www.pedersen-bike.dk/indholdto-dnnatur/dkl.htm

For tiden har vi i vores dagligdag fået så travlt, at stoppe op og nyde stilheden en stille sommeraften ved en skovsø, eller bare at gå en tur langs stranden bliver der ingen tid til. Så i vores travle hverdag er fritid lig med sport og adventures i vildmarken med større brug af vores naturområder, som en aktiv ferie eller sport! bruge skoven til orienteringsløb, mtb, jagt, hestesport og rollespil. Samt flere sommerhuse, muligheden for at kører bilen helt ud til stranden, uden at vi stopper op og tænker på fanden hvad vi har gang i! Der er en talemåde som viser denne holdning, "naturen det billige skidt! asfalter lor...!" Selv i en haveforening er trenden havefliser over det hele, og så et par krukker med blomster.

Her er en bizar historie, man havde planlagt et naturcenter langs østkysten i Nordjylland i sommeren 2003, men man opdagede at på de kystskrænter hvor man havde bestemt at det skulle ligge, er der et stort slåenkrat, hvor den nordligste bestand af Guldhale findes i Danmark, heldigvis blev dette opdaget i sidste øjeblik. Denne historie viser hvordan forskellige naturinteresser indimellem kommer i konflikt med hinanden, f.eks. er den største enkelgruppe af naturinteresseret: ornitologerne (fuglekikkere) hvis interesse for fugle overskygger andres interesse for planter og andre dyr, f.eks. har fuglefolket en sms tjeneste hvor der på deres mobiltelefon automatisk dukker sjældne observationer op, og så kan der dukke flere hundrede/tusinder op bare for at se en enkelt fugl! Dette skete en sommer nede på Høvbleget, en sårbar lokalitet for gøgeurter og Sortplettet blåfugl, disse folk var der i så stor antal at det stressede blåfuglene! Et gammel ordsprog som meget godt dækker over den frustation man har; "når krybben er tom så bides hestene!" Nu er fugleinteressen en god indgangsvinkel til at beskæftige sig med andre dyregrupper samt planter og svampe, jeg kender flere som startede med at kigge på fugle, men senere begyndte at studere planter eller sommerfugle når de nu alligevel er ude i naturen, for hvad er det for nogle larver fuglen har i sit næb med hjem til reden?

Hvis man igen skal gøre folk interesseret i naturen, er det en god ide at starte med de små børn, vise dem hvor spændende det kan være at se en Brunlig perlemorsommerfugl sidde på en Scabiose og suge nektar i det danske sommerland. Hvis man som forældre ikke ved særligt meget om naturen, kan man med fordel besøge et naturcenter, så børnene har muligheden for at se naturen, komme tæt på vandhullet og fange dafnier, samt vandkalve og andet godt. Men selvfølgelig må forældrene gerne på egen initiativ tage børnene med ud på skovtur. Det kan være at de vil glæde sig over barnets nysgerrighed, især når ungen siger, "Mor! se hvad jeg har fundet".

Vi har altid på den ene eller anden måde opholdt os i naturen, fra barnsben ser vi en flue eller en larve, som vi gerne vil havde med hjem, men det må vi ikke for vores mor, senere når vi gror op, begynder man sammen med mor at tage til stranden, man lære at fiske med et rejenet* i strand- kanten. Senere lærer man af de andre drenge hvordan man fisker efter ulke og ålekvabber i havnen, når man så som jeg kom til et vandhul og så de flotte blå guldsmede, og andre insekter, blev min nysgerrighed vagt. Senere får man andre interesser, bla. fodbold og piger! Og som regel går interessen for at se på de små dyr væk. For nogens vedkommende senere i livet, genopdager man interessen og glæden for naturen igen, og man vil gerne give den glæde for naturen videre til næste generation.

Man betragter i visse kredse, at det at gå ud og kikke på planter og dyr i naturen, var noget man gjorde i 70'erne. Og det er noget venstrefløjet pjat, så er man godt nok sat i bås, jeg en rød lejesvend! Men heldigvis er det mennesker fra alle sociale lag som kan finde sammen om glæden at iagttage sommerfugle i naturen.

Så god fornøjelse med sommerfuglenes verden. Lars Andersen d. 29 marts 2005

Os "voksne?" med vores genfundne interesse for naturen!

P.S. med os voksne er det sværere, jeg har oplevet på en tur i Chitwan nationalpark i det sydlige Nepal i junglen, hvor jeg fra Sauraha skulle på en tur ind i junglen på en dagstur, når man bevæger sig ind i nationalparken, skal det være med en guide og parkbillet, ellers kommer du ikke over floden, jeg fik følgeskab af en fransk pige som havde hørt min samtale med guiden om aftenen da jeg planlage vores tur, hun ville med! Næste morgen efter tre timers vandring, begyndte hun at være svært utilfreds, nu havde hun betalt parkbillet, guide og følgeskab med en hun troede der viste hvad han gjorde, og næste svada var: "hvor er dyrene!" hun troede åbenbart at det var i som zoologisk have, at de bare stillede sig til skue, men naturen er lunefuld man ved ikke hvad der venter bag det næste krat, et stort næsehorn eller en smuk sommerfugl, da vi endte med vores tur havde vi alligevel set en masse forskellige fugle, Vildsvin, Hjorte, Næsehorn, Langur, friske fodaftryk af Tiger, Blå gaur og Kravebjørn, det var ikke ringe på en dagstur!