På tørre græsarealer med blomster på stejle bjergskråninger.

Findes fra bjergene fra det nordlige til sydlige Balkan i Kroatien, Serbien, Bosnien-Herzegovina, Montenegro, Albanien, Kosovo, Nordmakedonien, Grækenland og Bulgarien. Samt Karpaterne i det sydlig Rumænien.

På engelsk hedder den: Black Ringlet.

Denne dag gik det mod Retezat-bjergene. Nærmere bestemt til Vârful Arjana, hvor drømmen var at finde Erebia melas ssp. melas.
Det som er hélt specielt ved denne underart er, at det er de færreste der tager herop;
Erebia melas ssp. melas-lokaliteten i Retezat-bjergene er KUN for rigtige mænd.
At komme herop og bevæge sig i det her terræn kræver tålmodig kørsel og lidt erfaring i at klatre rundt i bjerge. Netop derfor er det ekstremt få mennesker i den her verden der overhovedet har melas ssp. melas her fra Retezat-bjergene - det er det fuglefolket ville kalde en rigtig "blocker".

De fleste har bare underarterne schawerdae, leonhardi og runcensis.
Men til sagen - først skal man køre flere kilometer af elendige grusveje. Man kan selvfølgelig godt gå, hvis man ikke er tryg ved at køre på ødelagte veje fyldt med sten, men det vil bare resultere i en masse tidsspilde. Nogle få kilometer fra melas melas-lokaliteten, skal man så sætte bilen og vandre op i bjergene. Herfra bliver det PSYKO-stejlt. Det er ikke fordi der er ret mange sten, det meste af den bjergskråning der fører op til melas ssp. melas-lokaliteten er bare græs og tidsler, men det er ekstremt stejlt og hårdt at gå i. Ikke noget for folk i dårlig form.
Efter ca. 1,5 times vandring ankommer man til melas ssp. melas-lokaliteten.

Én ting er at det er svært overhovedet at komme til lokaliteten (bevares, det kunne vel gøres let vha. en helikopter), men skal også lige kunne gå rundt i det her terræn. Det er fyldt med sten, det er sindsygt stejlt, melas melas er fåtallig og flyver rundt ad helvedes til, og foretrækker stejle, lodrette klippevægge. Heldigvis var der sat mange timer af, så på trods af jeg virkelig bandede og svovlede meget denne dag ved Vârful Arjana, så gik det da i sidste ende. Samlet set henover dagen lykkedes det mig nok at få set ca. 15 melas, så det var absolut et godkendt resultat, der skulle virkelig arbejdes for det. Til sidst fik jeg også hunnen, hvilket jeg var rigtig glad for. Så alt i alt godkendt, selvom jeg gerne skal indrømme jeg synes det var en smule nervepirrende at bevæge sig rundt her - man forstår godt vi kun er en ganske lille samling sære mennesker der er med i melas ssp. melas-klubben. Det er virkelig ikke et sted for sarte sjæle, kun for rigtige mænd.

Af sidegevinster her fra Vârful Arjana kan nævnes lidt Sydeuropæisk Svalehale Iphiclides podalirius, rigtig mange Svalehale Papilio machaon, Takket Sølvblåfugl Polyommatus daphnis, lidt Markperlemorsommerfugl Speyeria aglaja, lidt Klitperlemorsommerfugl Fabriciana niobe f. eris, Skakbrætrandøje Melanargia galathea, en enkelt Stor Båndet Randøje Brintesia circe og Mørk Satyr Satyrus ferula. Ikke det mest ophidsende, her er ret så artsfattigt, man kommer her KUN for Balkan Klippebjergrandøje Erebia melas ssp. melas.
Efter at være tilfreds med resultaterne påbegyndtes den lange gåtur ned af Vârful Arjana.

Helt slut var fornøjelserne dog ikke denne dag, da jeg sluttede af med en hyggelig aften i samvær med de lokale unge rumænere ved hotellet med øl og bordtennis. Jeg fik da også mulighed for at vise mine evner som tidligere bordtennis-spiller, hvor jeg med et træbat uden belægning fik sat den lokale stormester i bordtennis på plads med 11-7. Det glemmer han nok aldrig.

Sydvendte højtliggende klipperige bjergskråninger på kalkstensurer og moræner, med små vandløb fra 1900 til 3000m.

Findes i Alperne fra Alpes-Maritimes til Haute Savoie i Frankrig, Alperne i det nordlig Italien, Valais til Engadin og Ortler i Schweiz, Allgäuer Alps i Tyskland til Oetzal og Salzburg Alper i Østrig.

Ssp. pluto (de Prunner, 1798); Alpes-Maritimes til Haute Savoie i Frankrig, Alperne i det nordlig Italien.
Ssp. oreas (Warren, 1933); Valais til Engadin og Berner Oberland i Schweiz.

På engelsk hedder den: Sooty Ringlet.

Græsklædte skråninger med klipper og ofte med et par træer i nærheden. fra 2100 til 2400m.

En lokal art der findes i et begrænset udbredelsesområde i det centrale Pyrenæerne i Frankrig og Spanien, især ved Cirque de Gavarnie i Pyrenæernes nationalpark. Det kan være almindeligt, hvor det findes.

På engelsk hedder den: Gavarnie Ringlet . På fransk: Moiré pyrénéen. På katalansk: Muntanyesa del Pirineu.

Varme tørre bratte kalkbjergskråninger med spredte buske og træer.

Findes endemisk i det sydøstlig Frankrig i grænseområdet mellem Frankrig og Italien fra Middelhavet til nær grænseområdet tæt på Schweiz (Alpes-Maritimes, Alpes-de-Haute-Provence, Vaucluse, Drôme, Hautes Alpes, Savoy).

På engelsk hedder den: Larche Ringlet.

Varme tørre bratte kalkbjergskråninger med spredte buske og træer.

Findes i det sydøstlige Schweiz, Norditalien, sydøstlig Tyskland, Østrig og det vestlige Slovenien..

På engelsk hedder den: Stygian Ringlet.