Sommerfuglefamilier
& Systematik
Lars Andersen
First update d. 5 january 2004
Last update d. 4 november 2020
Der er beskrevet mere
end 174.240 sommerfuglearter, og man regner
med, at der findes flere end 220.000 arter. Sommerfugle, Lepidoptera er den ferdestørste gruppe (orden)
af insekter, Insecta, kun overgået af biller, Coleoptera i artsantal. Mange nye
sommerfugle arter bliver opdaget hvert år, men samtidigt
forsvinder mange sommerfuglearter pga. menneskets
udvidelser af dets territorier overalt i verden. Bare i
Danmark, som er ca. 95% kultiveret og urbaniseret, er der
ikke megen plads til de vilde dyr og planter. I
kulturlandskabet er der en del insekter som har tilpasset
sig til land- og skovbruget, og man kan også finde en
del arter i vores haver. Selv i en baggård på Vesterbro,
hvor ukrudtet gror op igennem asfalten, kan man finde
sommerfugle.
Urmøl, Micropterix calthella i Smørblomst. Halleby Ore. 31 maj 2013. Fotograf: Lars Andersen
Sommerfugle
Den videnskabelige klassifikation/taxonomy
af sommerfuglene er baseret på de skælklædte vinger og
en snabel som er et sugerør til fødeoptagelse,
vingernes ribbenet og andre anatomiske/morfologiske detaljer. I nyere tid bliver dna nu brugt til klassifikation af slægterne,
som har rykket en del rundt på familier.
De fleste arter sommerfuglearter
er ret små og kaldes møl eller småsommerfugle.
Dansk populær opdeling af
sommerfugle her på siden skal ikke sammelignes med den
videnskabelige klassifikation/taxonomi.
Sommerfuglene bliver her inddelt
i grupper, som er mere praktiske for sommerfugle-interesserede.
Grundlaget for denne inddeling er kendetegn som f.eks.
størrelse (storsommerfugle
/ macros og småsommerfugle / micros) og
døgnaktivitet (dagsommerfugle
og natsommerfugle
/ natsværmere).
I Danmark er der set flere end 2654 sommerfuglearter, heraf er 2549 naturligt forekommende, 80 er indslæbte, 14 er faunistiske observationsarter
og 11 er taxonomiske observationsarter-
alt Der er ca. 60 familier repræsenteret i Danmark,
fordelt på 27 overfamilier fra det lille Urmøl, til en af vores største
sommerfugle, Snerlesværmeren.
Den danske artsliste
er fra 2013
af Ole
Karsholt og Per Stadel
Nielsen.
Se Systematisk liste
____________________________________
Danske dagsommerfugle, Papilionoidea;
De er aktive om dagen, og
kan kendes på deres kølleformede antenner og at
de ofte holder vingerne klappet sammen over
ryggen i hvile. Bagvinger kan ikke foldes som på
de fleste andre sommerfugle grupper. Gruppen
omfatter familierne; Svalehaler, Papilionidae. Gråvinger, Hedylidae. Bredpander, Hesperiidae). Hvidsværmere, Pieridae. Blåfugle, Lycaenidae. Metalvinger, Riodinidae & Takvinger, Nymphalidae.
Man har registreret 97 - arter dagsommerfugle i Danmark,
hvoraf ca. 63 til 64 fastboende arter, 2015.
|
________________
Af dagsommerfugle på verdensbasis finder
der;
|
Holarctic region (Neactic &
Palaearctic) |
Neotropical region |
Afrotropical region |
Oriental region |
Australian region |
World |
Papilionidae |
97 |
141 |
98 |
170 |
70 |
568 |
Hedylidae |
|
36 |
|
|
|
36 |
Hesperiidae |
497 |
2365 |
525 |
570 |
174 |
4127 |
Pieridae |
158 |
339 |
188 |
160 |
191 |
1036 |
Lycaenidae |
575 |
1182 |
1680 |
586 |
484 |
4507 |
Riodinidae |
33 |
1324 |
15 |
34 |
23 |
1428 |
Nymphalidae |
864 |
2433 |
1458 |
891 |
332 |
5978 |
Papilionoidea |
2224 |
7820 |
3964 |
2411 |
1274 |
17680 |
|
Hvis man
tæller fra vandret i Papilionoidea
giver
det ialt; 17693 arter. Men der er 13 arter der findes i flere
regioner så derfor findes der ialt; 17680 arter. Der formodes at
være flere arter endnu, da der findes arter der
er svære at skille på udseende alene, hvor dna
analyser kræves. Der er også utilgængelige
lokaliteter der ikke er undersøgt endnu. Man
estimerer at der findes ca. 1200 arter mere, så man
formoder der er ialt; 19000 arter dagsommerfugle på
verdensbasis. |
_________________
Insekter, Insecta
Tæger, biller,
hvepse, sommerfugle, fluer etc. Neoptera |
Insekter
med komplet forvandling, Endopterygota |
|
Megaloptera
(Dovenfluer) |
|
Raphidioptera
(Kamelhalsfluer) |
|
Neuroptera
(Netvinger) |
|
Coleoptera (Biller) |
|
Strepsiptera
(Viftevinger) |
|
Diptera (Fluer) |
|
Mecoptera (Skorpionfluer) |
|
Siphonaptera
(Lus) |
|
Trichoptera
(Vårfluer) |
|
Lepidoptera (Sommerfugle) |
|
Hymenoptera
(Bier, Hvepse & Myrer) |
|
Miomoptera |
_________________________________________________
Systematisk liste over
Sommerfugle, Lepidoptera
__________________________________________________
SOMMERFUGLENES NAVNGIVNING OG
KLASSIFIKATION
Den
navngivning af sommerfugle, som bruges af biologer, er
baseret på en metode som er ca. 250 år gammel. Det var
den svenske læge og botaniker Carl von Linne (Carolus Linnaeus) 1707-1778, som i den 10. udgave af sin
bog 'Systema
Natura' publiceret i
1758, beskrev både dyr og planter
ved hjælp af to latinske navne. Først Slægtsnavn (Genus) efterfulgt af Artsnavn (Species). For plantenavnene blev den
binære (toledede) nomenklatur (navneliste i betydningen:
Navnebrug og navngivningslære) gennemført konsekvent
allerede i 'Species Plantarum' fra 1753.
Her
er links
til
sommerfugle holotyper fra Carl von
Linne's
samling fra 1754 til 1758!
Linnaeus
described 305 taxa under the name Papilio.
Of these, 241 refer to currently valid butterfly
species names and two to subspecies.
|
For bedre
at kunne holde orden på de talrige dyre- og plantenavne
er de indordnede i et system, man kalder for en 'Taxonomi'
synonymt med et 'Klassifikationssystem'. Tabellen over
det taxonomiske hierarki for dyr og planter blev fastlagt
efterfølgende Linné's arbejder.
Det
omfatter hovedgrupperne: Rige, Række/Division, Klasse,
Orden, Familie, Slægt og Art. Det samlede hierarki med
samtlige hovedgruppers over- og underopdelinger giver
mulighed for klassifikation - eller gruppering - på ialt
23 niveauer.
Et eksempel på den SYSTEMATISKE
KLASSIFIKATION AF SOMMERFUGLENE
Rige/Kingdom
(Regnum): |
Animalia
(DyrerigetI
/ Animals) |
Underrige
(Subregnum): |
Metazoa (Flercellede dyr) |
Division/Række/Phylum-(Divisio): |
Artropoda (Leddyr / Joint-limbed
invertebrats) |
Klasse/Class
(Classis): |
Insecta (Insekter / Insects) |
Underklasse/Sub-Class: |
Endopterygota (Insects wiht 4 stage lifecycle:ova/larva/pupa/imago)
|
Superorden/Superorder: |
Amphiesmenoptera (Trichoptera (caddisflies) & Lepidoptera) |
Orden/Order
(Ordo): |
Lepidoptera (Sommerfugleordenen)
|
Underorden/Suborder-(Subordo): |
Ditrysia (A
division based on genitalia ID) |
Superfamilie/Superfamily: |
Papilionoidea (Dagsommerfugle) |
Familie/Family
(Familia): |
Lycaenidae |
Underfamilie/Subfamily-(Subfamilia): |
Lycaeninae
/ Ildfugle |
Stamme/Tribe: |
Lycaeninii |
Understamme/Subtribe: |
|
Slægt
(Genus): |
Lycaena |
Underslægt/
gruppe (Subgenus): |
|
Art (Species): |
phlaeas
Lille Ildfugl |
Underart (Subspecies): |
feildeni Ellesmere IS. |
Author: |
Linnaeus,
1761 the taxonomist who
described the species |
Author: |
McLachlan,
1878 the
taxonomist who described the sub-species |
Genus,
species + author: |
Lycaena
phlaeas (Linnaeus, 1761), Lille Ildfugl |
Genus,
species, subspecies+ author: |
Lycaena
phlaeas ssp. feildeni (McLachlan, 1878 ) |
form: |
Lycaena
phlaeas f. caeruleopunctata
(Rühl, 1895). |
aberration: |
Lycaena
phlaeas ab. schmidtii (Gerhard,
1853). |
_________________________________________________
Form (forma): En økologisk -,
sæsonbestemte eller seksuelt dimorfisme
variation af en art eller underart, fx formen; valesina er en økologisk variant
hos Kejserkåbe, Argynnis
paphia hunnen. |
Aberration (ab): Et individ med unormalt
udseende, normalt forårsaget af klimatiske
ekstremer, patogener, eller genetisk mutation.
De er ikke medregnet i Klassifikationssystemet
pga. de er mutationer. Så det står frit for om
man navngiver dem eller ikke. |
Lycaena
phlaeas ab. schmidtii en flødefarvet
aberration
som ses sjældent. Her enda i f. caeruleopunctata en form med blå pletter
på bagvinge overside. |
Lycaena
phlaeas f. caeruleopunctata er en form med blå
pletter på bagvinge overside der især ses i
anden & tredie generatiom i varme somre. |
|
|
__________________________________________________
Cretaceous
origin and repeated tertiary diversification of the redefined
butterflies
Royal Society Publishing
__________________________________________________
ZipcodeZoo
lepidoptera order
__________________________________________________
Comprehensive
gene and taxon coverage elucidates radiation patterns in moths and butterflies
Royal Society Publishing
__________________________________________________
Tree of Life web project
The Tree of
Life Web Project (ToL) is a collaborative effort of biologists
from around the world. On more than 9000 World Wide Web
pages, the project provides information about the
diversity of organisms on Earth, their
evolutionary history (phylogeny), and characteristics.
Each page
contains information about a particular group of
organisms (e.g., echinoderms, tyrannosaurs, phlox
flowers,
cephalopods, club
fungi,
or the salamanderfish
of Western Australia). ToL pages are linked one to another
hierarchically, in the form of the evolutionary
tree of life. Starting with the root
of all Life on Earth and moving out along diverging
branches to individual species, the structure
of the ToL project thus illustrates the genetic
connections between all living things. d. 16
september 2007
|
__________________________________________________
International Code of Zoological
Nomenclature
d. 6 april 2014
Den Internationale
Codeks for Zoologisk Nomenklatur (ICZN eller ICZN
Code) er en bredt accepteret konvention i zoologi,
der regerer formel videnskabelig navngivning af
organismer som f.eks insekter. Reglerne
hovedsagelig regulerer: Hvordan navne er korrekt etableret
inden for rammerne af binominal nomenklatur
Hvilket navn skal
anvendes i tilfælde af navnekonflikter
Hvor videnskabelig
litteratur skal nævne navne
Zoologisk nomenklatur er
uafhængig af andre systemer af nomenklatur, for
eksempel botanisk nomenklatur. Dette indebærer,
at dyr kan have de samme generiske navne som
planter.
|
__________________________________________________
Systematik
__________________________________________________
Sommerfuglenes Morfologi
__________________________________________________
Tilbage til forsiden
|