Lars Andersen

Nikolaj Kleissl er fra Sjælland, Danmark som d. 28 december 2019 har oprettet
en hjemmeside med sommerfugle og andre insekter fra Bolivia og Thailand.

Science 01 Nov 2019: Vol. 366, Issue 6465, pp. 594-599
Nathaniel B. Edelman,*, Paul B. Frandsen, Michael Miyagi, Bernardo Clavijo, John Davey, Rebecca B. Dikow, James Mallet med flere.

Stenurtblåfugl, Scolitantides orion er genfundet på Munkö i den Stockholmske skærgård,
og desuden har man fundet en ny population på den nærliggende Mörtö syd for Nämdö.

Hvis jeg går foran, følg mig
Hvis jeg stopper, skub mig
Hvis jeg går tilbage, dræb mig

D. 9. oktober 1967 blev Ernesto ’Che’ Guevara henrettet i Bolivia efter at være blevet taget til fange. Hans lig blev lagt til offentligt skue på et hospital i Vallegrande, hvor byens befolkning og nonner defilerede forbi.

Stadig den dag kan man se hans slagord i flere landsbyer i Bolivia.
Her fra Avicola, Yungas, Bolivia d. 12 februar 2012. Fotograf; Lars Andersen

Her udsnit fra artikel "Et grønt og klimavenligt landbrug har brug for Roundup":

EU’s fødevareagentur, EFSA, har på samme måde undersøgt Roundup og konkluderet, at det er sikkert at bruge i forhold til menneskers sundhed og miljøet. Den samme konklusion er det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur, EPA, kommet til. Der er altså ingen risiko for menneskers sundhed eller for drikkevandet ifølge myndigheder, som vi normalt fæster lid til. Alligevel skal Roundup, som er af enorm betydning for de danske landmænd, altså ikke længere kunne bruges, hvis det står til regeringens støttepartier........

Læs hele artikel i Jyllandsposten

_______________

Lars Andersen: Når Martin Merrild formand for Landbrug & fødevarer
i Jyllandsposten d. 30 september 2019 skriver at EFSA og EPA har undersøgt at Roundup er sikkert at bruge og ikke til fare for drikkevandet. Undlader eller glemmer han at fortælle at Monsanto og deres forskere bevidst har ghostwrited artikler for at vildlede EPA..

Monsanto påvirkede EPA-embedsmænd (U.S. Environmental Protection Agency)
til at nå frem til konklusioner til fordel for Roundup.

Her særdeles alvorlige afsløringer fra Monsanto Papers II, d 15 aug. 2019 som modsiger Martin Merrild udsavn om Roundup:

D. 15. august 2019 Los Angeles, Californien:
Det nationale advokatfirma Baum, Hedlund, Aristei & Goldman
tilføjede 100+ nye dokumenter til Monsanto Papers i dag.
De nye dokumenter fra Monsanto Papers er tilgængelige til gennemgang
via Baum, Hedlund, Aristei & Goldman hjemmeside.

Før, under og efter de første tre Monsanto Roundup-forsøg, arbejdede Baum Hedlund med at afklassificere og offentliggøre interne Monsanto-dokumenter i henhold til de beskyttelsesordrer, der var indført i sagerne.
Den seneste parti af Monsanto Papers dokumenter blev udpegede den 1. marts og 22. juli.

Blandt andet viser Monsanto Papers:

Monsanto har ghostwrited artikler målrettet,
som regulatorer har været afhængige af i årevis.

Monsanto organiserede angreb mod
Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) og dets medlemmer
for at konkludere glyphosat er sandsynlig kræftfremkaldende.

Monsanto skjulte sine egne konsulenters konklusioner om,
at Roundup forårsager DNA-skade.

Monsanto skjulte data, der viser, at Roundup
trænger ind i huden i større hastighed end rapporteret til tilsynsmyndighederne.

Monsanto påvirkede EPA-embedsmænd (U.S. Environmental Protection Agency)
til at nå frem til konklusioner til fordel for Roundup.

Dave Goulson siger

Økologer og entomologer bør være dybt bekymrede over, at vi har gjort et så dårligt stykke arbejde med at forklare insektens vitale betydning for offentligheden.

Insekter udgør hovedparten af kendte arter og er tæt involveret i alle terrestriske fødevarer og ferskvands fødevarer. Uden insekter ville en række fugle, flagermus, krybdyr, amfibier, små pattedyr og fisk forsvinde.
87% af alle plantearter kræver dyrbestøvning, det meste leveres af insekter. Cirka 75% af de afgrødetyper, der dyrkes af mennesker, kræver pollination af insekter, en tjeneste, der skønnes at være værd $ 235 til 577 milliarder årligt over hele verden.

Bortset fra økonomiske aspekter kunne vi ikke fodre den voksende globale menneskelige befolkning uden pollinatorer; milliarder mennesker ville sulte.
Insekters betydning er ofte berettiget med hensyn til deres økosystemtjenester, som kan tilskrives en monetær værdi. Ud over pollinering er insekter vigtige biokontrolmidler (ofte kontrollerer andre insektskadedyr; de er intimt involveret i nedbrydningen af organisk stof såsom blade, træ, dyre-ekskrementer og ådsler for at genanvende næringsstoffer deri, de hjælper med at luftes jorden, sprede frø og levere produkter som silke og honning. Disse økosystemtjenester skønnes at være værd at mindst 57 milliarder dollars om året i USA alene.

Borgmestre fra verdens største byer, der sammen repræsenterer over 650 mio. mennesker, mødes i København 10-11. oktober for at forhandle fremtiden for byernes grønne omstilling. Derfor vil Folkets Klimamarch København igen gå i gaderne. .

Det gør vi fredag d. 11. oktober kl. 16:00 på Rådhuspladsen, København.

Verdens øjne er rettet mod København. Vi har dermed en unik mulighed for at fortælle verden, at byerne skal bidrage til en grøn og retfærdig omstilling. Københavnere kræver dette i solidaritet med dem, som klimakrisen rammer hårdest.

Så håber jeg også at landboerne VIL vise DERES VILJE TIL GRØN OMSTILLING?
For vi deler pladsen på denne jord.
Og husk at biodiversitetkrisen er en del af klimakrisen.

Al magt til kridtuglen!

EVENTS; https://www.facebook.com/events/530438764428898/

Den Danske Naturfond:
Pas på de danske ”pandaer” ? SJÆLDEN OG TRUET!

Mange af vores sommerfugle er mere truede end ikoniske dyr som pandaen og tigeren. Den smukke sommerfugl, spejlbredpande, er en af dem.
Efter ikke at være registreret i Danmark i over 20 år blev arten igen set i Bøtøskoven på Falster, 2007, som nu er ejet af Den Danske Naturfond. Vi sikrer levesteder for de danske ”pandaer” – det vil sige truede dyr som spejlbredpanden.
Du kan hjælpe. Vær med til at bevare flere frodige blomsterrige enge og skovlysninger til de danske ”pandaer”.

Bliv naturbeskytter

Og gør en konkret forskel for den unikke danske natur. For 120 kroner om måneden kan du købe 10 NYE kvadratmeter jord tilbage til naturen HVER måned. Jord, der bliver til levesteder for vores truede arter.

Så er der endeligt en mulighed for en lokalitet bliver sikret for
Sortplettet Bredpande, Carterocephalus silvicola og Rødlig Perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne.

AAGE V. JENSEN NATURFOND har indgået aftale med ejeren af Søholt Gods,
Frederik Lüttichau, om erhvervelse af 1.130 hektar natur ved Søholt Gods på Lolland.
Naturfonden har i mere end 30 år erhvervet naturområder med det formål
at sikre og udvikle natur med høj kvalitet. Søholt Storskov, som området vil blive kaldt,
er i forvejen et af de mest artsrige naturområder i Danmark.
Søholt Storskov vil fortsat være en del af Naturpark Maribosøerne,
og det er Naturfondens ambition at gøre området endnu mere attraktivt for besøgende.

En asiatisk aftensværmer som er langt væk hjemmefra?
Om der er ukendte populationer i det østlig Europa,
eller om den er indført med planter står i det uvisse?

Jean Haxaire and Jan Fischer Rasmussen
has confirmed the identification.

Hvornår vågner vi op i Danmark? Det er ikke nok med flere arealer til naturen, man skal også kikke på det moderne industrielle landbrug, for de er hovedårsagen til den alvorlige tilbagegang i biodiversiteten i DK.

Næsten en tredjedel af sommerfuglearterne (142 arter) er endemiske for Europa (hvilket betyder, at de er unikke for Europa og ikke findes andre steder i verden). Den største mangfoldighed af sommerfugle findes i bjergrige områder i Sydeuropa, hovedsageligt i Pyrenæerne, Alperne og på Balkanbjergene, hvor der findes adskillige arter med begrænset udbredelse.

De fleste af de truede arter er begrænset til dele af Sydeuropa. Hvor den største nuværende trussel mod europæiske sommerfugle er tabet af deres habitat eller habitatforbindelser på grund af ændringer i landbrugspraksis, enten gennem intensivering eller opgivelse. Andre vigtige trusler er klimaændringer, øget hyppighed forstyrrelser, intensitet af brande og udvikling af turisme.

Storplettet Perlemorsommerfugl er en af de sommerfuglearter, der "går planken ud" her i efteråret. Den kan ses helt ind i de spinkle solskinstimer i oktober. Som en god ven, der følger os til dørs, når vi går ud af sommeren. Allerede i april er den der igen, for at vinke næste sæson i gang. Jeg synes den er en af de smukkeste danske dagsommerfugle, med de store sølvpletter på undersiden af bagvingen og en diskret okker/orange overside, der smelter sammen med farven af den lavtstående sol. En douce skønhed i miniformat.
Citat; Svend Rastrup Andersen

Den nemme metode; er at stå og vente, imens den besøger blomst med et kamera med 90 -100 mm makro indstillet med manuel fokus og serieskud med høj ISO og hurtig lukkertid, og så skyde løs når den letter, og håbe nogle af skudene er i fokus?

Den svære metode; er at løbe med 24 - 35 mm vidvinkel makro med manuel fokus tæt på flyvende sommerfugl med serieskud med høj ISO og hurtig lukkertid, og så skyde løs når den letter eller flyver forbi, og håbe nogle af skudene er i fokus?

Jeg var i dag d. 19 august 2019 i Rødbyhavn Rangerterræn sammen
med Anders N. Michaelsen for at se til gederne, for om de spiste det de skulle,
samt de tre nye gedekid.

Hør på P4 radio udsendelse om gederne.

D. 4 juli er det "sommerfuglenes dag"

Jeg opfordrer andre dygtige naturinteresseret til at lave guide sommerfugleture på denne dag. Eller weedkenden før eller efter rundt omkring i DK.

Og sommerfuglenes dag skal fejres. Så kom ud rødder, det mylder med sommerfugle derude.

Søndag d. 7 juli kl. 10:00 til 14:00 er der guide tur i Pinseskoven på det sydvestlig Amager for at se skovens sommerfugle som Iris Apatura iris og Ilia Apatura ilia.

Guide: Lars Andersen
Mødested: Parkeringspladsen ved Pumpestationen, Hilversumvej 50
2791 Dragør.

Och givetvis ett fantastiskt stort tack till de drygt 50 fotografer som har bidragit med fotografier till inlagan:
Daniel Dolfe, Arne Ileby Uleberg, Lars Andersen, Anders Blomdahl, Pierre Stjernfeldt, Juha Varrela, Christer Sjögren, Mats Aldrin, Tom Nygaard Kristensen
vär de som har bidragit med allra flest foton. Jag hoppas ni blir nöjda med boken!

Tilbage i primo 80'erne sad jeg på gangene på Zoologisk Museum i København og tegnede til "Nordens Målere", 1984 af Peder Skou.

Venus Optics offentliggør Laowa 24mm f / 14 Probe Lens. Ogy Stoilov d. 3. august 2018;

Venus Optics har længe været kendt for at frigive nogle interessante og helt unikke linser under deres Laowa-mærke, som det ultra-brede Laowa 7.5mm f / 2.0 compact prime til Micro Four Thirds, hvilket er den bredeste ikke-fishey-linse til rådighed for formatet eller Laowa 9mm f / 2.8 og 25mm f / 2.8 5x makro objektiver ud over Laowa 17mm f4 GFX Zero-D blandt nogle få andre.

Og nu det måske mærkeligste af alle objektiver- den nye Laowa 24mm f / 14 2x Makro-vidvinkellinse, designet til at få nogle unikke billeder.

"BUSKSOMMERFUGLENS PALE ALE"

En lille brun sommerfugl fra Florida levere en vigtig ingrediens til en ny bevaringsbevisst øl fra "Gainesville's First Magnitude Brewing".
Gæren til: "Frosted Elfin New England-Style Session Pale Ale" stammer fra honningdugsekret fra bagkroppen på levende busksommerfugle; Frosted Elfin, Callophrys irus fra Apalachicola National Forest som er i familie med Grøn Busksommerfugl, Callophrys rubi som findes i Danmark.
Busksommerfuglen Frosted Elfin var engang udbredt fra Central Florida til Ontario, siger US Fish & Wildlife Service, men er forsvundet landsdækkende på grund af tab af levesteder.

Øllet er et samarbejde mellem bryggeriet og forskerne ved "Florida Museum of Natural History", som indsamlede sommerfuglene og forsigtigt penslede bagkroppen for honningdug sekret, før de blev frigivet tilbage i skoven. Disse honningdug-gærprøver blev multipliceret i petriskåle for at producere, hvad der er nødvendigt til brygning.

Var sammen med Troells Melgaard i det sydlig Frankrig på sommerfugletur, hvor vi har set: Sydeuropæisk Svalehale, Trebåndet Marmorbredpande, Vinkelbredpande, Aurora, Gul Aurora, Adonisblåfugl, Provençe Sølvblåfugl, Esparsette Blåfugl,
Sydlig Grøn Busksommerfugl, Hedepletvinge & Skovrandøje med flere.

For d. 22 april blev kirsebærtakvinge igen set i Arresødal af Jan Eske og Lars A. Krogh. Jeg så den flyve oppe i spidsløn dagen før d. 21 april som jeg ikke sikkert kunne bestemme til enten kirsebærtakvinge eller østlig takvinge, det er nok med 99% sikkerhed at det er en kirsebærtakvinge.

Det store er at de store takvinger suger nektar i spidsløn blomster, det er helt nyt for mig.

Den er ikke fundet på Sjælland siden 1906,
og den er ikke fundet på Lolland-Falster-Møn siden 1993.
Findes i Midt - og Nordjylland og på Bornholm.

Lars Andersen, mandag d. 1 april 2019:
Fantastisk! Så fandt jeg SD-kort, jeg troede jeg havde mistet.

Forleden da jeg var i Blekinge så jeg denne særpræget smukke takvinge. Muligvis en østlig/kirsebærtakvinge mørk form?

Troede jeg havde mistet billeder fra mit kamera,
men havde glemt at jeg skiftede kort undervejs.

Aprilsnar!

Per Henriksen d. 2 marts 2019:
Det nye klima-paradigme
- vi kan kun undgå at kloden degenerere til en Slumplanet, hvis vi begynder at forholde os til virkeligheden.

NÅR statsminister Lars Løkke Rasmussen hævder at der er grund til optimisme, fordi vi (med den førte politik, red.) er på vej ind i en lysere fremtid hvor vi (næsten) alle bliver både rigere, tryggere og friere.

Er der rigtig meget der tyder på, at det ikke kun er forkert, det er meget forkert (!)

___________

Lars Andersen; De usædvanlig tidlige forårstemperaturer fra d. 15 til 28 februar har slået alle varmerekorder i Danmark og det sydlige Sverige.
Hvor der er set Citronsommerfugl, Admiral, Dagpåfugleøje, Nældens Takvinge, Sørgekåbe, Kirsebærtakvinge, Østlig Takvinge og Det Hvide C.

Hvad er årsagerne til at insekterne forsvinder?

Tab af levesteder;
Det er måske svært at tro, men mellem 1993 og 2009 forsvandt et område af vildmarker/ urørt skov, vådområder og andre naturarealer, der tilsammen er større end Indien - hele 3,3 millioner kvadratkilometer - på bekostning af landbrug, skovbrug, menneskelig beboelser, industri, transport og minedrift.

Miljøbelastninger;
Sprøjtegifte udledt af landbruget udgør 99% af miljøbelastningen fra den samlede mængde sprøjtegifte brugt i Danmark.
I u-lande bruges der stadig DDT og andre sprøjtemidler der for længst er blevet forbudt i de vestlige lande.
For det er ikke kun insekt specialisterne der forsvinder. Det er også generalisterne som spiller en vigtig rolle i økosystemet der forsvinder i og omkring det specialiseret landbrug .

Klimabelastninger;
Landbruget som sektor er en af de store udleder af drivhusgasser. På globalt plan anslår man landbrugets klimabelastning til at udgøre mellem 15 og 32 % af CO2 samlede udledning.
I Danmark vurderes landbruget at stå for 16% til 33% af CO2 samlede udledning efter fossile brændstoffer efter hvilke kilder man bruger?

Misinformation:
Der er skeptikere der påstår at vi sagtens kan klare os uden insekter, det vil slet ikke påvirke os menneskers velfærd hvis insekterne forsvinder.
Det at sende det signal til vores politikere om at vi sagtens kan klare os uden insekter, er yderst problematisk. Det er det samme som at sige at landbruget bare kan blive ved med de metoder de bruger nu.
Bjørn Lomborg kunne ikke gøre det bedre.

Hvad vil insekternes biodiversitet kollaps betyde for os mennesker?
For insekter er kernen i alle fødevarer, de pollinerer det store flertal af plantearter, holder jorden sund, genbruger næringsstoffer, bekæmpes skadedyr og meget mere.

Med biodiversitetskrisen er der altså ikke tale om en supertanker hvis kurs vi kan ændre på i tide? Der er snarere tale om et fundament, hvor vi fjerner den ene byggesten efter den anden.

Kan man overhovedet påvise nogle negative effekter hvis vi mister sjældne arter som ensianblåfugl og violetrandet ildfugl i Danmark?

I starten kan det være svært at se nogle mærkbare effekter, men på et tidspunkt vil bæreevnen være kritisk svækket eller briste.
Art for art mærker vi ofte intet: Men hvis vi mister nok planter og insekter der findes i en naturtype som enge og moseområder, kan det destabilisere en naturtype, så den bliver mindre modstandsdygtig og mindre elastisk over for forandringer udefra, både de menneskeskabte og naturlige.

For det er problematisk i et større perspektiv, fordi alle naturtyper; inklusiv enge, vandhuller og moser, understøtter vores samfund ved en masse ydelser, som vi overordnet set er afhængige af.
For blot at nævne; lagring af kulstof, fjernelse af næringsstoffer, sikring af rent drikkevand, opbevaring af overskydende vand under kraftige regnskyl, osv.

Og så er vi tilbage til ensianblåfugl og violetrandet ildfugl der lever på de lave fugtige enge, ofte med kildevæld. Hvis vi beskytter disse levesteder for de sårbare englevende dagsommerfugle, beskytter vi også kilden til ren vand.

Forslag:
Der skal være flere naturarealer, for at sikre biodiversitet og miljøet.
Vi skal ændre dyrkningsmetoder i landbruget, for at mindske miljø- og klima aftrykket.
Vi skal især finde andre metoder til at få proteiner på. At bibeholde den store grise, køer og hønse-produktion er alt-ødelæggende.

Antallet af danske dagsommerfuglearter og deres levesteder tordner nedad, og vi gør stort set intet som helst for at hindre det.

Og endnu værre: Trivslen og mangfoldigheden af dagsommerfugle er én af vore mest umiddelbare indikatorer på naturtilstanden i øvrigt, hvorfor det virkelig ser skidt ud for naturen herhjemme, når flere og flere dagsommerfuglearter forsvinder.

Andre indikatorer på dansk naturtilstand kan være vanskeligere at konstatere umiddelbart – men enhver, der går en tur i naturen, ved, hvilken forskel det gør for oplevelsesglæden, om der er få eller mange dagsommerfugle.

For hvad er mere poetisk opmuntrende i sommerhalvåret end en vifte af forskellige farverige dagsommerfugle, der flyver yndefuldt fra blomst til blomst på engen, overdrevet eller i skovlysningen?

Læs mere i artikel på Altinget

Svend Rastrup Andersen; Efter en sommer med egetræerne fulde af Blåhaler,
lykkedes det mig endelig at finde nogle ege, hvor dens æg er til at se.

Feltarbejdet foregik på nogle solrige sommerdage i august dels på Vestamager og dels nær Sorø, hvor Philip Francis Thomsen havde iført sig gummihandsker og maske og plukkede vilde blomster på engene.

______

Kommentarer til indlæg på biodiversitet.dk;

Rasmus Ejrnæs; Det er jo tydeligt at der er større fokus på biodiversitet og sjældne arter i Sverige, men når jeg ser filmen, slår det mig om det er en helt fremmed tanke for svenskerne at biodiversiteten ikke er menneskeskabt.

Det er jo sjovt at det er vejkanterne og højspændingstracéerne som huser de rødlistede dagsommerfugle.

Enten er vi mennesker bare guds gave til de truede arter, eller også så er vores kulturskabte biotoper sidste levested, fordi vi har ødelagt processerne i de naturlige økosystemer.

Martin Stoltze; Ja, vejkanter m.m. er et refugium fordi der mangler naturlige lysåbne steder. Det er blå ildfugl et godt eksempel på. Men det skal med i ligningen, at det er længe siden mennesket ødelagde de helt naturlige økosystemer. Inden den blev fortrængt til vejkanterne brugte Blå Ildfugl de åbne, urterige arealer i det traditionelle nord- og mellemsvenske kulturlandskab. Altså ugødede slætenge som engang fandtes overalt men nu er stort set væk, nordpå især forvandlet til plantage.

Man kan sige, at dette er en fortælling med tre lag. En om den store natur, evolution og plads. En anden om historiske forandringer i landskabet og tab af halvkultur i takt med moderniseringen. En tredje om en arts konkrete muligheder på et levested lige nu, og hvad man eventuelt kan gøre der.
Det er tre forskellige ting, men man kunne godt i en formidling som denne prøve at få de store perspektiver med. Det savner jeg også......

Bo Thyge Johansen; Den ekstremt varme, tørre og solrige sommer i 2018 var i starten til stor fordel for dagsommerfuglene, men den sidste del af sommeren var mindre gunstig da en del af nektar-/værtsplanterne visnede, det blev simpelthen for tørt. Fra midten af august og ind i september var der dog igen fremgang af nye generationer af dagsommerfugle.......

Madagaskar

d. 10 january 2019

Madagaskar Kæmpesvalehale,
Pharmacophagus antenor (Drury, 1773).
Ifaty, Tulear, Madagaskar d. 12 november 2018.
Fotograf: Hanne Christensen

Madagaskar; butterflies photograph by 
Hanne Christensen november 2018.

d. 8 january 2019

Gulbåndet Pasha,
Charaxes hansali ssp. arabica han.
Jabal Samhan, Dhofarbjergene, Oman d. 22 november 2018.
Fotograf: Bo Kayser

Oman; birds and butterflies photograph by 
Erling Krabbe, november 2018.