www.pedersen-bike.dk/indholdto-dnnatur/dkl.htm

Gulbåndet Bredpande

Pyrgus sidae

first update d. 1 december 2013

last update d. 17 november 2017

Gulbåndet Bredpande, Pyrgus sidae. Jeravna, Bulgarien d. 30 juni 2013. Fotograf; Martin Bjerg

Gulbåndet Bredpande, Pyrgus sidae (Esper, 1784).

Udseende: Er en af de største Pyrgus arter i Europa, kendes nemt på de gulorange bånd på bagvinge underside.

Vingefang: 32 - 38 mm.

Habitat. flyver på blomsterrige skrænter/enge, klippekløfter og skråninger som regel med Vicia & Achillea som er eftertragtede nektarkilder.

Flyvetid: er fra maj til sidst i juni.

Værtsplante: Larven lever på Rank Potentil, Potentilla recta. Ruhåret Potentil, Potentila hirta
og muligvis på Kinajute, Abutilon theophrasti.

Udbredelse: findes på få lokaliteter i Spanien, Provence, Italien og Balkan til Tyrkiet. Og videre fra Krim, Kaukasus, Iran til Afghanistan. Det sydlig Ural til nordvestlig Kazakhstan og vestlig Tien Shan.

Hedder på dansk: Gulbåndet Bredpande. På engelsk: Yellow-banded Skipper.
På tysk: Graubraune Dickkopffalter. På hollandsk: Geelbandspikkeldikkopje.
På fransk: Hespérie à bandes jaunes. På spansk: Ajedrezada de Bandas Amarillas.

Der findes flere arter i slægten Pyrgus i Europa, se her fra Provence.

Gulbåndet Bredpande	Mørkringet Bredpande
Pyrgus sidae	Pyrgus carthami

Gulbåndet Bredpande	Mørkringet Bredpande
Pyrgus sidae	Pyrgus carthami

__________________________________________________________

Mørkringet Bredpande

Pyrgus carthami

first update d. 1 february 2016

last update d. 15 october 2019

Mørkringet Bredpande, Pyrgus carthami. Cluj, Transsylvanien, Rumænien d. 28 - 30 maj 2004. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen

Mørkringet Bredpande, Pyrgus carthami (Hübner, 1813).

Udseende: Er gråbrun på oversiden med hvide pletter på forvinge.
På bagvinge overside kendes den på en jævn række diffuse gråhvide og aflange pletter i ydrefelt.
På bagvinge underside som er gulgrøn til hvid marmoreret, er de svagt mørkringet hvide pletter i yderfeltet tæt forbundet med det hvide sømfelt.

Vingefang: 30 - 34 mm.

Habitat. flyver på blomsterrige skrænter/enge, klippekløfter og skråninger som regel med Vicia & Achillea som er eftertragtede nektarkilder.

Flyvetid: er fra sidst i maj til først i september.

Værtsplante: Larven lever på Rank Potentil, Potentilla recta. Potentilla pusilla.
Vårpotentil, Potentilla tabernaemontani. Potentilla cinerea og
Ruhåret Potentil, Potentila hirta.

Udbredelse: findes på få lokaliteter i Spanien, det sydlige Frankrig op Schweiz, det centrale Tyskland, Polen, Litauen, Italien og Balkan til Tyrkiet.

Har tidligere på dansk heddet: Hvidbåndet Bredpande.

Hedder på dansk: Mørkringet Bredpande. På engelsk: Safflower Skipper.
På tysk: Steppenheiden-Würfel-Dickkopffalter. På hollandsk: Witgezoomd spikkeldikkopje.
På fransk: Hespérie du carthame. På spansk: Ajedrezada.

Der findes flere arter i slægten Pyrgus i Europa, se her fra Provence.

Mørkringet Bredpande, Pyrgus carthami. Valberg -Les Launes 1550 m., Parc de Mercantour, Alpes Maritimes d. 8 juli 2019. Fotograf; John S. Petersen

Mørkringet Bredpande, Pyrgus carthami. Les Launes - Valberg 1550 m., Parc de Mercantour, Alpes Maritimes d. 8 juli 2019. Fotograf; Knud Ellegaard

Mørkringet Bredpande, Pyrgus carthami. Col de la Bonnet, 2600 m. Alpes-Maritimes, Frankrig d. 6 juli 2017. Fotograf; John Vergo

Mørkringet Bredpande, Pyrgus carthami. Madone de Fenestre, 1900 m. Alpes-Maritimes, Frankrig d. 2 juli 2016. Fotograf; John Vergo

Mørkringet Bredpande, Pyrgus carthami. Les Launes - Valberg 1550 m., Parc de Mercantour, Alpes Maritimes d. 7 juli 2018. Fotograf; John Vergo

Mørkringet Bredpande, Pyrgus carthami. Verrogne 1500-1575 m., Aosta, Italien d. 25 juli 2021. Fotograf; Emil Bjerregård

__________________________________________________________

De spættede bredpander i slægten Pyrgus, fra Norge, Sverige, Danmark & Tyskland.

Spættet Bredpande, Pyrgus malvae er på oversiden med sort grundfarve og små hvide pletter. Kendes på bagvingens overside hvide pletter er skarpt afgrænset, hvor Fransk bredpande´s lyse midtplet på bagvingens overside er større og mere diffus.

Fransk Bredpande, Pyrgus armoricanus kendes på bagvingens overside lyse midtplet i mellembåndet, er større, ikke så skarpt afgrænset, eller tydelig som på Spættet Bredpande.

Skærbredpande, Pyrgus serratulae kendes på bagvingens overside er mørker og mere ensfarvet end de andre, samt den næststørste af de 6 i slægten. Findes ikke i Skandinavien. Er fundet en enkelt gang på Lolland.

Soløjebredpande, Pyrgus alveus kendes på at mangle de hvide pletter på bagvinge overside. Er ikke fundet i Danmark. Findes i det sydøstlige Sverige op til mellemsverige og bjergene i det sydlige Norge.

Multebærbredpande, Pyrgus centaureae er den største af Pyrgusérne, oversiden sortbrun med tæt fin grå bestøvning med store hvide pletter på både forvinge og bagvinge. Den er tæt knyttet til Multebærforkomster i det nordlige Skandinavien, og flyver i blomstringstiden, juni-juli.

Fjeldbredpande, Pyrgus andromedae mangler de hvide pletter på bagvinge overside, på forvinge inderfelt neden under discalcellen er der 3 utydelige hvide stregpletter i celle CuA1 og CuA2. Findes i fjeldet over birketræsgrænsen fra det nordligste Jämtland til det nordlige Finnmark i Nordnorge.

_____________________________________

Tilbage til Svenske Dagfjärilar

Home tilbage til forsiden