Nyheder fra 2004 til 2007, om
Sommerfugle, fotos, Sommerfugle
expeditioner, fremtidige ture & møder.
Og
artikler vedrørende Sommerfugle.
af Lars Andersen
only in danish language
First update d. 21
February - 2004
Last
update d. 1 September - 2008
Nyheder
fra 2008
First
update d. 6 January - 2008
|
Opråb!
Hvis i har fotos af Sommerfugle eller lavet
en hjemmeside, eller artikel om sommerfugle i Danmark,
eller har en spændende sommerfugletur i udlandet at fortælle
om, kan jeg enten linke eller bringe historien her.
email to Lars Andersen
d. 15 marts 2004
Sidste nye fotos.
November - December 2007.
Eftersøgning efter Odder d. 1 December i Vestsjælland.
Sidste nye fotos.
Fra Magleby Skov,
Sjælland, d. 10 November 2007.
Sidste nye fotos.
Fra Hainan, China. Henrik S. Larsen, Oktober 2007.
Sidste nye fotos.
Fra Skåne, Sjælland og Vestamager. Oktober 2007.
Sidste nye fotos.
Fra Pinseskoven, Vestamager, d. 6 oktober 2007.
Sidste nye fotos.
Fra Daniel Dolfe, d. 29 september
2007.
Fetörtsblåvinge, Turkos blåvinge,
Fjällvickerblåvinge.
Friggas
pärlemorfjäril Berggräsfjäril
Sidste nye bøger.
ROVFUGLE I FELTEN
af KLAUS
MALLING OLSEN og CARL
CHRISTIAN TOFTE.
d. 24
september 2007
|
|
ROVFUGLE
I FELTEN er den
ultimative bog til
bestemmelse af rovfugle i
naturen. Den er rigt
illustreret og
pædagogisk opbygget så
den kan bruges både af
begynderen og feltbissen.
* Bogen
dækker de 39 arter af
rovfugle , der kan ses i
Europa.
|
* Grundig
tekst om genkendelse af
fugle i naturen,
udbredelse og biologi.
|
* Over 400
illustrtioner af voksne
og unge fugle i flugt og
siddende, samt
dragtvariationer.
|
* Særlige
plancher med rovfugle man
nemt kan forveksle. |
Forfatteren
KLAUS
MALLING OLSEN er en
meget anerkendt
feltornitolog, der har
skrevet og oversat flere
bøger om fugle. Han har
bl.a. udgivet int.
anerkendte bøger om
mågefugle, hvoraf "Terns"
og "Gulls" af
det engelske magasin
"Birdswatch"
blev kåret som "Bird
book of the year" i
hvv. 1994 og 2004.
Tegneren CARL
CHRISTIAN TOFTE har
tilbragt lang tid i
felten sammen med
forfatteren for at tegne
fuglene i flugt så
naturtro som muligt. Han
har tidligere illustreret
bl.a. Politikens store
fuglebog, Fugle i farver
og Fuglene på
foderbrættet.
Politikens
Forlag
ISBN 978-87-567-7899-2
|
Zoologisk museum,
København. d. 24 september
2007.
Zoologisk
museum, København. d. 13
september 2007.
Er der
nogen der kender disse larver?
|
Sidste nye fotos.
Hakafors, d. 5 august & 8 september 2007.
Hugorm, Vipera
berus han. Tisvilde
Hegn d. 12
september 2007. Fotograf: Henrik Stig
Larsen
Gulplettet
ugle, Hecatera
dysodea, larve
på Tornet
Salat, Lactuca
serriola. Sundhedshuset,
Christiania. d. 23
august 2007. Fotograf: Lars
Andersen |
Rhododendrontæge,
Stephanitis oberti, Admiral, Vanessa
atalanta. Lil. Salby, Køge. d. 1 september
2007. Fotograf: Lars
Andersen
|
Cape Breton
Highlands National Park og Cape
Chignecto National Park, Nova
Scotia, Canada. Juli 2007. Fotograf: Bjørn Brøndsted
|
_________________________________________
Dansk frimærke
med Klitperlemorsommerfugl
fra 2007.
Frimærke
der udkom d. 22 august 2007, hvor oplægget
som inspiration kom fra dette
foto som vist ovenover: Klitperlemorsommerfugl, Argynnis niobe hun. Skagen
klitplantage. D. 10 juli 2005. Fotograf: Lars Andersen |
_________________________________________
Høslåning på
engen ved Bastrup sø
|
|
Strøgårdsvang
høsletslaug
I går besøgte
jeg en økologisk landmand ved
Slangerup, jeg fik at vide at han
var nede i engene ved Bastrup sø
med leen. Da vi kom der hen kunne
vi se hvor nænsomt de havde
høslået uden om en gruppe Djævelsbid,
Succisa pratensis samt ikke så
dybt med leen over Tvebo-Baldrian, Valeriana
dioica som er
foderplante for Mørk Pletvinge der forsvandt fra
Nordsjælland i 70'erne. Lars
Andersen d. 23/8-2007
|
Links to site
about the Butterflies and Moths
of America
North
American Moth Photographers Group of the Mississippi
Entomological Museum
It Has Been Nearly
a Year Since the last update and many
photographs have been and are
being added to the Living Moths
Plates Series. Those plates
will soon hold more than 2,000
species represented by more than
7,000 of your photos. More than 6,000
species are now represented by
spread specimen photos. Lars Andersen d. 31/8-2007
|
|
|
Stor natpåfugleøje, Saturnia
pyri. Er fundet i Sverige! 14 august 2007.
Ulvshale 18 august 2007.
Foråret 2007.
Fra Marts, April og Maj 2007
Her i dette fantastiske
forår har jeg set af div. arter Dagsommerfugle:
Fra d. 14
April til d. 4
Maj: i alt 23
arter dagsommerfugle
på Sjælland!
|
Tak for
et spændende årsmøde til jer alle.
Lars
Andersen d. 12 marts 2007
|
Birkedagugle versus Birkedagmåler!
Ind imellem bliver der givet et
forkert dansk navn, denne dagflyvende: Birkedagugle,
Archiearis parthenias hører slægtmæssigt til Målerne,
Geometridae ikke til Uglerne,
Noctuidae.
Se her hvordan larven ser ud: - se linket HER . Der ser
man den mangler de midterste bugfødder, som er
kendetegn for Geometridae slægten.
Er jeg forkert på den, eller hvad? Lars Andersen d. 17
marts 2007
|
Sidste nyheder
DiskoøenŽs
insektliv.
Landfaunaen af insekter i
Grønland er yderst artsfattig, og det gælder
også for Disko. Af dagsommerfugle findes der kun
to arter, som begge er ret sjældne i området,
den grønlandske Perlemorssommerfugl (Clossiana
chariclea) (Fig. 1, Fig. 2) og den
smukke Høsommerfugl. Derimod
kan man i visse år opleve at se en
masseforekomst af natsværmere, de dagaktive
ugler, som f.eks. Sympistis
zetterstedtii eller fjeldspinderen Gymaephora
groenlandica. Den sidste har en højest
ejendommelig levevis. Tilsyneladende tager det
larven 17 år at udvikle sig på Disko. Dette er
formodentlig en verdensrekord for arten, da det i
Alaska og arktisk Canada "kun" tager
larven 12 år at gennemføre sin udvikling.
Sidste masseforkomster af voksne dyr på Disko
var i 1977 og 1994. Lars
Andersen d. 8
december 2006
|
____________________
FaroeNature er í
støðugari menning. Umsetingar eru ikki heilt
lidnar og vera tað neyvan í bræði.
Lars Andersen d. 8
januar 2007 |
____________________
FÆRØSKE SOMMERFUGLE
Den færøske
sommerfuglfauna indeholder forholdsvis få arter,
ligesom den tilsvarende på Island, i kraft af
begge områders isolerede beliggenhed i
Atlanterhavet. Tidligere har den færøske fauna
været anset for mere fattig på arter end den
islandske, hvor grundige undersøgelser
efterhånden har påvist 80 sommerfuglearter.
Igangværende undersøgelser på Færøerne siden
1989 har imidlertid kunnet påvise en lang række
hidtil oversete sommerfuglearter, og for
øjeblikket kendes der 77 arter fra øerne. Alle
disse arter er indvandret til Færøerne efter
istiden.
En særlig interessant gruppe blandt de færøske
sommerfugle er træksommerfuglene, som mere eller
mindre regelmæssigt kommer flyvende over havet
hjulpet af varme luftstrømme.
Lars Andersen d. 8
januar 2007
|
____________________
På Færøerne findes der en Ugle,
Noctuidae som er navngivet efter
finderen:
Jens-Kjeld Jensen.
Abromias assimilis
jenskjeldi
|
I serien Noctuidae
Europaeae, volume 8, som omhandler ugle (natsværmer)
familien Apameini,
hvorunder natsværmeren Apamea zeta
hører til, er familien nu revideret.
Arten Abromias assimili findes på Færøerne,
Shetland, Orkney og det skotske højland.
Arten er nu blevet splittet op, og en ny
race, som kun findes på Færøerne, er
blevet opkaldt efter Jens-Kjeld Jensen,
og hedder nu på latin:
Abromias assimilis jenskjeldi Fibiger,
Ronkay & Zilli, 2005. |
|
____________________
To
lydproducerende natsværmere: Bena
bicolorana og Pseudoips
prasinana
Af Annemarie
Surlykke, Biologisk Institut, Syddansk
Universitet
Som eksempler på projekter, jeg
har arbejdet med for nylig, kan nævnes: 1)
hørelse hos natsværmere, der er tidsmæssigt
isoleret fra flagermus, f.eks. natsværmere der
flyver om vinteren eller om dagen 2)
korrelationen mellem natsværmeres størrelse og
deres ørers følsomhed, 3) lydproduktion hos
natsværmere, der bruger lyd som en del af deres
sexuelle kommunikation, 4) biofysikken i ørets
funktion hos aftensværmere, der har ører dannet
af munddelene, 5) detailundersøgelse af de
sonarsignaler flagermus udsender umiddelbart
efter et fangstforsøg, for at finde akustiske
"markere", der afslører om flagermusen
fik byttet, 6) hørelse hos dagflyvende
sommerfugle.
Lars Andersen d. 8
december 2006
|
____________________
Her i december
2006 er der
meldt flere dagsommerfugle flyve
rundt i det lune vejr. Rekorden var d. 31
december en Nældens takvinge! Lars
Andersen
d. 5 januar 2007
|
____________________
____________________
Verdens
sjældneste sommerfugl
Der
forsvinder dagsommerfuglearter hver eneste dag,
både kendte som ukendte arter! Man kan ikke
afgøre hvilken art der er den mest sjældneste!
Men
jeg kan fortælle om de mest kendte sjældne
sommerfugle. på Obi island øst
imellem Sulawesi og New
Guinea findes
nok den mest sjældneste i slægten fuglevinger: Ornithoptera
aesacus.
En
anden kendt historie er fra den store samler
epoke i det 19. århundredes. Det er om John
McGillivray, naturhistorikeren om
bord på HMS Rattlesnake, der
besejlede Stillehavet i 1884 -85. Han brugte et
haglgevær til sine indsamlinger af Fuglevinger.
På Salomonsøerne nedskød han det først kendte
eksemplar af
Ornithoptera
victoriae.
Her den absolut sjældneste!
Er
hybriden som er fundet på Salomonsøen
Bougainville. Opdageren Abbe' Alotte of
Buin for a hybrid: Ornithoptera
allotei (hybrid of O.
victoriae
x O. priamus urvilleanus): Denne
sommerfugl er p.g.a. sin sjældenhed, en af
verdens dyreste solgte på aktionerne, og en allotei
han sælges for typisk omkring £4,000.00
(US$7,000.00). Navngivet af Lord
W.
Rothschild i 1914, som
havde omkring 1. verdenskrig den størst privat
ejede samling af sommerfugle og fugle. Altsammen
er nu på British Museum.
En
sjov historie om en lige så sjælden sommerfugl,
er fra Admiraløerne med relationer til
Danmark: fra Noona
Dan ekspeditionen 1961- 62; som
besøgte Manus øen i juni 1962. Hvor
en af forskerne med en småkalibrede haglbøsse
nedskød en Ornithoptera
priamus admiralitatis han.
Der findes i samlinger rundt om i verden ialt 27
kendte eksemplarer! 1 stk. han med gennemhullede
vinger på Københavns museum. 9 stk. på British
Museum og resten i private samlinger! Lars
Andersen
d. 17 june 2007
|
____________________
Invitation
Vær med til at plante en
sommerfugleskov!
På det nordlige Møn planter Falster
Statsskovdistrikt i disse år ny skov, der
består af mange forskellige gode arter
løvtræer og buske. Foreningen har af
skovdistriktet fået lov til at bestemme over en
mindre del af den nye skov, ca. 0,7 hektar, så
den kan tilplantes med træarter, som især
sommerfugle holder meget af. Da den øvrige nye
skov allerede består af insektvenlige løvtræer,
men helt mangler bævreasp og pil, har vi
foreslået, at den nye skov kommer til at bestå
hovedsagelig af bævreasp. Begrundelsen er både
at mange sommerfugle og andre insekter er
tilknyttet bævreasp, og at større partier med
gamle bævreasp er noget af en sjældenhed, især
i Østdanmark.
Skovdistriktet beder os om at være behjælpelige
med plantningen af de ca. 1500 små træer, og vi
vil derfor invitere dig til at være med lørdag d.
18. november på Nordmøn, nær Ulvshale. Hvis
vejret bliver dårligt denne dag, afholdes
arrangementet i stedet lørdag d. 25. november.
Vi mødes kl. 10.30, planlægger
plantningen og sætter de første træer.
Afhængig af hvor langt vi når, fortsætter vi
efter frokost. Forhåbentlig bliver vi så mange,
at vi kan blive tidligt færdige og besøge andre
steder på Møn. Skovdistriktet giver frokost i
form af lækre sandwich og drikkevarer.
Da vi gerne skulle blive mindst 10-12 personer,
håber vi meget, at du har lyst til at være med,
og vise at vi også kan gøre noget
håndgribeligt for naturen.
Se flere
oplysninger om sommerfugleskoven på vores
hjemmeside lepidoptera.dk/sommerfugleskov
Hilsen, Jens
Lyngsøe
og Per Stadel
Først
var det Sjællandske,
så Ekstra Bladet og
nu BT der d.
23 November 2006 bringer
en artikel om at Danmark
får sin første sommerfugleskov.
|
|
Sommerfugle fra Ghana
januar 2006
af Henrik Bloch & Jan Flindt Christensen
Fotos af
Snerlesværmer fra H/F Vennelyst
d. 4 til d. 9 september
2005
|
Det
er farligt at være sjælden!
Af Jens Ejsing Når en dyre- eller
planteart bliver truet, bliver den attraktiv for jægere,
samlere og turister. Dermed
bliver den endnu mere truet. Ifølge et nyt
forskningsprojekt gør udbud og efterspørgsel
livet surt for nogle af verdens sjældneste arter. Jægere, samlere og økoturister vil
betale mange penge og bryde mange regler for at
skyde, fange eller se sjældne dyr og planter.
Faktisk er de så ivrige efter at få fingrene i
de få og eftertragtede skabninger, at de
bidrager aktivt til, at der bliver endnu længere
mellem de allermest sjældne dyr og planter. Det
fremgår af et nyt forskningsprojekt, hvor
franske forskere dokumenterer, at fanatikere og
velhavere i deres iver efter at få fingrene i de
sjældneste af de sjældne skabninger bryder med
den økonomiske teori om, at nogle genstande er
så dyre og besværlige at anskaffe, at det ikke
kan betale sig.
Dermed
er det en trussel i sig selv at blive beskrevet
eller opfattet som truet, konkluderer forskerne
fra Universite Paris-Sud i deres
undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Public Library of Science Biology.
Forskerne påviser med eksempler og beregninger,
hvordan en række arter bliver så dyre og
prestigefyldte at anskaffe, at de bliver udsat
for et endnu større pres end det, de i forvejen
et udsat for.
Det
gælder bl.a. en så godt som udryddet trommefiskeart fra Kina.
Dens svømmeblære kan ifølge kinesisk medicin
forebygge ufrivillige aborter. Den er blevet
udsat for så voldsomt overfiskeri, at der i
løbet af 1990erne kun blev fanget omkring en
håndfuld individer om året. Men fordi en enkelt
svømmeblære dengang blev solgt for så meget
som 64.000 amerikanske dollar, var op til 200
fiskebåde alligevel på jagt efter trommefisken.
I 2001 blev der fanget så få fisk, at
salgsprisen på en svømmeblære i vægt overgik
salgsprisen på guld syv gange.
På
samme måde med jagten på gedeantiloper. Den
handler ikke om pelsens skønhed eller hornenes
størrelse. Den handler om at nedlægge så
sjældne arter som muligt. De rigeste jægere vil
skyde de sjældneste dyr, »fordi deres
jagtkammerater ikke kan, og fordi de opnår stor
prestige ved at være nogle af de få, der har
råd til det«, sådan som forskere udtrykker det.
Ifølge forskerne betaler storvildtjægere i nogle
tilfælde langt over to millioner kroner for en
licens til at skyde særligt sjældne vilde får.
Der bliver kun solgt ganske få licenser. Det i
sig selv gør jagten på fårene ekstra attraktiv,
og forskerne frygter, at det forøger risikoen
for ulovlig jagt.
Det
er ikke kun grådige kinesere og skruppelløse
krybskytter, der skubber de truede dyr endnu
tættere udryddelse. Museer, forskere og sågar naturelskere hjælper
ufrivilligt med til at skubbe. Det fremgår af
historien om den nordatlantiske gejrfugl, der
blev udryddet for over 150 år siden. Da den
engang så almindelige fugl var blevet sjælden,
fik samlere og museer øjnene op for dens værdi.
De skyndte sig anskaffe æg, fjer og knogler, og
dermed »fremskyndede de fuglens udryddelse«,
mener de franske forskere. De konkluderer, at
historien om gejrfuglen er en påmindelse om,
hvor galt det kan gå, hvis en truet art bliver
eftertragtet, bare fordi den er truet.
Naturelskere kan
også komme til at såre dem, de elsker. Således
er ornitologer så
interesserede i at se tjurens
parringsdans om foråret i Skotlands
skove, at deres interesse går ud over fuglen.
»Forstyrrelser af parringsdansene menes at være
en alvorlig trussel mod den skotske bestand,«
skriver de franske forskere og tilføjer, at
antallet af tjurer udi det skotske er faldet fra
20.000 til 900 fugle på blot 30 år.
Så
er der samlerne. De kan
nogle gange ikke få nok. Forskerne illustrerer
det med et eksempel fra Papua Ny Guinea, hvor de
indfødte sælger sommerfugle til samlere. Det, samlerne først og
fremmest går efter, er sjældenhed, ikke
størrelse eller fremtoning. Jo sjældnere
sommerfuglene er, jo mere betaler de til
indfødte. »Samlere af andre insekter, fugleæg, konkylier og orkideer er
underlagt den samme regel. Således truer æg-indsamling
mange sjældne fuglearter i Storbritannien, og
denne praksis bliver ved trods risikoen for
bødestraf eller fængsel,« skriver forskerne i Public
Library of Science Biology.
Handlen med
eksotiske kæledyr såsom papegøjer, aber, krybdyr, edderkopper, insekter og akvariefisk skaber
også problemer for truede dyrearter.
Efterspørgslen betyder nemlig, at der bliver
smuglet flere og flere eksotiske kræ. Således
bliver kejserfiski enkelte
tilfælde solgt til omkring 60.000 kroner stykket.
»Selvom handlen med mange af disse arter er
ulovlig, så får smuglerne generelt
lave bødestraffe. Derfor bliver de ved med at
tynde ud i truede bestande og tjene gode penge
på det,« mener forskerne fra Universite
Paris-Sud. Lagt på www.berlingske.dk lørdag
den 2. december 2006 kl. 23:00
|
Her er lidt tanker om fredninger
af Dagsommerfugle.
Desværre hjælper
det ikke en sommerfugl
at
den bliver fredet! Hvis man ikke
samtidigt er opmærksom på deres levested. For nogle tænker
at nu vil der ikke komme en grim samler og fange
den sjældne sommerfugl! Mens man samtidigt
fjerner dens levesteder! Det er ligesom
at der kommer en og synes du er en fin fyr, men
desværre er du blevet fyret, og dit hjem blevet
sat på tvangsaktion! Det er nok
noget der hjælper på familiesammenholdet,
næste dag sidder du på bænken sammen med de
andre bumser!
Sommerfugle har brug for
naturkorridorer som levende hegn, en grøftekant,
og 3 m. bræmme langs vandløb, mosehuller og
flere områder som enge langs åer og søer. Ikke
store monokulturer og granplantager, uden plads til
de levende hegn. Jeg kan heller
ikke lide at se at de bedste bakkedrag for en
urterig bevoksning, nu bliver inddraget til en Vinmark. Som det skete
på Arnakke vestbakke, og østsiden nu er
udstykket til dyre sommerhusgrunde! Og når
man har nået toppen af bakken kan man mod vest
nyde synet af golfmarker! Hvem har scoret
kassen her?
Man frygter det
værste, for fremtiden ser ikke lys ud for den
smule plads der er for vilde planter og dyr. For
statistikken viser at det ikke nytter at fredet
en sommerfugl når man samtidigt
fjerner deres bopæl. Og når deres levesteder er
som små øer i det store hav, er der ikke nogen
større chance for deres overlevelse i det Danske
land!
For at sommerfugle skal havde en
lille chance her i landet har samleren en vigtig
funktion, det er at registrerer at her er der en
god insekt og plantelokalitet, for eks. at
konstatere at på denne lokalitet er der en stor
artsrigdom af sommerfugle. Han kan så
igennem feks. Lepidopterologisk forening gøre opmærksom på dette forhold!
Lars Andersen 15 marts 2004
|
Fyens Stiftstidende d. 20 april 2003
Fynsk natur forsvinder
FORSØMT:
Truede og sjældne arter forsvinder -
kæmperegning venter Af Ulrik Sass
Den fynske natur
lider.
- Vi blev lidt
chokerede, da vi for nylig undersøgte store dele
af den artsrige fynske natur. Vi kan ikke
længere finde mellem 70 og 85 procent af de
truede og sjældne arter, fortæller kontorleder Christian Tønnesen fra Fyns Amts
natur- og vandmiljøafdeling.
Toni
Reese Næsborg fra Dansk Botanisk Forening Fyn
har i 10 år arbejdet med at kortlægge den
danske flora i Atlas Flora Danica. Hun ser samme
mønster for mange af de oprindelige planter, som
har været i Danmark i flere tusind år:
-De er afløst af brændenælder,
tidsler og få andre højtvoksende arter, som kan
lide kvælstof. Det er forfærdeligt og
deprimerende.
Planter, blomster og insekter
reagerer på kvælstof og sprøjtegifte fra
landbruget, men også på den manglende
afgræsning. Den største kvalitetsforringelse er
sket på de fynske overdrev, afslører en ny
fynsk rapport, som endnu ikke er offentliggjort.
Men strandenge og moser har det også svært:
otte ud af ni moser er ved at gro til og kræver
store investeringer, hvis de skal på fode igen.
Amtet har i dag afsat otte
millioner til naturgenopretning og -pleje, men
hvis den negative udvikling skal vendes, kræver
det en investering på mellem 50 og 100 mio. kr.
om året de næste 10 år.
- Og det er endda lavt sat, siger
Christian Tønnesen.
En rapport fra Skov- og
Naturstyrelsen viser, at Danmark skal investere
170-260 mio. kr om året de næste 10 år bare
for at sikre en gunstig tilstand i vores EU-fuglereservater
og habitat-områder.
- Staten har ikke afsat midler nok
til naturplejen gennem årene, og derfor er der
kommet et kæmpe efterslæb. Det bliver ikke
bedre med den nuværende regering, som i stedet
prøver at klare sig ved at lancere nogle
nationalparker. Det er der god PR og fjernsyn i.
Der er ikke meget PR i at gøre noget for moserne,
siger Leif Skov, formand for Aage V. Jensens
Fonde,
der ejer flere naturområder på Fyn.
Danmark er det land i Europa, der
relativt set har mindst natur. Og landbrugs-øen
Fyn ligger i bund på det danske natur-barometer.
De områder, der er tilbage, er blevet for små
og ligger for spredt og er dermed blevet for
sårbare over for påvirkninger.
klippet d. 10 april 2004
|
|