Dagsommerfugletur i
Värmland, Härjedalen, Dalarna og
Västmanland
d. 14. 20
juni 2020
Deltagere: Erling Krabbe, John Vergo & Lars Andersen
Målet
for turen var at komme til at se nogle af
de svære, nordlige mose- og fjeld-dagsommerfugle-arter
i Sverige. Det lykkedes fint, bl.a.
takket være, at vi ugen igennem var
heldige med et fantastisk vejr, varmt og
solrigt. Ja, faktisk en hedebølge.
Søndag den 14. juni 2020:
Vi mødtes hos Lars på Kongelundsvej på
Amager søndag morgen 07:30, i herligt
solskinsvejr. Med John bag rattet begav
vi os nordpå op gennem Sverige. Vi
passerede Göteborg kl. 11, og lidt nord
herfor tog vi den første stræk-ben og
frokostpause på en rasteplads ved en
benzintank Qstar, Brålanda,
Västergötland. Her på dette
tilfældige vejsidested, fløj bl.a. 6
stk. Perlemorrandøje ,
Gråbåndet
Bredpande og
Brunlig Perlemorsommerfugl rundt
ved borde-bænkene. Vores første
egentlige stop var dog en Hero-lokalitet
ved Lysvik nord for Sunne, som vi nåede
frem til ved 14.30 tiden. Vejret var
stadig i top, sol og ca. 25 grader. Langs
de blomsterrige vejkanter fløj 25 Herorandøje,
samt bl.a. 2 Mosehøsommerfugl,
Svalehale,
Brun Pletvinge,
Hedepletvinge,
Brunlig Perlemorsommerfugl
og Rødlig Perlemorsommerfugl,
Isblåfugl,
Sortplettet Bredpande,
Skovhvidvinge
og Bjergvejrandøje.
Sverige er et fantastisk sommerfugleland!
|
Mosehøsommerfugl og Herorandøje. Lysvik,
Värmland, Sverige d. 14 juni 2020. Fotograf; John Vergo
|
|
Vi
nåede frem ved 17.30 tiden til vores
hytte på Klarälvsbyn Camping ved
Vingäng, nær ved Sysslebäck og den
norske grænse, i Värmland. Vi havde
kørt 742 km! Her skulle vi bo i to
nætter. Vi nød en gin og tonic på
hyttens terrasse, og den smukke
sommeraften, og Lars bryggede noget god
aftensmad sammen. En spillende skovsneppe
fløj over, og vi krøb til køjs, efter
en lang dag.
Mandag
den 15. juni 2020:
Målet for dagens program var højmoser
omkring Sysslebäck, som er et kerne-område
for den svære Mosebjergrandøje
(embla) en art som er gået meget
tilbage. Lars havde udvalgt et skovog
moseområde ved Södra Finnskoga samt en
mose lidt længere mod nord, - som vi
skulle bruge morgenen og formiddagen på.
Det viste sig at være en god idé.
Vi nåede frem allerede ved 08:15 tiden
til moserne, som vi udforskede indtil 12:00
tiden, hvor det var så varmt, at vi
måtte holde inde. Allerede fra
morgenstunden så vi masser af dyr. Vi
var knap gået ind i den første højmose
fra vejen, før der var masser af friske Baltisk Randøje
(jutta) overalt på og flyvende mellem
fyrretræerne langs randen af mosen, i
alt ca. 70. Multebærrene var helt friske
og i fuld blomst, og til-trak Multebærbredpande,
som vi så ca. 6 stk. af. Dagens og
turens højdepunkt blev en smuk og helt
frisk Mosebjergrandøje,
som John fandt siddende på grusvejen.
Super! Og minsandten ny art for Lars. Det
er ikke hverdagskost. Af andre dyr sås
75 Rødlig Perlemorsommerfugl,
2 Mosehøsommerfugl,
Aurora,
4 Svalehale,
Engblåfugl,
Sortplettet Bredpande,
Gulplettet Bredpande,
Brun Pletvinge
og Bjergvejrandøje.
Mosebjergrandøje, Erebia
embla. Droppmyren Bograngen,
Södra Finnskoga, Värmland, Sverige d.
15 juni 2020. Fotograf; Lars
Andersen
Vi
brugte den meget varme eftermiddag (ca.
30 grader!) på nogle blomsterrige enge
med Skovstorkenæb nær campingpladsen,
som husede Brun Blåfugl,
Det Hvide C,
Sortplettet Bredpande,
Engblåfugl
og Smalrandet
Humlebisværmer.
Senere på dagen så John og Lars en Snerresværmer flyver
rundt i Tjærenelliker.
Aftenen i hytten gik mest med at gennemse
vores billeder fra dagens oplevelser.
Smalrandet
Humlebisværmer, Hemaris tityus.
Torsby
N, Klarälven, Värmland, Sverige
d. 15 juni 2020.
Fotograf; Lars Andersen
|
Snerresværmer, Hyles
gallii (Rottemburg,
1775).
Brattmon, Klarälven,
Värmland,
Sverige
d. 15 juni 2020.
Fotograf; Lars Andersen |
Tirsdag
den 16. juni 2020:
Turen gik nu videre til rejsens andet
destinationsmål, den smukke Härjedalen
i Jämtland, ved fjeldene på grænsen
til Norge. Vi kørte gennem kuperet
terræn med nåleskov, men det er trist
at se hvordan skoven er blevet ensformig
og ensaldrende industriskov, så langt
øjet rækker. Og med store renafdrifter,
hvor al biodiversitet er nulstillet. Det
er dog kerneområde for Sveriges
ulvebestand, og vi fandt således også
en ulvelort på vejen dog uden
sommerfugle på, som Lars ellers havde
håbet på.
|
Bjergvejrandøje. Malung NV,
Värmland, Sverige d. 16 juni 2020. Fotograf; John Vergo
|
|
Vi
nåede frem til Ljusnedal ved Funäsdalen
ved 14.00 tiden, og kørte straks ud
langs en vej, hvor man kan være heldig
at finde Blå Ildfugl
(helle) ved Topspirende Pileurt i
vejkanten. Efter længere tids
eftersøgning, lykke-des det til sidst at
finde 4-5 Blå Ildfugl,
som blev nydt og gennemfotograferet. Her
så vi også Grøn Busksommerfugl
og Mosehøsommerfugl.
Vi blev indkvarteret i Sörmons Stugby,
Ljusnedalen i en dejlig hytte med alle
bekvemmeligheder. Aftensmaden stod på
kylling i flødesauce med pasta, og en
god rødvin.
|
Blå
Ildfugl. Ljusnedalen,
Härjedalen, Sverige d. 16 juni 2020. Fotograf; John Vergo
|
|
Onsdag
den 17. juni 2020:
Vi havde to hele dage på fjeldet til at
finde fjeldsommerfugle. I dag onsdag
startede vejret flot som sædvanligt, men
i løbet af dagen trak det til med et
tyndt skydække, som lagde en dæmper på
sommerfugleaktiviteten, selv om det
stadig var varmt. Om morgenen med hytten
opdagede vi, at der holdt en Blå Ildfugl
han til på græsplænen lige uden for.
God matrikelart!
Vi kørte op på Flatruet, som er et flot,
stort højtliggende fjeldområde, med vid
udsigt til Norges sneklædte fjeldkæde.
Heroppe var det lidt køligt og med lidt
vind, og der lå stadig sne mange steder.
Birkeskoven var knap nok sprunget ud.
Sommerfugle var der ingen af, det var nok
lidt for tidligt. Til gengæld kunne vi
se mange rensdyr, en flot ung kongeørn
og en dalrype. Vi kørte i stedet over
til Särvfjället, for at se om det var
bedre.
Men
her var alle små dale og læsteder
stadig begravet i snedriver, som vi
måtte gå igennem, og der var fuld gang
i smeltevandet. Det lykkedes dog at se to
Grøn
Busksommerfugl
og den første Bjergrandøje.
I en højmose neden for Särvfjället var
det bedre her var der snefrit, ret
lunt og mange blomster. Her fløj to Multebærbredpande,
en Baltisk Randøje
og mange Rødlig Perlemorsommerfugl.
Mässlingen, Härjedalen,
Jämtland, Sverige d.
17 juni 2020. Fotograf; Lars
Andersen
Vi
sluttede dagen af ved Bruksvallarne nord
for Funäsdalen, som er en kendt
lokalitet for Fjeldblåfugl
langs flodbredden ved gangbroen. Men uden
held denne gang. Selv om dens
værtsplante Lys Alpe-Astragel allerede
var i fuld blomst, var Fjeldblåfugl
ikke klækket endnu, og det sker nok
først omkring 1. juli.
Lys Alpe-Astragel, Astragalus
alpinus. Funäsdalen,
Härjedalen, Jämtland, Sverige d.
17 juni 2020. Fotograf; Lars
Andersen
Torsdag
den 18. juni 2020:
En varm og skøn dag på fjeldet, hvor
mange dyr klækkede og fløj for første
gang. Vi startede dagen med at sætte
Erling af ved sporet ind til Öjenvallet,
hvor der var meldt Frejas
Perlemorsommerfugl
ud dagen før på Artportalen. Lars og
John fortsatte videre til en højmose
nær vejen, og vi mød-tes igen lidt over
kl. 12:00. Erling havde en flot tur op
over fjeldet og de store vidder, gennem
højmoser og over fjeldbække. Han nåede
frem til stedet med Frejas
Perlemorsommerfugl,
og fandt den nøjagtig hvor den var
angivet. Succes! Under turen fik han
følgeskab af et par ynglende traner, som
kredsede lavt over ham kaldende, og
skulle åbenbart tjekke ud hvad han var
for en mærkelig en, her på det ensomme
fjeld. Fjeldvandringen gav derudover en
syngende blåhals, samt en hill-toppende,
næsten hvid Svalehale.
Desuden en Multebærbredpande
og en del Rødlig Perlemorsommerfugl.
Lars og John havde fundet Multebærbredpande,
Rødlig Perlemorsommerfugl,
Grøn
Busksommerfugl
og Baltisk Randøje
i deres mose.
Vi fortsatte over middag op til fjeldet
Mässslingen syd for Flatruet, hvor vi
trawlede igennem fjeldmoser. Her var Bjergrandøje
lige begyndt at klække, og vi så 6
friske dyr, bl.a. i parring.
Desuden en Frejas Perlemorsommerfugl
flyvende hurtigt rundt, samt Multebærbredpande,
og Rødlig Perlemorsommerfugl.
Fuglelivet bestod bl.a. i en dalrype,
gøg, vindrossel og sjagger.
Vi sluttede endnu engang dagen af ved
Bruksvallarne, i håb om Fjeldblåfugl.
Men uden resultat også i dag. Men vi så
den første Argusblåfugl,
samt en Blå Ildfugl,
Almindelig
Blåfugl og Grøn
Busksommerfugl.
Forretten til aftensmad bestod af en
lækker, ferskrøget röding, som er en
fjeldørred. Fanget i lokalområdet. Den
smagte godt med creme fraiche og
franskbrød.
Fredag
den 19. juni 2020:
I dag gik turen sydover igen, og vi sagde
farvel til fjeldene. Det havde nok været
lidt for tidligt til sommerfugle, selv om
vi trods alt fik set nogle gode dyr.
Vejret var fantastisk som sædvanlig. I
en højmose på vejen ved Tannäs så vi
6 Baltisk Randøje,
30 Rødlig Perlemorsommerfugl
og en Grøn Busksommerfugl.
En Svalehale
fløj langs vejen, og vi nåede frem til
nogle moser længere sydpå langs vejen,
ved Kvanverket nord for Mora, som Lars
havde udset sig. Her var vi heldige, og
fandt både Sortringet
Perlemorsommerfugl
og Multebærperlemorsommerfugl
(frigga) og enkelte Rødlig
Perlemorsommerfugl.
Desuden både Baltisk Randøje,
Multebærbredpande,
Svalehale,
Grøn Busksommerfugl
og Skovblåfugl.
Lars så også en Mindre Træborer,
Acossus terebra
flyve rundt i Mosebølle.
Multebærbredpande, Pyrgus
centaureae (Rambur, 1839). Kvarnberg,
Dalarna, Sverige d.
19 juni 2020. Fotograf;
Erling Krabbe
Dagens
sidste rejsemål var Lindesberg i
Västmanland, 40 km. nord for Örebro.
Lindesberg er berømt for sin bestand af Askepletvinge.
Vi nåede frem ved 16:30 tiden, og fik
straks set ca. 25 Askepletvinge,
samt tre andre arter pletvinger, nemlig Mørk Pletvinge,
Brun Pletvinge
og Hedepletvinge.
Imponerende. Her fløj også Engperlemorsommerfugl,
Citronsommerfugl,
Skovhvidvinge,
Det Hvide C,
Rødlig Perlemorsommerfugl
og Grøn Busksommerfugl.
Vi overnattede på et glimrende, og ret
billigt, hotel i Nyhyttan, 24 km vest for
Lindesberg, i idylliske, land-lige
omgivelser. Vi var de eneste gæster. Det
var Midsommeraften i Sverige, så det
havde været lidt svært at finde et
overnatningssted, da vi havde været så
letsindige ikke at bestille i forvejen.
Aftensmaden stod på pizza
indkøbt i Lindesberg, samt den gode,
svenske exportøl fra Mariestad.
Lørdag
den 20. juni 2020:
Om morgenen kørte vi lidt rundt på
grusveje i skove omkring Lindesberg, for
at lede efter Poppelsommerfugl,
men den lod sig ikke se. Vi vendte derfor
snuden mod syd, og sagde farvel til
hinanden på Amager sidst på
eftermiddagen, efter en vellykket tur,
med 42 dagsommerfuglearter på listen.
Rapport
skrevet af Erling Krabbe
|