Habitats: Olivenlunde, gl. vinmarker og uopdyrkede områder i ukrudtskorridorer på marker, imellem krat og skov, samt langs grøfter ved landeveje, fra lavere højder op til 1600 m. i det østlige Anatolien, Tyrkiet.

Flyvetid: Er en af de tidlige arter om foråret i et kuld fra midt i februar til juni. I Libanon og Israel allerede fra november.

Værtsplante: er på Samos, Grækenland: Slangerod, Aristolochia hirta syn: A. bodamae. I Bulgarien: Hjertebladet Slangerod, Aristolochia clematitis.

Udbredelse: sydøstlig Bulgarien, nordøstlig Grækenland og de græske øer: Lesbos. Khios. Samos. Kos & Rhodos. Tyrkiet, Syrien, Jordan, Israel, Libanon, Armenien, Irak og Iran.

På dansk hedder den: Glassommerfugl. På tysk: Falscher Apollo. På nederlandsk: Pijpbloemapollo. På fransk: Faux Apollon. På engelsk: False Apollo.  På tyrkisk: Yalancý Apollo.

Siden jeg første gang for efterhånden mange år siden, så Glassommerfugl, Archon apollinus fra Samos i Knud Bech’s europæiske dagsommerfuglesamling, vidste jeg med det samme at jeg ville derhen en skønne dag. Øen har til dels en spændende historie, nok bedst kendt for den berømte filosof og matematiker Pythagoras, hans evindelige gemmeri fra Polykrates, omskifteligt herredømme, lige fra Alexander den store, Romerriget, Det Osmanniske Rige og senest forfærdelige stridigheder i det 19. og 20. århundrede mellem Grækenland & Tyrkiet, senest i 1974 hvor der var ved at ende i en forfærdelig krig. Men bortset fra det, er det vigtigst af alt en fantastisk sommerfugleø!

Samos er eventyrenes ø i eventyrenes land, Grækenland. Der er flere helt specielle arter at finde her: Archon apollinus, Østlig Guirlandesommerfugl, Zerynthia cerisy, Pelopidas thrax, Kretania eurypilus eurypilus og Maniola telmessia, bare for at nævne nogle få af de sjældne arter, som i Europa kun findes her samt nogle få andre af De Ægæiske Øer. Topdyret hernede er dog utvivlsomt Satyrium ledereri christianiae, som er endemisk for Samos, og kun findes på Kerketefs-bjerget & Karvounis-bjerget (inden for de senere år meget tæt på at forsvinde fra Karvounis-bjerget) i hele verden, men denne flyver først i juni. Se mere om Satyrium ledereri på Lepiforum.

De to primære targets så tidligt på året var Archon apollinus apollinus & Zerynthia cerisy cerisy.

Archon apollinus er ganske udbredt i Lilleasien, men i Europa er det en supersjældenhed. Norminaten skal findes her på Samos & Lesbos, mens underarten thracica findes ved Kuru Dagi-bjerget lige vest for Istanbul i Europæisk Tyrkiet. Denne taxa har i dag også bestande nær Alexandroupoli, men alle de nordgræske fund drejer sig om udsatte dyr fra Kuru Dagi, så det tæller jo ikke. Endelig findes der en tredje taxa i Europa (eller rettere fandtes), Archon apollinus nikodemusi der var endemisk for Istanbul-provinsen i Europæisk Tyrkiet. Underarten blev opdaget af K. H. Nikodemus i 1972, men forsvandt relativt hurtigt pga. Istanbuls ekspansion. Denne taxa er altså dermed i dag umulig, men trods alt sidder der en enkelt nikodemusi-han på Zoologisk Museum i København.

Takket være Knud Bech, er jeg i kontakt med den ekstremt kompetente tyske uglemand, Dieter Fritsch, som for tiden huserer på øen. Han kunne berette at superlokaliteten for Archon apollinus på øen brændte ned fornylig! Dieter kunne berette, at han i år har set apollinus spredt nogle underlige steder på øen, hvor han ellers aldrig har set arten før. Måske brænden er skyld i det, at den bedste lokalitet nu er en saga blot, og nu skal man finde apollinus spredt around. Da apollinus nok ikke er så koncentreret på øen, men mere spredt over større områder på Karvounis-bjerget, valgte jeg at leje en cykel.

På trods af jeg kom længere og længere op ad bjerget, og der fløj flere og flere Østlig Guirlandesommerfugl, Zerynthia cerisy, viste ingen apollinus sig lige umiddelbart før jeg nåede >500 m. I stedet fik jeg en anden ”interessant” oplevelse. Grækenland er vitterligt eventyrenes land, men hvis der er én ting jeg ikke kan døje ved det her land, så er det de græske hunde.
Jeg HADER de græske hunde, især når man er ude i bjergene uden for lands lov & ret. De er nogle modbydelige bæster, de støjer, og de forfølger én over store afstande selvom man prøver at flygte fra dem og de går gerne til angreb. Morten S. Mølgaard er blevet bidt før hernede, så det kan virkelig gå grueligt galt! Kunne jeg ikke søge jagttegn i Grækenland, så jeg bare kunne plaffe dem? Nok ikke, men heldigvis har Kreutzer og Mølgaard (to af de største Grækenlands-raidere gennem tiderne) erfaret at det næstbedste man kan gøre efter at skyde dem, er at man skal kaste sten efter dem, og gå efter hovedet på dem, det har de respekt for. Det er afprøvet fra min side, og det virker, bare man får godt med fart på & rammer dem.

Nå, men det hører sig til Grækenlands-ture, og eftersom jeg besøger landet hvért år, må man bare lære at leve med dem. Efter jeg slap væk fra de modbydelige bæster, og nået >500 m, kom jeg til nogle ”trappetrinsmarker”, der så helt perfekte ud, med pæne mængder Aristolochia-planter.

Jeg brugte tid, koncentrede mig, og denne gang med SUPER-BINGO; to fine apollinus-hanner dansede rundt på trappetrinsmarken. Rart med gevinst, efter jeg var helt smadret efter at have bestiget bjerget på MTB. Så var ballet åbnet. Ingen hunner, men nu gjaldt det bare om at komme længere op ad bjerget. Jeg piskede op og ned mellem 550-800 m, og det betalte sig! Hannerne piskede frem og tilbage langs trappetrinsmarker og små stier, hunnerne mere rolige og sjældne. Jeg bilder også mig selv ind, at apollinus bliver mere aktiv sidst på eftermiddagen, 15-16 tiden synes at være et rigtig godt tidspunkt til flyvning af dette spektakulære dyr! Jeg overvede også at køre ned til Pirgos, et andet gammelkendt apollinus-sted på Karvounis-bjerget, men jeg kunne ikke nå det i dag. Men summa summarum: Resultatet blev +15 apollinus, heraf 4 hunner, et resultat jeg er ovenud lykkelig for dels pga. det halvsene tidspunkt og dels pga. det faktum at Vronda er brændt ned.
I stedet fandt jeg pænt med dyr ved bare at drønne rundt og finde dem spredt enkeltvist - det kræver held og arbejdsindsats at finde apollinus i pænt antal for tiden på Samos, men de ér der (hvis man arbejder), rundt omkring lige nu på Karvounis-bjerget!

Som en krølle på det hele, fik jeg også pludselig SMS’en ”Velkommen til Tyrkiet”. Pludselig røg jeg på asiatiske sms-takster! Og det blev dyrt skal jeg sandelig love for, i den halve time der gik inden jeg fik sat telefonen på flytilstand. Nu må vi se om Telia vil gøre noget ved sagen. Jeg ved næsten ikke hvad der er værst, dét eller de græske hunde! Heldigvis bliver vejret kanon i morgen, så jeg er stadig ved godt mod. Nu vil jeg fokusere på at finde nogle hunner af Zerynthia cerisy samt kigge efter Stor Chokoladebredpande, Pelopidas thrax og Tyrkisk Græsrandøje, Maniola telmessia ved Heras Tempel lige vest for Pythagorion. Hvis morgendagen bliver halvt så begivenhedsrig som i dag, skal det nok blive interessant.

Læs videre i forrig beretning på side med Østlig Guirlandesommerfugl, Zerynthia cerisy fra Samos.

Flyvetid: er i et kuld fra sidst i april til først i juni.

Værtsplante: er forskellige Aristolochia sp.

Udbredelse: findes i det østlige Tyrkiet. Armenien, Irak og Iran.

På engelsk hedder den: Little False Apollo.  På fransk: Faux Apollon kurde. På tyrkisk: Küçük Yalancýapollo.

Lignende art:
Archon bostanchii (de Freina & Naderi, 2003).
Udbredelse: Endemisk i Iran Lorestan.
TL: Pol-e-Dokhtar, 900m., Lorestan, Iran.
Er usikker på artstatus?

Her link til Archon bostanchii PDF fil.

Kommentarer: De tre Archon arter er geografiske klin arter.