
apollinus er
ganske udbredt i Lilleasien, men i Europa er det
en supersjældenhed. Norminaten skal findes her
på Samos & Lesbos, mens underarten thracica findes ved Kuru Dagi-bjerget lige
vest for Istanbul i Europæisk Tyrkiet. Denne
taxa har i dag også bestande nær Alexandroupoli,
men alle de nordgræske fund drejer sig om
udsatte dyr fra Kuru Dagi, så det tæller jo
ikke. Endelig findes der en tredje taxa i Europa
(eller rettere fandtes), Archon
apollinus nikodemusi der var endemisk for Istanbul-provinsen
i Europæisk Tyrkiet. Underarten blev opdaget af K. H. Nikodemus i 1972,
men forsvandt relativt hurtigt pga. Istanbuls
ekspansion. Denne taxa er altså dermed i dag
umulig, men trods alt sidder der en enkelt nikodemusi-han på Zoologisk Museum i
København.
Takket være Knud Bech, er jeg i kontakt med den
ekstremt kompetente tyske uglemand, Dieter Fritsch, som for tiden huserer på øen.
Han kunne berette at superlokaliteten for Archon
apollinus på
øen brændte ned fornylig! Dieter kunne berette,
at han i år har set apollinus spredt nogle underlige steder på
øen, hvor han ellers aldrig har set arten før.
Måske brænden er skyld i det, at den bedste
lokalitet nu er en saga blot, og nu skal man
finde apollinus
spredt around.
Da apollinus nok ikke er så koncentreret på
øen, men mere spredt over større områder på
Karvounis-bjerget, valgte jeg at leje en cykel.
På trods af jeg kom længere og længere op ad
bjerget, og der fløj flere og flere Østlig
Guirlandesommerfugl, Zerynthia cerisy, viste ingen apollinus sig lige
umiddelbart før jeg nåede >500 m. I stedet
fik jeg en anden interessant
oplevelse. Grækenland er vitterligt eventyrenes
land, men hvis der er én ting jeg ikke kan døje
ved det her land, så er det de græske hunde.
Jeg HADER de græske hunde, især når man er ude
i bjergene uden for lands lov & ret. De er
nogle modbydelige bæster, de støjer, og de
forfølger én over store afstande selvom man
prøver at flygte fra dem og de går gerne til
angreb. Morten S. Mølgaard er blevet bidt før hernede, så
det kan virkelig gå grueligt galt! Kunne jeg
ikke søge jagttegn i Grækenland, så jeg bare
kunne plaffe dem? Nok ikke, men heldigvis har
Kreutzer og Mølgaard (to af de største
Grækenlands-raidere gennem tiderne) erfaret at
det næstbedste man kan gøre efter at skyde dem,
er at man skal kaste sten efter dem, og gå efter
hovedet på dem, det har de respekt for. Det er
afprøvet fra min side, og det virker, bare man
får godt med fart på & rammer dem.
Nå, men det hører sig til Grækenlands-ture, og
eftersom jeg besøger landet hvért år, må man
bare lære at leve med dem. Efter jeg slap væk
fra de modbydelige bæster, og nået >500 m,
kom jeg til nogle trappetrinsmarker,
der så helt perfekte ud, med pæne mængder Aristolochia-planter.
Jeg brugte tid,
koncentrede mig, og denne gang med SUPER-BINGO;
to fine apollinus-hanner dansede rundt på
trappetrinsmarken. Rart med gevinst, efter jeg
var helt smadret efter at have bestiget bjerget
på MTB. Så var ballet åbnet. Ingen hunner, men
nu gjaldt det bare om at komme længere op ad
bjerget. Jeg piskede op og ned mellem 550-800 m,
og det betalte sig! Hannerne piskede frem og
tilbage langs trappetrinsmarker og små stier,
hunnerne mere rolige og sjældne. Jeg bilder
også mig selv ind, at apollinus bliver mere aktiv sidst på
eftermiddagen, 15-16 tiden synes at være et
rigtig godt tidspunkt til flyvning af dette
spektakulære dyr! Jeg overvede også at køre
ned til Pirgos, et andet gammelkendt apollinus-sted på Karvounis-bjerget, men
jeg kunne ikke nå det i dag. Men summa summarum:
Resultatet blev +15 apollinus, heraf 4 hunner, et resultat jeg
er ovenud lykkelig for dels pga. det halvsene
tidspunkt og dels pga. det faktum at Vronda er
brændt ned.
I stedet fandt jeg pænt med dyr ved bare at
drønne rundt og finde dem spredt enkeltvist -
det kræver held og arbejdsindsats at finde
apollinus i pænt antal for tiden på Samos, men
de ér der (hvis man arbejder), rundt omkring
lige nu på Karvounis-bjerget!
Som en krølle på det hele, fik jeg også
pludselig SMSen Velkommen til Tyrkiet.
Pludselig røg jeg på asiatiske sms-takster! Og
det blev dyrt skal jeg sandelig love for, i den
halve time der gik inden jeg fik sat telefonen
på flytilstand. Nu må vi se om Telia vil gøre
noget ved sagen. Jeg ved næsten ikke hvad der er
værst, dét eller de græske hunde! Heldigvis
bliver vejret kanon i morgen, så jeg er stadig
ved godt mod. Nu vil jeg fokusere på at finde
nogle hunner af Zerynthia cerisy samt kigge efter Stor Chokoladebredpande, Pelopidas thrax og Tyrkisk Græsrandøje, Maniola telmessia ved Heras Tempel lige vest for
Pythagorion. Hvis morgendagen bliver halvt så
begivenhedsrig som i dag, skal det nok blive
interessant.
Læs videre i forrig
beretning på side med Østlig
Guirlandesommerfugl, Zerynthia cerisy fra Samos.
|
Glassommerfugl, Archon apollinus han og hun. Nord for
Alexandroupolis, Makedonien, Grækenland d. 6 -7 april
2022.
Fotograf; John Vergo
_____________________
Lille Glassommerfugl
Archon apollinaris
first update d. 1 may 2015
last update d. 1 may2015
Little
False Apollo,
Archon
apollinaris. Turkey d. 18 may 2009. Photographer; Troells Melgaard
Lille
Glassommerfugl, Archon
apollinaris (Staudinger, 1892).
Udseende:.
Vingefang:
45 - 56 mm.Flyvetid: er i et kuld fra sidst i
april til først i juni.
Værtsplante: er
forskellige Aristolochia sp.
Udbredelse:
findes i det østlige Tyrkiet. Armenien, Irak og
Iran.
På engelsk
hedder den: Little False Apollo. På fransk: Faux
Apollon kurde.
På tyrkisk: Küçük Yalancýapollo.
Lignende art:
Archon bostanchii (de Freina & Naderi,
2003).
Udbredelse:
Endemisk i Iran Lorestan.
TL: Pol-e-Dokhtar,
900m., Lorestan, Iran.
Er usikker
på artstatus?
Her link til Archon
bostanchii PDF fil.
Kommentarer: De
tre Archon arter er geografiske
klin arter.
|
Link til; Küçük
Yalanciapollo
_____________________
Andre
slægtninge er Apollo, Mnemosyne og Guirlandesommerfugle.
_____________________
Dagsommerfugle fra Palæarktisk
Butterflies from Palaearctic
Home tilbage til forsiden
|