Dovendyrmøl, Chrysauginae underfamilie, snudemøl, Pyralidae familen har udviklet sig til udelukkende at leve i dovendyrpels. Typisk følger dovendyrmøl en livsstil i store træk på linje med Cryptoses choloepi, der udelukkende lever i pelsen på den brune tretåede dovendyr, Bradypus variegatus infuscatus.
Voksne hunmøl forlader dovendyrets pels for at lægge æg i dovendyret ekskrementer, når dovendyret en gang om ugen går ned til skovbunden for at gøre afføring. Cryptoses choloepi larverne lever i møget, og nyklækket møl flyver senere fra møgbunken ind i skovens baldakin for at finde en værtsdovendyr.
Chrysaugin-møl, såsom Cryptoses arter, tilbringer deres liv som voksne i dovendyrens pels, især de tretåede arter, undtagen når dovendyrene går ned for at afføre afføring, og hunnerne flyver til dovendyrgødningen for at æglægge. En ubalance i populationens kønsforhold, der favoriserer hannerne, er blevet bemærket og formodet, at hunmøl ikke vender tilbage til dovendyr efter æglægning.

Bleghalset dovendyr, Bradypus tridactylus møllet menes at få næringsstoffer fra sekreterne fra dovendyrenes hud og algerne på pelsen, samt beskyttelse mod fugle.
Nogle individuelle tretåede dovendyr er blevet registreret med flere end 120 møl i deres pels. To-tåede dovendyr er registreret at huse lavere populationer. Flere forskellige mølarter kan eksistere side om side på det samme dyr.

________________

Referencer:

Dovendyrmøl, Chrysauginae

Sloth moths

Sloth

Costa Rica nov. 2021 Knud Ellegaard

Facebookgruppe; "Skal danske dagsommerfugle fredes?"

Insektopia - biodiversiteten i Karise Permatopia.
Formålet med denne side er at øge viden om og interesse for biodiversiteten i Karise Permatopia (KP). I artsgalleriet kan man se, hvilke arter vi har set (og fotograferet) på vores 29 hektar økologisk landbrug, skov, natur og beboelse.
Siden fungerer sammen med Facebookgruppen “Insektopia”, hvor man bl.a. kan uploade billeder fra området og få hjælp til artsbestemmelse.

Alle fotos er fra KP, og står til rådighed for brug af/for KP (anden brug af fotos aftales med fotografen). Jesper Lund, beboer i Karise Permatopia

Det går stadig ned ad bakke for engblåfugl, rødlig perlemorsommerfugl, isblåfugl m.fl., og selv om der indimellem opdages nye bestande af fx ensianblåfugl, er det jo ikke et tegn på fremgang, men i virkeligheden bare, at vi opdager nogle skibbrudne i høj sø. For de "ustabile" træksommerfugle var 2021 et rent jammerår, hvor kun sørgekåbe viste flaget (og det var vi glade for).
Langt flere arter underpræsterede i 2021, når man sammenligner med årene før - både ift. antal lokaliteter og ift. individer. Hvis det nu kunne tilskrives færre observatører og mindre aktivitet, men der har aldrig været flere observatører, og selv om antallet af observationer faldt ift. årene før, er der stadig flere end i de første år af atlasperioden.

Tilbagegangen for mange arter må derfor formodes at være endnu kraftigere, end tallene antyder.
Har I spørgsmål og evt. ønsker om yderligere tal, må I endelig skrive i tråden herunder. Jeg vil bestræbe mig på at svare!

There are 22 species in the genus Anteros, distributed variously from Mexico to Bolivia. The genus is closely allied to Sarota and Helicopis in Riodinidae family, and like them is characterised by having silvery markings on the underside wings, and very "furry" legs.

Larverne hos
ensianblåfugl, Phengaris alcon og andre arter blåfugle i slægten Phengaris (= Maculinea) (Lepidoptera: Lycaenidae) som lever hos flere arter Stikmyre, Myrmica, kan blåfugle larven blive inficeret af forskellige snyltehvepse som
vejhveps, Ichneumon eumerus (Hymenoptera: Eucharitidae og Ichneumonidae) og
fluer (Diptera: Phoridae),
endoparasitiske nematoder (Mermithidae, Rhabditidae og Steinernematidae), ekto- og
endoparasitiske svampe, og forskellige bakterier.

Selvom der er nogle oplysninger om co-infektionsniveauerne af Myrmica-reder af forskellige arter Phengaris blåsommerfugle og Microdon myrmicae fluer, er konsekvenserne af disse co-infektioner for parasitterne selv dårligt forstået.

Her et studie om udnyttelse af organismer af flere parasitarter er almindelig i naturen, men interaktioner mellem parasitter er sjældent blevet undersøgt. Myre i slægten Myrmica er rige på parasitter. Blandt andet inficerer den ektoparasitiske svamp Rickia wasmannii og de parasitære larver af myrmekofile blåfugle i slægten Phengaris ofte de samme Myrmica-kolonier.

I denne undersøgelse undersøgte vi virkningerne af R. wasmannii på adoption, langsigtet udvikling og overlevelse af ensianblåfugl, P. alcon. Under laboratorieforhold overlevede larver indført i reder af engstikmyre, Myrmica scabrinodis uinficeret med R. wasmannii signifikant længere sammenlignet med larver indført i inficerede reder. I marken var ledinfektion mindre almindelig end forventet, hvis begge parasitter udnyttede M. scabrinodis-kolonier uafhængigt af hinanden. Sidste stadie larver af P. alcon var noget større i reder inficeret med R. wasmannii end dem fundet i ikke-inficerede reder. Baseret på disse resultater ser det ud til, at R. wasmannii-infektion af M. scabrinodis påvirker overlevelsen og udviklingen af P. alcon-larver, hvilket tyder på konkurrence mellem disse to myreparasitter.

Læs videre i artikel i Scientific Reports

Opslag på facebookgruppen:
"Hestefolk, der støtter Naturnationalparker"
af Sofie Graarup Jensen d. 25. nov. 2021.

Der florerer jævnligt billeder af dyr i forskellige projekter, der ser sørgelige ud på Facebook. Vi kan i denne gruppe ikke lade som om, at de ikke eksisterer, så jeg har gjort mig nogle tanker omkring de sager.
Lad mig allerførst slå noget fast:

Denne gruppe går ikke ind for dyremishandling eller udsultede dyr. Vi tror fuldt og fast på, at heste i NNP’erne vil få nogle af de mest fantastiske, privilegerede hesteliv i hele Danmark. De får friheden til at vælge, hvem de vil socialisere med, hvem de vil slås med, hvem de vil parre sig med, hvor længe de vil passe deres føl (i de tilfælde at der kommer rigtige familieflokke), hvad de vil spise, hvor de vil sove, hvor de vil færdes oooog så videre og så videre. Dertil kommer, at de i modsætning til ”rigtigt vilde” dyr forhindres i at sulte eller gå rundt med skader og sygdomme – fordi ejerne er forpligtet juridisk til at sørge for at de undgår lidelse.

Vi tror på, at det er fuld ud ladsiggørligt at holde store dyr bag hegn på en forsvarlig måde, hvor bestanden reguleres efter fødeudbuddet og med detaljerede handlingsplaner, i tilfælde af, at maden alligevel ikke slår til. Hvor dyrene tilses på en forsvarlig måde, så der kan tages hånd om individer, der har brug for hjælp
Ind i mellem dukker der så billeder op, af tilfældige dyr fra tilfældige projekter, som på den ene eller den anden måde ser ud til at mangle omsorg. De ser for tynde ud, har for lange hove eller lignende. Disse billeder lader til at ødelægge visse folks opbakning til NNP’er. Det er både ærgerligt og ulogisk af flere årsager.

1) Det er sjældent, vi kender til den rigtige historie bag de delte billeder.
Der kan fx være tale om dyr som er syge og i behandling eller om dyr,
der for nylig har født og er diegivende.

2) Der er ikke nødvendigvis angivet ophav på billederne.
De kan være fra år tilbage, fra udlandet eller noget helt tredje.

3) Der kan naturligvis også være tale om rigtige lovbrud,
hvor dyreværnsloven ikke er overholdt.

Alle dyreværnssager er politisager, og ikke facebookdomstol-sager.
Dyreværnssager er triste, tragiske og aldrig i orden – men det er lovbrud.
Der begåes lovbrud indenfor alle grene af samfundet dagligt. Skulle man forbyde alle de ting, hvor der sker lovbrud, så ville vi ikke kunne noget som helst. Vi ville ikke kunne køre bil eller bygge et hus eller gå på arbejde eller få børn.
At bruge lovbrud som argument imod NNP’er er således ikke et lødigt argument. Det mangler lige så meget logisk hjemmel som det gør at sige, at ingen danskere må få børn, fordi der hvert år er børn der mistrives og tvangsfjernes.

Jeg vil gerne personligt opfordre alle til at forholde sig kritisk til historierne og i øvrigt ikke dele dem, så længe man ikke har nogen anelse om konteksten. Det er respektløst overfor de implicerede parter. Er man bekymret, kontakter man naturligvis politiet.

af Sofie Graarup Jensen d. 25. nov. 2021.

Hvordan har heste klaret mio af år uden at få ordnet hove og blive striglet? Det er da et guds mirakel?
Hvordan har ganske almindelige dansk sortbroget malkekøer klaret sig bag hegn siden 1986 og overlevet uden mennesker til at pyssenysse dem i Tjernobyl?

Vi mennesker skal lære at give naturen slip. Fravær af mennesker er det bedste der kan ske for dyrene og naturen. Men det er vi nok ikke parate til i Danmark?
Der vil nok lyde et ramaskrig, hvis man ser fluer, sommerfugle, biller, ræve, sjakaler, ulve, vildsvin, ravne, ørne og gribbe mæske sig i et hestekadaver på heden?

Hendes beskrivelser af rewilding og sommerfuglene er fulde af fake news inspireret fra "stop hegn" grupper.

Faktatjek; Og hvem er "Susanne Fenner Jensen" der ejer denne side?

Disse hjemmesider viser billeder af syge eller døde dyr med det budskab at dyreholdere og biologer er nogle onde mennsker?

Rødlisten 2019
Bevaringsstatur for naturtyper og arter – 2019

2) Rewilding medfører vanrøgt af dyrene og dyrevelfærdsloven er forringet i naturnationalparkerne.

Svar
Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det får dyrene i naturnationalparker et langt bedre liv end vores millioner af indespærrede produktionsdyr, så argumentet er hykleri af værste skuffe. Denne kendsgerning betyder også at dyrevelfærdsloven (som overholdes for de indespærrede dyr) ikke er den garant for dyrenes velfærd som lobbyisterne hævder. Endelig er det forkert at loven er forringet. Man har slækket på tilsynskravet for i praksis at gøre det muligt at give dyrene langt større frihed end de har i dag.

3) Rewilding er et risikabelt eksperiment, og der er slet ikke enighed om at det hjælper biodiversiteten.

Svar:
Dette er simpelthen forkert. Rewilding indebærer at der genoprettes en naturlig græsningsfunktion og der er ekstremt god evidens for at dette gavner biodiversiteten. Faktisk bruger samfundet i dag 250 millioner kroner årligt på en plejegræsordning, som støtter at landmændene sætter deres husdyr ud for at græsse i danske naturområder. Det gør man fordi der er solid evidens for at græsning er nødvendig for at opretholde biodiversiteten i overdrev, enge, moser, strandenge og heder. Der er imidlertid to problemer med naturplejegræsningen i Danmark i dag: 1) Den når kun ud på 20% af arealet med beskyttet lysåben natur og nærmest ingen af skovene, 2) I praksis medfører støtteordningen og landmændenes brug af den at naturområderne ofte overgræsses om sommeren, hvilket skader insektlivet. I rewilding går dyrene ude hele året rundt og i lavere tætheder end i naturplejen.

Det som er et risikabelt eksperiment i vores natur i dag er den historisk set helt enestående mangel på græssende dyr, som vi ser i dag og som har været fremherskende de sidste 70 år. I tusinder af år har landbrugets husdyr græsset overalt i landskabet og i et endnu længere tidsperspektiv har der været vilde dyr som har græsset i økosystemerne. Vi aner ikke hvordan disse kunstige landskaber tømt for dyr ender, men der er ingen grund til at tro at det skulle være gavnligt for biodiversiteten.
Hans Henrik Bruun debunkede også dette argument for nylig her:

Er rewilding et farligt eksperiment?

Det var bare nogle eksempler. Der er også jægernes argumenter om at høje hegn hæmmer vildtets frie bevægelighed og skovdyrkernes argumenter om at urørt skov ikke er så godt for klimaet, men de er så let gennemskuelige.

Hvordan skal man dæmme op for denne bølge af fake news? Erfaringen er at det tager 10 gange så lang tid at tilbagevise, som det tager at sprede det.

Jeg ser tre hovedaktører i kampen mod fake news:

1) Politikerne, som skal bruge deres mandat til at stå fast på deres visioner og planer og ikke bøje af når lobbyisternes kampagner har medvind. Her virker det som om mange politikere agerer populistisk i stedet for at arbejde for det fælles bedste.

2) Forskerne, som skal oplyse på et neutralt fagligt grundlag. Her virker det i mine øjne som om nogle forskere bevidst eller ubevidst har serveret lækre lunser for lobbyisterne ved at så tvivl om eksempelvis vigtigheden af at genoprette en naturlig græsningsproces i naturnationalparkerne eller bæredygtigheden af urørt skov. Man skal ikke fodre disse her bevægelser eller bruge dem i sit politiske spil. I det hele taget skal forskere ikke spille politiske spil, men oplyse i overensstemmelse med den bedste tilgængelige viden.

3) Pressen, som skal være kildekritisk og levere en lødig og oplysende journalistik. Pressen fejler Big Time og holder rask væk mikrofon for de som er emotionelt agiterede i stedet for at levere reel oplysning om hvad der er op og ned i sagerne. I realiteten medvirker pressen i mine øjne til at sprede fake news om vild natur i dag.

Jeg tror også NGO'erne har en opgave med at være helt klare i spyttet og der er mange NGO'er som man kunne forvente ville kæmpe for mere vild natur i Danmark i dag. Jeg synes Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) samt WWF Verdensnaturfonden er pro natur, men de kunne godt gøre mere. Og der er behov for et enormt formidlingsarbejde hvis en mastodont som DN skal nå ud i lokalafdelingerne, hvor man flere steder synes systematisk at modarbejde vild natur?

Kunne vild natur ikke også være en hjertesag for Friluftsrådet?

Ruts Kirke er med sine 130 m.o.h. Bornholms højest beliggende kirke og indtager en delt førsteplads (sammen med Øster Nykirke i Vejle kommune) i hele Danmark.

P.S. nu er jeg ikke den bedste oversætter, så læs mere i artikel her:
Rewilding på Milovice militære træningsområde, Tjekkiet

Vicky Kinsman har d. 12 august 2021 fotograferet en Stor Ildfugl, Lycaena dispar hun i Essex, nordøst for London. UK. Og hun er ikke den eneste der har set den?

Der er tale om uautoriseret udsætninger uden aftale med Butterflies Conservation eller myndigheder.
Disse private forsøg er dømt til at mislykkes, da grundejere og offentlig myndigheder ikke er orienteret? Tværtimod belaster de populationer i Holland, Tyskland og Polen med deres egne opfattelse velmenende forsøg.

Det er faunaforbrydelser der høre til den tunge ende. Fordi det rammer populationer i andre lande som er sårbare.

Denne hetze-nettet gruppe er på vildspor med fake news om dyremishandling og ofte er deres medlemmer aktive i andre facebookgrupper med deres postulater om dyremishandling, og man aldrig vil få vild natur bag hegn. Og de organiserer personlige angreb mod dyreholdere og andre som de opfatter som deres modstandere. Mange af denne gruppe medlemmer bliver vildledt af fake news og tror ikke på faglighed og myndigheder.

________________________

Modsvar indspireret af bla. Rasmus Erjnæs: Ang. natur bag hegn.
Argumentet for rewilding under hegn er at det er den realpolitiske forudsætning for vilde dyr anno 2021.

Der er lavet areal analyser over store sammenhængende naturområder i DK, og de ligger omgivet af produktionsarealer og byer, så det er ikke muligt at realisere naturlige tætheder af store græssere som køer og heste uden hegn.

Man kan opfatte dette som tudebanalt i en grad at man let mister tålmodigheden med hegnsmodstanderne/hetze-nettet.
Fordi enten tænker man de må være tankeløse eller at de i virkeligheden bare helst vil være fri for vild natur. Så er det nemlig en god idé at slås mod hegn. Så kan man få mere af det røvsyge kulturlandskab vi har overalt.
Og den vilde og sårbare natur forsvinder med dens sommerfugle.

Ang. hetze-nettet påstande om at rewilding er dyremishandling, er ret problematisk da deres angreb går ud over mange dyreholdere, dyrlæger og biologer.
For anklagen om dyremishandling kan få folks følelser i kog.
Det værste er at de laver en folkets domstol uden faglige beviser.

Jeg forstår ikke at facebook tillader denne gruppe som er fuld af fake news, og organiserer chikane mod andre? Citat; Lars Andersen

“Hetz beskrives som en ”forfølgelse af nogen gennem offentlig forhånelse, kritik eller lign. Kraftig, vedholdende kritik af noget, ofte fra mange sider”.”

Så er "Nordeuropas Dagsommerfugle" til salg på "App Store IOS" til Iphone og Tablet. og til Android.

Nordeuropas Dagsommerfugle er et unikt og omfattende opslagsværk man kan have i lommen.

App’en indeholder detaljerede beskrivelser af de 168 dagsommerfugle man kan finde i Nordeuropa, fra det nordlige Frankrig i syd til Island og Grønland i nord.

De detaljerede tekster er skrevet af sommerfugle-ekspert Lars Andersen og beretter om alt fra artens udseende til udbredelse og levevis, med illustrerende flyvetidsskemaer og udbredelseskort.
På de 31 sammenligningstavler udpeges arternes særlige kendetegn på over
300 fotos og de sammenlignes med lignende arter med en hidtil uset præcision.

Ved hver art er det muligt at skrive noter og tilknytte observation af arten til en turliste, således at man kan holde styr på dagens observationer og tilmed dele dem med andre via sms, mail eller sociale medier. App’en kræver ikke internetforbindelse og fungerer derfor også i felten.

Søgefunktionen gør det nemt at finde frem til en given art ud fra kriterier som størrelse, farver eller vingekant, hvilket gør det nemmere at finde frem til en given art, eller at bestemme den art du så i farten.

Med de mange funktioner og grundige tekster fungerer appen både som en feltguide man altid har på sig som et unikt opslagsværk med smukke billeder.

Så er "Nordeuropas Dagsommerfugle" til salg på "App Store" til Tablet og Iphone.

Og til Android. Søg efter NEDS i Google Play.

Glæd dig! Lars Gejl og David Buchmann

Reference: Svenska Fjärilar og Vi som gillar fjärilar

Hilsen Lars Andersen

Link til danske natursider

Links til facebookgrupper om sommerfugle og andre insekter

Butterfly World en facebookgruppe oprettet af Lars Andersen d. 15 november 2014
Insekter og Smådyr - Entomologisk Fællesskab oprettet af Knud Neergaard Flensted d. 31 juli 2012
Kryb og kravl en facebookgruppe oprettet af Morten Top d. 10 juli 2014
Skal danske dagsommerfugle fredes? en facebookgruppe oprettet af Lars Andersen d. 28 september 2016
Sommerfugleatlas en facebookgruppe oprettet af Morten D.D. Hansen d. 3 december 2013
Sommerfuglebevægelsen facebook gruppe admin; Susie Kierkegaard og Inge A Futtrup d. 24 august 2017
Sommerfuglefans en facebookgruppe oprettet af Anette løndahl Eriksen d. 4 marts 2014
Sommerfuglehaver en facebookgruppe oprettet af Mchael Stoltze d. 19 april 2014
Sommerfugle og guldsmede en facebookgruppe oprettet af Jette Østergaard Danielsen d. 4 maj 2013

"BUSKSOMMERFUGLENS PALE ALE"

Lars Andersen d. 1. april 2021:
En lille brun sommerfugl med smaragdgrøn underside fra Thy levere en vigtig ingrediens til en ny bevaringsbevist øl fra "Thisted Bryghus".
Gæren til: "Green Hairstreak New England-Style Session Pale Ale" stammer fra honningdugsekret fra bagkroppen på levende Grøn Busksommerfugl, Callophrys rubi som findes udbredt på heder og moser i Danmark.

Øllet som snart kommer i handel er et samarbejde mellem bryggeriet og forskerne ved "Københavns Universitet" 0g ”University of Florida” , som indsamlede sommerfuglene og forsigtigt penslede bagkroppen for honningdug sekret, før de blev sluppet løs igen på heden. Disse honningdug-gærprøver blev multipliceret i petriskåle for at producere, hvad der er nødvendig til den første sommerfugle-øl i Danmark som har et strejf af fyr, pors og pil.
Overskud fra salget går til fremtidige naturnationalparker i det nordjyske.

Lars Andersen 3. marts 2021
Insektforeningernes etiske regler, viser at samlerne selv er klar over at der er sjældne arter man skal skåne. Med indsamlingsforbud osv.
Men desværre virker disse frivillige ordninger ikke. For der er altid nogle kegler der skal eje den sjældneste uanset hvad?

Derfor synes jeg det er rigtigt godt de sjældne dagsommerfugle bliver fredet. Så jeg hilser loven velkommen.

For det er endnu et redskab i værktøjskassen når man laver pleje på arealer. For som det har været tidligere, kunne dem som laver plejeforanstaltninger, se en samler med net rende rundt på arealet uden man reelt set kunne gøre nået for at stoppe vedkommende.

Nu kan vi melde forbryder til politiet. Og tak for det.

Så er "Nordeuropas Dagsommerfugle" til salg på "App Store IOS" til Iphone og Tablet. Kommer snart til Android.

Nordeuropas Dagsommerfugle er et unikt og omfattende opslagsværk man kan have i lommen.

App’en indeholder detaljerede beskrivelser af de 168 dagsommerfugle man kan finde i Nordeuropa, fra det nordlige Frankrig i syd til Island og Grønland i nord.

De detaljerede tekster er skrevet af sommerfugle-ekspert Lars Andersen og beretter om alt fra artens udseende til udbredelse og levevis, med illustrerende flyvetidsskemaer og udbredelseskort.
På de 31 sammenligningstavler udpeges arternes særlige kendetegn på over
300 fotos og de sammenlignes med lignende arter med en hidtil uset præcision.

Ved hver art er det muligt at skrive noter og tilknytte observation af arten til en turliste, således at man kan holde styr på dagens observationer og tilmed dele dem med andre via sms, mail eller sociale medier. App’en kræver ikke internetforbindelse og fungerer derfor også i felten.

Søgefunktionen gør det nemt at finde frem til en given art ud fra kriterier som størrelse, farver eller vingekant, hvilket gør det nemmere at finde frem til en given art, eller at bestemme den art du så i farten.

Med de mange funktioner og grundige tekster fungerer appen både som en feltguide man altid har på sig som et unikt opslagsværk med smukke billeder.

Så er "Nordeuropas Dagsommerfugle" til salg på "App Store" til Tablet og Iphone.

Og til Android. Søg efter NEDS i Google Play.

Glæd dig! Lars Gejl og David Buchmann

Livet i Grønland var muligt, fordi der frem til 1250 var en periode med relativt varmt vejr. Men sommeren var for kort til, at korn kunne modne. Nordboerne var bønder, og mælk fra køerne var den vigtigste næringskilde. Om sommeren var græsningen rigelig, men det kunne være skralt med vinterfoder til de syv måneder, hvor dyrene var på stald.

Men jordbundsprøver fra nordboernes bopladser afslører fra en periode et markant lag af skæl og andre insektdele som resultatet af et usædvanligt stort udbrud af natsværmeren blågrå jordugle, Eurois occulta, stort nok til at insekternes rester kunne danne et egentligt jordlag. Som tyder på et massivt angreb på planter som pil, birk og græsser som der bruges som hø til husdyr.

Klimaforværring og den generelle nedtur som formentlig er forstærket af angreb med blågrå jordugle larver med misvækst og manglende foder til husdyrene som følge, er nok forklaring på nordboernes forsvinden.

Og at de sidste nordboer sandsynligvis er blevet optaget blandt eskimoerne. Blodtyperne hos folk i de områder, hvor nordboerne boede, ligner nemlig de blodtyper, man kender fra Island.

__________

Blågrå jordugle udbredelse: Denne natsommerfugl er almindelig udbredt overalt i græslandskabet overalt på den nordlige halvkugle fra Spanien i det sydvestlig Europa til Island, Sibirien, Japan, Nordamerika og Grønland.

Og pga. det varmere klima rykker blågrå jordugle længere mod nord på Grønlands vestkyst. I 2012 blev den fundet af forskere på Diskoøen for første gang.

__________

Reference: Forskerzonen 16 juni 2019;
Hvorfor forsvandt vikingetidens nordboere fra Grønland?

Artikel på facebookgruppe: "Skal danske dagsommerfugle fredes?"

Butterfly Conservation Denmark er et dansk rådgivningsfirma med entomolog Emil Blicher Bjerregård, der har en meget stor viden om den danske og europæiske dagsommerfuglefauna og biolog Peer Ravn, der har mangeårig og stor erfaring ift. at gennemføre omfattende, succesrige naturplejeprojekter for sjældne arter og naturtyper.
Butterfly Conservation Denmark er specialiseret i at skabe større naturområder med fokus på at bevare og sikre livskraftige meta-populationer af sårbare og truede dagsommerfugle og køllesværmere.

Vi arbejder tæt sammen med nogle af Europas mest succesrige og velrenommerede butterfly conservationists` som Jeremy Thomas, David Simcox, Sara Meredith og Detlef Kolligs.
Læs mere på vores nystartede facebook-side, det hele er stadig i sin spæde fase, men der kommer meget mere kul på i nærmeste fremtid!

I Danmark skal man nok ændre dronen's udseende til en stor aftensværmer?