Hvad er Sommerfugle,
og hvordan kender vi dem fra andre insekter?

First update d. 21 january 2017

Last update  d. 21 january 2017

Kålmøl, Plutella xylostella. Krinsen, Kongens Nytorv, København d. 28 maj 2013. Fotograf; Lars Andersen

Kålmøl, Plutella xylostella, Plutellidae familie. Krinsen, Kongens Nytorv, København d. 28 maj 2013. Fotograf; Lars Andersen

Sommerfugle, Lepidoptera Orden
har skælklædte vinger som den eneste insekt orden, og en snabel til at suge flydende føde. Der findes dog en primitiv orden af sommerfugle Micropterigidae der mangler snabel og istedet har gumlende munddele, men stadig har skælklædte vinger. Den nærmeste anden insektorden der ligner sommerfugle er vårfluer;

Vårflue, Trichostegia minor.  Amager Fælled, Danmark d. 27 maj 2016. Fotograf; Lars Andersen

VårflueTrichostegia minor, Trichoptera orden. Amager Fælled, Amager, Danmark d. 27 maj 2016. Fotograf; Lars Andersen

Vårfluer, Trichoptera Orden
der har fine hår på vingerne der godt kan minde om skæl. Vingeform og vingeribber ser anderledes ud, som regel er bagvinger nærmest gennemsigtige, og foldes sammen under forvinge i hvilestilling, de har gumlende munddele, fine lange tynde følehorn, og deres larver er vandlevende hvor de spinder et hus af småsten, plantedele osv. for at beskytte dem mod andre fjender.

____________________________________

Hvad er møl, sværmere og dagsommerfugle?

Møl og andre sommerfugle familier har udviklet sig fra en fælles forfader for ca. 250 millioner år siden. Traditionelt er de blevet opdelt i tre brede grupper: Mikros - Møl. Makros - Sværmere/Natsommerfugle og Dagsommerfugle.
De forskellige familier har i tiderne udviklet forskellige egenskaber, adfærd, farver og vingestrukturer. Mange arter er udviklet i tætte relationer med deres værtsplanter.

Nåleskovslanghornsmøl, Nematopogon robertella han. Bøtø Plantage d. 31 maj 2015. Fotograf; Lars Andersen

Nåleskovslanghornsmøl, Nematopogon robertella han, Adelidae familie. Bøtø Plantage d. 31 maj 2015. Fotograf; Lars Andersen

Mikros – Møl/Småsommerfugle Orden
omfatter alle de arter, der udviklede sig tidligt - fra omkring
250 til 200 millioner år siden.

Makros – Sværmere/Natsommerfugle Orden
er de sommerfugle, der udviklede sig for nylig - fra omkring
125 millioner år siden - samtidigt med de blomstrende planter begyndte udviklingen.

Snerlesværmer , Agrius convolvuli. H/F Vennelyst. d. 4 september 2005. kl: 20.54. Fotograf: Lars Andersen

Snerlesværmer, Agrius convolvuli han, Sphingidae familie. H/F Vennelyst d. 6 september 2005. Fotograf; Lars Andersen

Fordi ovenstående ordener er knyttet til evolutionære tider i stedet for insekt størrelse, skaber det en vis forvirring: nogle mikro/småsommerfugle er faktisk ret store, mens nogle makro- Natsommerfugle kan være ret små.
For eksempel kan
Bentwing Ghostmoth, Zelotypia stacyi fra Australien måle over 25 centimeter i vingefang, men er stadig teknisk set et mikro/møl.

Læs mere om sommerfuglenes evolutionære udvikling.

____________________________________

Hvor Stor er verdens største sommerfugl?

Thysania agrippina  Verdens største sommerfugl i vingefang, den er ca. 30 cm. Hotel Esmeralda, Coroico d. 9 Januar 2005. Fotograf: Lars Andersen

Hvide Heks, Thysania agrippina, Erebidae familie. Coroico, Yungas, Bolivia 9th january 2005. Fotograf; Lars Andersen

De fleste sværmere/natsommerfugle er store, og denne gruppe kaldes Macroheterocera. Denne gruppe indeholder nogle af de største sommerfugle arter i verden som f.eks den Hvide Heks, Thysania agrippina som har et vingefang på over 30 cm.

Atlas Sværmer, Attacus atlas som er over 26 cm i vingefang. Zoologisk Have oktober 2004. Fotograf; Lars Andersen

Atlas Sværmer, Attacus atlas, Saturniidae familie. Zoologisk Have, Frederiksberg, Danmark 2004. Fotograf; Lars Andersen

Atlassværmer, Attacus atlas som har det største vingeareal, hvor vingefang er over 26 cm.

Hvor lille er verdens mindste sommerfugl?

Den nuværende rekordindehaver som mindste sommerfugl er dværgmøllet; Stigmella maya, hvor forvingen måler kun 1,2 millimeter. Det findes i Yucatan i Mexico.

Minérmøl, Stigmella species (måske Ectoedemia occultella?).  Åmosen, Vestsjælland d. 7 maj  2014. Fotograf; Lars Andersen

Dværgmøl, Ectoedemia occultella?, Nepticulidae familie. Åmosen, Vestsjælland d. 7 maj 2014. Fotograf; Lars Andersen.

Dværgmøl, Nepticulidae, Stigmella species/arter er en gruppe af småmøl der er blandt verdens mindste sommerfugle kendt af videnskaben. Vingefang; 3 - 7 mm. Dværgmøl lever som larve miner i løvblade, i Nordeuropa er der kendt lidt over 100 arter. Ofte er det i bladenes spor at arterne kan kendes på (Minology).

I Danmark findes Enteucha acetosae som blot er 3-4 mm i vingefang. Første antenneled er udvidet som et "øjenlåg". Mange arter har et hvidt tværbånd på de mørkere forvinger. Der er kendt 85 arter i DK.

____________________________________

Andre småmøl

Batia lunaris. Pinseskoven, Vestamager d. 18 juli 2015. Fotograf; Lars Andersen

Prydvinge, Batia lunaris, Oecophoridae familie, hvis larve lever på alger. Pinseskoven, Vestamager d. 18 & 19 juli 2015. Fotograf; Lars Andersen

Andre småmøl arter spiser næsten alt du kunne forestille sig, herunder svampe, træ og undervandsplanter, chokolade, uld og mel.

Klædemøl, Tineola bisselliella. Sundby, Amager d. 3 Marts 2014. Fotograf: Lars Andersen

Klædemøl, Tineola bisselliella, Tineidae familie. Sundby, Amager d. 3 Marts 2014. Fotograf: Lars Andersen

De to arter af møl, der oftest gør skade på klæder i vores hjem, er Klædemøl. Tineola bisselliella og Pelsmøl, Tinea pellionella. Klædemøl hører ikke til de oprindeligt danske dyr. Det stammer oprindelig fra de subtropiske egne, og først da kakkelovnene for alvor slog igennem i slutningen af 1700-tallet, kunne det trives i vores boliger. Pelsmøl derimod er en gammel dansk art, og det findes også på naturlige levesteder som f.eks. i fuglereder.

____________________________________

Hvordan passer dagsommerfugle ind i mellem de andre sommerfugle familier?

Dagsommerfugle, Papilionoidea superfamilie er (i det evolutionære system) store, prangende, dagflyvende mikros-møl i Obtectomera suborden, hvor man også finder deres nærmeste relateret slægtninge Halvmøl, Pyraloidea superfamilie.

Dagsommerfuglenes udvikling starter for ca. 55 millioner år tilbage, men nyere forskning antyder at de kunne have oprindelse i dinosaurernes tidsadler - mellem 110 og 65 millioner år siden. Dagsommerfuglens udvikling skal sammenstilles med tidsudviklingen af de blomstrende planter.

De har helt sikkert udviklet sig senere end de andre småmøl. De har udviklede teknikker til at flyve i dagtimerne, i stedet for om natten som mange møl og sværmere gør. De har kølleformet følehorn, lang snabel, forholdsvis lille krop i forhold til de store flade vinger som ikke kan foldes sammen.

Tidselsommerfugl, Vanessa cardui.  Ørestads Boulevard 25, 2300 København S d. 4 oktober 2016. Fotograf; Lars Andersen

Tidselsommerfugl, Vanessa cardui, Nymphalidae familie. Ørestads Boulevard, Amager d. 4 oktober 2016. Fotograf; Lars Andersen

____________________________________

De første dagsommerfugle

Der findes i dag en enkelt slægt som af flere forskere menes er en levende fosil, og hvis udvikling har gået så langsomt at de kan sammenlignes med de første dagsommerfugle slægter, det er Baron, Baronia brevicornis som er en endemisk art hjemmehørende i Sierra Madre, Mexico. Morfologiske kendetegn; et abdominal duftorgan hos hunnen.

Mnemosyne han. Ronneby, Blekinge. d. 26 maj 2007. Fotograf: Lars Andersen

Mnemosyne, Parnassius mnemosyne han, Parnassius familie. Ronneby, Blekinge, Sverige d. 26 maj 2007. Fotograf; Lars Andersen

Lignende primitiv dagsommerfugleslægt der findes i Europa, Asien og Nordamerika er Parnassius slægten, hvor Mnemosyne, Parnassius mnemosyne hører til.

____________________________________

Hvordan kender vi dagsommerfugle fra de andre sommerfugle familier?

Grøn Busksommerfugl, Callophrys rubi (Linnaeus, 1758). Melby Overdrev, Nordsjælland. d. 27 april 2008. Fotograf: Lars Andersen

Grøn Busksommerfugl, Callophrys rubi, Lycaenidae familie. Melby Overdrev d. 27 april 2008. Fotograf; Lars Andersen

Følehorn:
Dagsommerfugle har køleformede følehorn/antenner, hvor andre sommerfugle mangler disse køller undtagen køllesværmer hvis følehorn ligner lidt dagsommerfugle, men form på kølle er anderledes. Natsommerfugle og møl har lige tynde til fjerformede følehorn.

Vinger:
Bagvinge hos dagsommerfugle kan ikke foldes sammen under forvinge som hos flere af de andre sommerfugle familier.

Dagaktive:
De fleste dagsommerfugle er dagaktive, dog på træk kan tidselsommerfugl og admiral flyve om aftenen? Der findes også tropiske dagsommerfugle i
Takvinge, Nymphalidae familien der flyver i tusmørke eller dybt inde i skovens mørke.
Men ellers er de fleste dagsommerfugle aktive i solskin. I norden ændre temperaturen sig hurtig når der skyer til, der holde aktiviteten op, og straks går de til hvile, i arktisk og højt oppe i fjeldet kan en dagsommerfugl sidde stille i flere uger uden aktivitet. Alle
Takvinger, Nymphalinae overvintre som voksen sommerfugl i Norden eller trækker sydpå.

Hvilestilling:
Når dagsommerfugle hviler eller sover, lukker de vingerne over ryggen, så man kun ser vingeunderside. Der kendes de andre natsværmere og møl på når de hviler lægges vingerne taglagt over ryggen så man kun ser forvinge overside. Der findes dog en lille orden af bredpander der hviler med vingerne taglagt (
Gråbåndet Bredpande, Erynnis tages samt dens nærmeste slægtninger).

Se mere om sommerfugle i Morfologi

____________________________________

Dagsommerfugle, Papilionoidea familier;

Gruppen omfatter familierne;

Svalehaler, Papilionidae familien;
som er store farvestrålende sommerfugle, den voksne sommerfugl har 3 par veludviklede ben.  Larverne har klare advarsels-farver, og er meget synlige når de æder på bladene. Som et yderligt advarsel, har larverne i nakken et osmeterium der skydes ud, når den forstyrres, som afgiver en kraftigt ubehagelig duft. Larverne lever på giftige planter, som gør at sommerfuglen ikke smager godt. Uerfarne fugle prøver kun en gang at nuppe sådan en. 
I nordeuropa findes der to underfamilier;

Svalehaler, Papilioninae;
Som er store gule sommerfugle med sorte tegninger og haler. Larver lever på skærmplanter, pære, fersken og blommebuske

Apolloer, Parnassiinae;
Som er store hvide let gennemsigtige sommerfugle med sorte pletter. Larver lever på stenurt og lærkespore.

Gråvinger, Hedylidae;
Er en lille underlig familie af sydamerikansk natlevende sommerfugle på kun lidt over 30 arter, hvis sommerfugle ligner målere og larven ligner dagsommerfugle. Sommerfuglen sidder med 3 par veludviklede ben.

Bredpander, Hesperiidae familien;
Arterne kendes på det brede hovede, som har samme bredde som forkroppen, deres vingeribber er udelte ud til sømmet, veludviklet snabel og 3 par ben. Bredpanders larver spinder bladet sammen til et rør eller hylster, som yder larven beskyttelse.
I nordeuropa findes der tre underfamilier;

Spættebredpander, Pyrginae;
Arterne i Pyrginae skiller sig fra de andre bredpander, at hannen har på forvinge forkant overside en lomme, som den åbnes for at udsender duftstoffer (feromoner). Hunnen har sine duftkirtler på oversiden af 7:e bagkropsled. Alle er sorte, grå til brune og ofte med hvide pletter på oversiden. Larverne lever på Rosefamiliens vækster (
Rosaceae). Æggene har længderibber.

Guldbredpander, Heteropterinae;
Arterne i denne underfamilie skiller sig fra de andre på det andet segment på palperne er kraftig fremadbøjet, og behåret. Antennerne ender i en kort kølle der er svagt bagudrettet. De hviler med vingerne klappet over ryggen. Larverne lever på græsser (
Poaceae) familie. Æggene savner længdestriber.

Græsbredpander, Hesperiinae;
Arterne har okkerfarvede overside, hannerne har på forvinge overside en duftstribe fra kant af midtcelle ned i ydrefelt. Lang sugesnabel, og unik sidestilling når de varmer sig i solen; med forvingerne i en 40° vinkel fra vertikal plan med bagvingerne fladt ud fra kroppen. Larverne lever på græsser (
Poaceae) familie. Æggene savner længdestriber.

Hvidvinger, Pieridae familien;
Hvide og gule mellemstore sommerfugle, hvor flere af dem er kendt for at vandre langt. Larverne er ofte camoufleret, andre med advarselsfarver.
I nordeuropa findes der tre underfamilier;

Skovhvidvinger, Dismorphiinae;
Er små hvide sarte sommerfugle der flyver rundt i kratskove og skovlysninger. Larver lever på ærteblomster (Fabaceae) familie.

Hvidvinger, Pierinae;
Er mellemstore hvide sommerfugle med sorte pletter. Er kendt for at trække. Larverne lever på korsblomster (Brassicaceae) familie, hvor flere af dem kan være frygtede skadedyr på kålplanter.

Gulvinger, Coliadinae;
Er mellemstore gule sommerfugle, høsommerfugle der er kendte trækkere, hvis larver lever på ærteblomster (Fabaceae) familie. Og citronsommerfugl der kendes på de seglformede vinger, hvis larver lever på korsved familien som f.eks. tørst (Rhamnaceae).

Blåfugle, Lycaenidae familien;
Er små juveler i blå, røde og grønne farver. De fleste Blåsommerfugle larver som ligner bænkebidere, har læderagtig hud som beskytter dem mod angreb fra andre insekter, lever i Myrmecophile relationer, hvor blåfugle larven på 10 led kan udskiller et sødt sekret som myrerne malker. Nogle blåfugle larver er i så tæt symbiose, at deres larver lever inde i myretuer! Sommerfuglen har 3 par veludviklede ben.
I nordeuropa findes der i underfamilie Lycaeninae fire tribus;

Blåfugle, Polyommatini;
Er små blå dagsommerfugle, hvor hunnerne ofte er brune, eller mindre blå.
Han hos blåfugle har cylindrisk bagkrop med abrupt ende. Hun bagkrop er tøndeformet med spids ende.

Larverne ligner bænkebidere, er som regel camouflerede og viser ofte høj tilpasning til foderplanten. De fleste arters larver udskiller et sødt sekret på 10'ende bagkropsled, der er stærkt eftertragtet hos myrer. Disse myrer yder en vis beskyttelse imod snyltehvepse og parasitiske fluer. Blåsommerfuglene lever i afgrænset kolonier tilknyttet til deres foderplante i urter som ærteblomster og lyng.

Ildfugle, Lycaenini;
Er strålende røde små sommerfugle, nogle med violet skær, hunnerne er mere uanselige. Larver på forskellige arter af syre, rødknæ og skræppe i pileurt (
Polygonaceae) familien.

Halesommerfugle, Theclini;
Er mellemsmå brune sommerfugle med haler, nogle med violet skær, andre med orange plet på forvinge. Larver på forskellige træer og buske.

Busksommerfugle, Eumaeini;
Er små brune sommerfugle, ofte med korte haler, med lysebrun til grønne undersider med hvide linier. Larver på forskellige træer og buske.

Metalvinger, Riodinidae;
Der findes kun en art i Europa af denne store tropiske blåfuglelignende famile, hvis sommerfuglen har 3 par ben, hvor det forreste par ikke bruges til at sidde med, som de deler med takvingerne. Larven er den eneste dagsommerfugle art i Europa der bruger planter i kodriver (Primulaceae) familien.

Takvinge, Nymphalidae familien;
Er en stor famile som kendes på de sidder med forbenene oppe som børster, derfor sidder de med kun 2 par ben. Der findes mange underfamilier i denne familie, I nordeuropa findes der seks underfamiler som:

Monarker, Danainae;
Er store okkerfarvede sommerfugle med sorte tegninger, hvis larve lever på silkeplante og er særdeles giftig. Kan ses på træk i Irland og England. Larver lever på singrøn (Apocynaceae) tidligere kendt som (Asclepiadaceae) familie.

Randøjer, Satyrinae;
Er sortbrune, brune, okkerfarvet til hvide med øjepletter i randen. Deres larver lever på græsser og som regel nataktive for ikke at blive spist af de større græsædere. I troperne findes der mere farvestrålende arter som Morphoer og Uglesommerfugle. Larverne lever på græsser (Poaceae) familie.

Perlemorsommerfugle, Heliconinae;
Er okkerfarvede sommerfugle med sorte pletter og med sølvpletter på bagvinge underside. Larven som er tornet og diskret farvet, er nataktive og lever på violer, pil og lyngplanter (Violaceae, Salicaceae og Ericaaceae) familie.

Sejlere, Limenitinae;
Er store løvskovslevende sommerfugle, der er sortbrune med hvide bånd der sejler rundt imellem skovens træer. Larver lever på asp og gedebled/kaprifolie.

Regnbuesommerfugle, Apaturinae;
Er store løvskovslevende sommerfugle, der er sortbrune med hvide bånd, hannerne har blå iriserende farver i solskin. der sejler rundt imellem skovens træer, er kendt for at suge på ekskrementer og ådsler. Larver lever på pil og asp.

Takvinger, Nymphalinae underfamilie er delt op i to tribus;
Takvinger, Nymphalini;
Er på oversiden farvestrålende sommerfugle med takkede vingeform, undersiden er diskret gråbrune. Sidder med 2 par ben på planten, det forreste par ben er formindsket, og bruges ikke til at sidde med. De er kendte trækkere og de fleste overvintre som imago/voksen. Deres larver er beklædt med torne, der yder dem en vis beskyttelse imod fjender, larverne optræder i de første stadier i gruppespind. Larver lever på forskellige løvtræer, buske og brændenælde.

Pletvinger, Melitaeini;
Sommerfugle med sorte ribber og bånd i en netlignende mønstre, hvor den okkerfarvede grundfarven ofte virker som pletter, deraf navnet pletvinge. Larverne lever i den første tid i gruppespind, som de overvintre i. Larver lever på lave urterige planter som vejbred, baldrian, kohvede, djævelsbid og ærenspris.

____________________________________

Danske dagsommerfugle, Papilionoidea;

De er aktive om dagen, og kan kendes på deres kølleformede antenner og at de ofte holder vingerne klappet sammen over ryggen i hvile. Bagvinger kan ikke foldes som på de fleste andre sommerfugle grupper. Gruppen omfatter familierne; Svalehaler, Papilionidae. Gråvinger, Hedylidae. Bredpander, Hesperiidae). Hvidsværmere, Pieridae. Blåfugle, Lycaenidae. Metalvinger, Riodinidae & Takvinger, Nymphalidae.

Man har registreret 97 - arter dagsommerfugle i Danmark, hvoraf ca. 63 til 64 fastboende arter, 2015.

________________

Af dagsommerfugle på verdensbasis finder der;

  Holarctic region (Neactic & Palaearctic) Neotropical region Afrotropical region Oriental region Australian region World
Papilionidae 97 141 98 170 70 568
Hedylidae   36       36
Hesperiidae 497 2365 525 570 174 4127
Pieridae 158 339 188 160 191 1036
Lycaenidae 575 1182 1680 586 484 4507
Riodinidae 33 1324 15 34 23 1428
Nymphalidae 864 2433 1458 891 332 5978
Papilionoidea 2224 7820 3964 2411 1274 17680
 
Hvis man tæller fra vandret i Papilionoidea giver det ialt; 17693 arter. Men der er 13 arter der findes i flere regioner så derfor findes der ialt; 17680 arter. Der formodes at være flere arter endnu, da der findes arter der er svære at skille på udseende alene, hvor dna analyser kræves. Der er også utilgængelige lokaliteter der ikke er undersøgt endnu. Man estimerer at der findes ca. 1200 arter mere, så man formoder der er ialt; 19000 arter dagsommerfugle på verdensbasis.

____________________________________

Lille Køllesværmer, Zygaena viciae. Addit Hede, Gl. Rye.  3 juli 2012. Fotograf: Lars Andersen

Lille Køllesværmer, Zygaena viciae, Zygaenidae familie. Addit Hede, Gl. Rye d. 3 juli 2012. Fotograf; Lars Andersen

Der findes enkelte andre møl-familier med kølleformet følehorn som f.eks. Køllesværmere, Zygaenidae.
Som fra dagsommerfugle kendes køllesværmere på deres aflange vinger med metalglinsende farver.

Giant Sugarcaneborer, Castnia licus. Caranavi, Yungas, Bolivia. d. 6 February 2007. Photographer: Lars Andersen

Kæmpe Sukkerrørdagsommerfuglmøl, Castnia licus. Caranavi, Yungas, Bolivia d. 6 Februar 2007. Fotograf; Lars Andersen

Og Dagsommerfuglemøl, Castniidae som er en familie med ca. 200 arter som hovedsageligt findes i Sydamerika, med enkelte arter i Asien og Australien.
Her en art som
Giant Sugarcane-Borer, Castnia licus hvis larve lever inde i sukkerrør.
De er store dagflyvende møl med kølleformet følehorn som man ofte i felten tror er dagsommerfugle.

____________________________________

Hvor mange arter sommerfugle?

Der er beskrevet mere end 174.240 sommerfugle arter, og man regner med, at der findes flere end 220.000 arter. Sommerfugle, Lepidoptera er den fjerdestørste gruppe (orden) af insekter, Insecta, kun overgået af biller, Coleoptera i artsantal.
Mange nye sommerfugle arter bliver opdaget hvert år, men samtidigt forsvinder mange sommerfugle arter pga. menneskets udvidelser af dets territorier overalt i verden.
Bare i Danmark, som er ca. 95% kultiveret og urbaniseret, er der ikke megen plads til de vilde dyr og planter. I kulturlandskabet er der en del insekter som har tilpasset sig til land- og skovbruget, og man kan også finde en del arter i vores haver. Selv i en baggård på Vesterbro, hvor ukrudtet gror op igennem asfalten, kan man finde sommerfugle.

____________________________________

Klassifikation af sommerfugle

Den videnskabelige klassifikation/taxonomy af sommerfuglene er baseret på de skælklædte vinger og en snabel som er et sugerør til fødeoptagelse, vingernes ribbenet og andre anatomiske/morfologiske detaljer. I nyere tid bliver dna nu brugt til klassifikation af slægterne, som har rykket en del rundt på familier.

De fleste arter sommerfugle arter er ret små og kaldes møl eller småsommerfugle.

Dansk populær opdeling af sommerfugle her på siden skal ikke sammelignes med den videnskabelige klassifikation/taxonomy.

Sommerfuglene bliver her inddelt i grupper, som er mere praktiske for sommerfugle-interesserede. Grundlaget for denne inddeling er kendetegn som f.eks. størrelse (storsommerfugle / macros og småsommerfugle / micros) og døgnaktivitet (dagsommerfugle og natsommerfugle / natsværmere).

____________________________________

Danske sommerfugle

I Danmark er der set flere end 2654 sommerfugle arter, heraf er 2549 naturligt forekommende, 80 er indslæbte, 14 er faunistiske observationsarter og 11 er taxonomiske observations arter- alt Der er ca. 60 familier repræsenteret i Danmark, fordelt på 27 overfamilier fra det lille Urmøl, til en af vores største sommerfugle Snerlesværmeren.

Se danske sommerfugle

____________________________________

Hvad hedder sommerfugle på de forskellige sprog?

På inupiak (Alaska): taqalukisaq. På inuit/grønlandsk: pakkaluaq.

På nynorsk: sommarfugl. På norsk: sommerfugl. På dansk: sommerfugl.
På vendsysselsk: sommerflue. På sønderjysk: skurvefugl. På vesttysk: sommervuel.
På nordfrisisk: samerföögel. På yiddisk: zomerfeygele. På afrikaans: skoenlapper.
På hessisk: smedderling. På tysk: schmetterling. På schweisisk: schmätterling. På østrisk: falter.

På islandsk: fiðrildi. På færøsk: firvaldur. Ældre svensk: fiädhal. På svensk: fjäril.
På anglo-saksisk: fifoldara. På saterfrisisk: flinnerke. På vestfrisisk: flinter. På nederlandsk: vlinder.

På irsk: féileacán. På skotsk: dealán-dé. På cornwelsk: tykki-Dyw. På wallisk: glöyn byw.
På engelsk: butterfly. På bretonsk: balafenn. På baskisk: tximeleta/pinpirin.
På fransk gællisk: bolboreta. På portugisk: borboleta. På kap verde kreolsk: gorgoleta.

På spansk: mariposa. På katalansk: papallona. På luxembourgsk: päiperlek.
På limburgsk: piepel. På haitisk kreolsk: papiyon. På fransk: papillon. På latin: papilio.
På korsikansk: barabulella. På sardinsk: mariavolavola. På italiensk: farfalla. På maltesisk: farfett.

På ungarsk: pillangó. På finsk: perhonen. På karealsk: liipponen. På veps (finno-ugric): lipikäine.
På estisk: liblikas. På cheremissiansk (finno-ugric): lepe. På mansi: (finno-ugric): läpääk.
På samisk: lablok. På lettisk: taurinš. På litauisk: drugelis. På slavisk: neveah.

På russisk: bábochka. På hviderussisk: matylok. På ukrainsk: metelyk.
På polsk: motyl. På tjekkisk: motýl. På slovakisk: motýl. På slovensk: metulj.

På kroatisk: leptir. På serbisk: leptir. På bosnisk: leptir. På roma: lepetka. På albansk: flutura.
På rumænsk: fluture. På bulgarisk: peperooda. På græsk: petalou'da. På hebræisk: parpar.

På tyrkisk: kelebek. På uzbekisk: kapalak. På kazakh: kobelek. På tatarisk: kübelek.
På tyrkisk kurdisk: sepirek. På tjetenisk: polla. På vest-armensk: titermig. På øst-armensk: teeter.
På Urdu: titli.

Her link til "How to say Butterfly in Different Languages".

____________________________________

Sommerfugle familie & Systematik

____________________________________

Systematisk liste over

Sommerfugle, Lepidoptera

____________________________________

International Code of Zoological Nomenclature

d. 6 april 2014

____________________________________

Systematik

____________________________________

Sommerfuglenes Morfologi

____________________________________

Tilbage til forsiden