Fremsat den 19. december 2016 af Maria Reumert Gjerding (EL), Pelle Dragsted (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL),
Søren Søndergaard (EL), Finn Sørensen (EL), Uffe Elbæk (ALT),
Carolina Magdalene Maier (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om Amager Fælled

Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative skridt for at forhindre, at det planlagte byggeri på Amager Fælled gennemføres.

Amager Fælled er et unikt grønt åndehul i København, og det bør bevares i sin helhed som sådan. København vokser måned for måned, der kommer flere mennesker og flere biler, og netop derfor – og ikke til trods for dette – bør vi i særlig grad værne om de grønne områder, vi har i hovedstaden. Grønne områder er lige så vigtige for et godt liv i en storby som velfungerende transport, et godt kulturliv, og hvad der ellers hører med til storbylivet. Det gælder ikke mindst et så stort og sammenhængende område med vild natur, som Amager Fælled byder på, og som er enestående i en københavnsk sammenhæng. Amager Fælled rummer områ der med natur, som ikke har været bebygget eller opdyrket i over 5.000 år (»Smeds landskabskort«, blad 4, 1981; »Naturen i Danmark – Geologien«, Kaj Sand Jensen og Gunnar Larsen, Gyldendal 2006 og »Naturen i Danmark - Havet«, Tom Fenchel og Kaj Sand Jensen, Gyldendal 2006), med mange sjældne og fredede arter (»Videnindsamling Natur 2013 – Amager Fælled«, Anders N. Michaelsen, Johanne Bak, Lars Andersen og Biomedia, rapport til Københavns Kommune, januar 2014), og som derfor repræsenterer et naturligt vildt åndehul af uvurderlig naturhistorisk betydning. Et af de områder er Amager Fælled Kvarter-byggefeltet, som nu står til at skulle bebygges...............

Læs videre om forslag på PDF.

Lille Køllesværmer, Zygaena viciae. Amager Fælled d. 21 juni 2016. Fotograf; Lars Andersen

Referencer;

Videnindsamling Natur 2013 – Amager Fælled
Fugle, padder og krybdyr på Amager Fælled 2013
Amager Fælled på danske-natur

Les Morpho: Distribution, diversification, behavior
Jean-Marc Gayman; Franck Merlier; Jacques Ouvaroff; Bruce Purser; Daniel Lacomme

Editor of France Lépidoptéristes Association

På Nouveautés Éditeurs er detailpris(inklusiv moms): € 110

408 pages; 30.5 x 22 cm.
ISBN 978-2-9558531-0-8
EAN 9782955853108

Lars Andersen har mange billeder af Morpho fra Bolivia i bogen.

Tirsdag d. 4 oktober 2016 opdagede jeg på GBIF (Global Biodiversity Information Facility) at de har slettet ssp. clara (Heydemann, 1953) d. 13 april 2016? På GBIF hedder den Vacciniina optilete (Koch, 1781). Omkring Systematik & klassifikation, er de europæiske sider lidt sløve med opdateringer, så derfor følger jeg ofte med på Butterflies of America fordi deres side hele tiden bliver opdateret.

Midt august 2015 - ingen dyr har været på arealet siden udtagning i 2009.
Midt August 2016 - efter at der primært var heste på fra slut november til start maj. I den første måned var der også kvæg på.

På den lysåben del på ca. 4 ha, er der i omegnen af 100 - 120 forskellige plantearter, alt er kommet af sig selv. Det spænder fra agertidsel og kvik til finere overdrevs- og engarter som kornet stenbræk, liden klokke, blåhat, tjærenellike og så meget store mængder kongepen.

Stadiet arealet er på nu, er det hvor de næringsdominerende arter har gode kår. Min forventning, er at de nøjsomme vil begynde at vinde terræn i tak med at næringsstofferne udvaskes. På de dele hvor det er tørt, har de næringsdominerende aldrig fået fat. Det er erfaringen fra andre arealer i Ådalen - men der er ikke noget der er givet på forhånd.

Peder Bøgh Størup Naturbeskyttelse.dk

Flyvende sommerfugle i mørke!

Styring af sommerfuglens position og flyveretning.
Til det formål byggede jeg en stor lystæt kasse placeret foran kamera, flash, laser mm . I gavlen på kassen var et hul af passende størrelse. Foran hullet var den vertikal laserstråle med sensor. Når sommerfuglen fløj ud af hullet, ville den bryde strålen og fyre flashene, det var i hvert fald planen.
I kassen var placeret et Manfrotto/Lycos led lys med dagslys farvetemperatur (5600K)

Ved hjælp af min Iphone kunne jeg styre lysintensiteten på Manfrotto lyset, og på den måde regulere aktivitetsniveauet på sommerfuglene i kassen.
Men et stort problem stod tilbage, hvordan får jeg en sommerfugl til at flyve ud af et hul, hvor der er bulder mørkt udenfor?

Løsningen lå i en black light uv-pære. Det er en pære der udsender sort lys, nemlig Ultra Violet lys.
For sommerfuglen er det rent solskin, der får blomster til at lyse som fyrtårne.
For os mennesker er det utroligt svagt, og det registreres næsten ikke af kameraets sensor, specielt ikke hvis man har UV-filter på objektivet.
Styring af kamera og flash.

Styringen foregik ved hjælp af 2 separate systemer. Flashene blev styret af laseren og et radiostyret system, der sendt affyringssignal til flashene.
Senere i processen ville jeg også forsøge at lade flashene fyre en sekvens på 5 skud med 1/12 sek. i mellem skuddene. Det ville måske give nogle billeder med flere vingepositioner på samme optagelse.
Kameraet blev styret af en PocketWizzard, der kontinuerligt tog billeder med en lukkertid på 4 sek.
En lukkertid der ikke gav for meget sensorstøj.

Nu var alt klart, og med et autoriseret sommerfuglenet gik jagten i gang.
Nænsomt blev de indfangede sommerfugle lempet over i kassen, dørene lukket, al unødig belysning slukket, kameraet og flashen armeret. Lågen foran hullet i kassen blev åbnet, og fotografen stod i ulidelig spænding og ventede på, at en sommerfugl skulle vise sig i hullet og flyve mod UV lyset.
Og minsandten, der kom den til syne i hulet, i et skarpt drej flyver den ud i mørket, elegant undviger den laserstrålen. Det sker igen og igen, men endelig, smak der sad den. Velbelyst, lynfrosset, lige i skabet, det giver fotografen en helt særlig fornemmelse i maven, og et smil der sidder resten af dagen.

Resultat.
Projektet stod på i 8 dage. Jeg tog ca 4000 billeder med et brugbart resultat på ca 30 stk.

Per Finn Nielsen
Naturfotograf.
vision@it.dk
www.pixel-vision.dk

På facebook har jeg (Lars Andersen) oprettet en ny gruppe:

"Skal danske dagsommerfugle fredes?"

Siden er lavet med det formål at diskutere hvad vi kan gøre for de sjældne danske dagsommerfugle. Skal der fredninger til? Skal der laves plejeplaner? Skal der oprettes en dansk "Butterfly Conservation"?

Siden er ikke beregnet til bestemmelser af sommerfugle, for der henviser vi tll de mange andre grupper der er om sommerfugle på facebook.

Her diskuterer vi fredninger eller plejeplaner for danske sommerfugle, eller andre tiltag der kan gavne levevilkårene for de danske dagsommerfugle.

Brugere på siden forventes at føre en seriøs diskussion uden personlige angreb.

Lars Andersen d. 28 september 2016

I et åbent brev stiller Danmarks Naturfredningsforening København sine folketingspolitikere disse to afgørende spørgsmål.

Årsagen er for det første, at der efter DN Københavns opfattelse er tale om et helt unødvendigt potentielt naturtab, hvis det såkaldte 'Amager Fælled Kvarter' bliver bebygget. Det er en falsk valgsituation at præsentere de Københavnske vælgere for: enten boliger eller natur - ikke begge dele! DN København mener, at der kan bygges på andre egnede grunde end på den sårbare strandeng.

For det andet tror vi i DN København, at hvis byens folketingspolitikere sætter By & Havn på finansloven og indfrier udviklingsselskabets gæld nu frem for om 30 år, så vil de københavnske kommunalpolitikere undlade at bebygge Amager Fælledkvarteret. I den situation vil der nemlig være endnu flere gode alternativer, der ikke er mødes med stor folkelig modstand. By & Havn skal udvikle store dele af vores hovedstads infrastruktur de næste 30 år. Det er nemmest at gøre, hvis man har plus på kontoen.

Læs DN Københavhs åbne brev til folketingspolitikerne.

Læs loven om Metroselskabet ogArealudviklingsselskabet.

Se et kort over By & Havns aktiver i København.

Vi forsøger i disse år at få så meget fokus på fælleden som muligt, da den efterhånden er truet fra mange sider. Helt aktuelt er det planerne om at bebygge strandengen lige syd for Grønjordssøen, der bekymrer os. I den forbindelse vil vi gerne invitere alle københavnere ud og se, hvad det er for nogle naturkvaliteter, vi står over for at skulle sige farvel til.

Der er flere arrangementer på Amager Fælled.

Program:

Tag med søndag d. 11. september 2016, når Miljøpunkt Amager i fællesskab med Danmarks Naturfredningsforening inviterer til en dag i det grønne i anledning af "Naturens Dag".

MØDESTED: Kogræsserlaugets kofold. Mødested på Google Maps.

PROGRAM:
1. Kl. 10-12: Krible-krable tur for de små med naturdetektiverne fra Danmarks Naturfredningsforening.

2. Kl. 10-11:30: Hjerteforeningen inviterer til stavgang. Mødested ved DR Byen metrostation og endestation ved Fælledens Dag.

3. Kl. 10: Guidet tur på den østlig del af Amager Fælled med naturguide Lars Andersen. Området er kendt som den gamle strandeng, der er aktuelle planer om at bebygge. Vi oplever sjældne planter og insekter og hører om, hvad der gør området særligt. Turen går ad stisystemet sydpå langs den sydøstlige del af Amager Fælled mod Vejlands Allé. Vi går tilbage langs hegnet ved Ørestads Blvd. forbi Sundby Metro Station og videre ad stien langs Grønjordssøen tilbage til sti-krydset.

4. Kl. 10-12: Slå med le og hils på kvierne sammen med Københavns Kogræsserlaug. Hvor vi fortæller om Amager Fælled, Kogræsserlauget og Kvierne samt hvordan de plejer naturen.
Fra kl. 10.30 er det muligt at prøve at slå med le og bidrage til at skabe større biodiversitet. Ligesom det er muligt at klappe vores menneskevante og venlige kvier.

5. Kl. 10-12: Mød København Kommunes frivilligkoordinator og bliv klo­gere på, hvordan du kan være frivillig i dit nærområde.

6. Kl. 10-16: Mød Miljøpunkt Amager.

7. Kl. 10-16: Mød Danmarks Naturfredningsforening.

8. Kl. 10-16: Mød Amager Fælleds Venner.

9. Kl. 13-14: Smag på Amager Fælled med Jann Kuusisaari, guidet tur hvor der findes spiselige planter.

10. Kl. 13-14: Fælled Sauerkraut. SLOW Living laver fermeteringsworkshop.

11. Kl. 13-15: Mød Solvang Bigaard og smag/køb deres honning.

12. Kl. 13-14: Pres din egen æblemost med Planteklubben på Amager og Miljøpunkt Amager.

13. Kl. 14: Guidet tur på den østlig del af Amager Fælled med naturguide Lars Andersen. Området er kendt som den gamle strandeng, der er aktuelle planer om at bebygge. Vi oplever sjældne planter og insekter og hører om, hvad der gør området særligt. Turen går ad stisystemet sydpå langs den sydøstlige del af Amager Fælled mod Vejlands Allé. Vi går tilbage langs hegnet ved Ørestads Blvd. forbi Sundby Metro Station og videre ad stien langs Grønjordssøen tilbage til sti-krydset.

14. Kl. 14.30-19: Sanketur og madlavningsworkshop sam­men med Madskolen Jorden Rundt og kokken Benjamin Marcher-Carlsen.

Realiseres byggeplanerne, vil København miste naturværdier, vi ikke har andre steder i kommunen, og som aldrig vil kunne genskabes!

Hjælp med din underskrift
Vil du hjælpe med at forhindre ødelæggelsen af Amager Fælleds gamle strandeng? Underskriv vores kampagne her.

Vi afleverer underskrifterne til Borgerrepræsentationen torsdag d. 13. oktober 2016.

Søndag d. 11 september, kl.10.00 - ca.14.

Et arrangement hvor børn og forældre følger en rute og finder motiver i naturen, som fotograferes med smartphone eller kamera. Efterfølgende bydes på snobrød og lidt at drikke ved bålplads.

Maribo Fotoklub guider og assisterer på en tur i området hvor der tages billeder af naturen; landskab, vilde heste, køer, blomster, sommerfugle, insekter.

Har man fået et godt billede kan det sendes til Tubas og bedste foto vil blive sat på hjemmesiden www.lyttesholm.dk og på www.facebook.com/lyttesholm selvfølgelig med fotografens copyright og navn.

Efter en god fototur, hvor man, måske, har fået gode råd af de dygtige fotografer fra fotoklubben, er der hygge og snobrød på bålpladsen ved shelterne i Lyttesholm have.

Engensian, Gentianella uliginosa er en lille enårig, 5 til 35 centimeter lav plante i ensian-familien. Den er normalt ugrenet og uden bladroset. De nedre stængelblade er lancetformede og spidse. Bægerets flige er af forskellig størrelse, de bredeste er ikke overlappende. Er en sjælden plante der kun kendes fra ca. 22 lokaliteter i Danmark fra Thy, Mors, Ærø, Sjælland, Amager og Bornholm. Har før været langt mere udbredt.

En sommerfugl, der har været uddød i Danmark i 40 år, er genopstået.
Det var Carl Johnsen og Ole Olesen fra Aulum, der fandt en larve af Svalehale i Hodsager Plantage......

Læs mere på: DR.DK Midt- og Vestjylland

Lokaliteten ligner ikke noget af det der beskrives i Felthåndbogen. Det er et brandbælte / ridespor i en nåletræsplantage på sandet jord. Ikke meget vand i nærheden. Kommentar; Ole Christian Olesen

Wow, og så næsten i min baghave. Foderplanten er Vild Gulerod. Så hvis den kan tage til takke med den, er der mad nok rundt i fædrelandet. Kommentar; Egon Østergaard

Når nogle larver bliver fundet, må andre gå under radaren. Er vi på vej til en lille dansk bestand? Kommentar; Morten DD Hansen

Søndag d. 31 juli 2016. Nu forlyder det, at larven er væk og planten er knækket af. Formentlig et tilfælde af (fuldt lovlig!) indsamling. Det er sgu den værste gang naturterrorisme nogensinde - og der er ikke nogen undskyldning for det!! Kommentar; Sebastian Klein

Mandag d. 1 august 2016. Plante hvor larven er fundet på er rettet til Skarntyde. Der er en samler der har ringet til Ole Christian Olesen og fortalt det var ham der har flyttet larven. Sikken en gang ballade den samler har forårsaget.

Sidenhen har der været mange ude og lede efter æg og larver ude ved Gentofte Sø, man kan man se på hvordan vegetationen er trådt ned omkring Kær-Svovlrod planter mange steder omkring Gentofte Sø, også ude på den rørskovs-ø som beviser at der har været mange ude og lede efter dem. At æg og larver er samlet ind af ukendte personer skal der ikke herske tvivl om?

Hvis en nyindvandret dagsommerfugle-art skal overleve i Danmark, kræver det enten at den bosætter sig på en lokalitet på private enge eller skov, hvor der kommer få mennesker. Og hvis den skal nye population skal overleve uden at blive overrendt eller efterstræbt, skal man enten forsøge at holde det hemmeligt og kun inddrage lodsejer og kommune i det, eller gå ud med det i fuld offentlighed. Hvis man vælger det sidste, vil det kræve naturvagter på lokalitet. Og at den indvandrede art per automatik bliver fredet, indtil man har klarlagt status?

I Sverige har de på ArtDatabanken en side om faunaväktare. Og måske skal der oprettes et lignende tilbud i Danmark, for at dæmme op for efterstræbelse af sjældne planter og dyr?

Der kunne man i samarbejde med Naturstyrelsen, AlleArter, fugleognatur, Lepidopterologisk Forening og andre entomologiske foreninger koordinere overvågningen af sjældne insekter der kræver særlige hensyn.

Ved Gentofte Sø kunne frivillige naturvagter muligvis havde stoppet indsamling ved enten at kontakte vedkommende samler, eller ringe til politiet.

I dag kunne jeg ikke finde dem, det ser ud til der har været en del aktivitet omkring planten hvor der mangler en bladstilk? Har hørt fra vidner at der er set samlere ved Gentofte Sø.

Så i stedet for Svalehale larver må i nøjes med Det Hvide W på Kær-Svovlrod fra Gentofte Sø i dag.

Jeg skal snart igen ud til Gentofte Sø for at se om de andre larver klarer sig?

Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre. Gentofte Sø d. 14 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

Var torsdag d. 14 juli 2016 ude ved Gentofte Sø for at gense larver på rørskovsøen, fik lov til af en lystfisker at ro overtil øen, hvor jeg længe ledte efter larver. Sejlede også langs rørskovsøerne for at se om jeg kunne finde nogle oversete populationer? Desværre kunne jeg på øen se der har været folk derover og trampe rundt, om det er unge mennesker på eventyr eller samlere, det kan jeg ikke sige nået om?

Det der gør mig rigtig rasende, er at samlere er kørt på en melding og samler ind på en sådan en fin og sjælden art? Jeg og Gentofte Kommune føler os til grin, når sådanne faaunakriminelle bare kommer og rydder det hele?

P.S. Der har været en hed debat om dette indlæg på facebook gruppe "Kryb og kravl".

Og samtidigt med de store plejeprojekter af åer, moser og søer rundt omkring i Danmark som f.eks. Lille Vildmose, Gudenåengene, Skjern Å-restaureringen og Filsø der nu er Jyllands næststørste sø. Der samtidigt med det varmere klima giver gode muligheder for genetablering.

Observationerne af flere Svalehale fra Skagen og andre steder i det nordjyske i maj-juni 2016 kan både være svenske som danske dyr? Det er der ikke nogen der ved med sikkerhed?

De Svalehale bestande som i Sverige er tættest på Danmark findes i Vallda Sandö som er et naturresevat i det nordlige Halland lige syd for Göteborg, hvor den flyver i 2 kuld og lever på Strand-Kvan. Lokaliteten ligger 40 km. øst for Læsø.

Og en anden lokalitet tæt på Danmark er Hunnerödsmosse som er naturreservat siden 2010, som ligger i Skåne syd for Sturup Lufthavn, hvor den i de senere år har etableret sig. Man skal ellers op til de Smålandske moser i skovene for at finde stabile populationer.

Der er på facebook diskussioner om Svalehale kan etablere sig eller ej? I stedet for al det ævl, vil jeg lade observationerne tale for sig selv.

P.S. I svenske naturreservater må der ikke indsamles planter og insekter uden tilladelser osv.

Citat; Lars Andersen

Thor Hjarsen; Lad os planlægge en sommerfuglekampagne i 2017! Inkl sommerfuglenes dag med offentlige ture en masse.

Opslag fra facebook

Der blev forevist unikke planter som Brændeskærm, Knoldet Mjødurt og den Femplettet Køllesværmer, Zygaena lonicerae på disse oprindelig kystenge, som er brugt i generationer af de Kjøbenhavnske bønder som fælles græsningsarealer.

Læs mere om Amager Fælled.

Der behøves bedre håndhævelse af love i Malaysia for at forhindre ulovlig handel med sjældne og truede sommerfugle fra Malaysia

Zainey Zainudin fra UKM Institut for Miljø og Udvikling siger at Malaysia rummer mange sjældne og aktrative sommerfugle arter. Og at der handles mange sjældne insekter & sommerfugle der nemt transporteres ubemærket over landegrænsen.

"Data indsamlet af CITES (konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter) viste at af de 13.000 sommerfugle i Sydøstasien der er eksporteret, blev 98% leveret fra Malaysia i perioden fra 1998 til 2007,".

Zainey er blevet bedt om at kommentere på en nylig liste af 1.180 mest truede sommerfugle med toldofficerer i Kina, som omfattede bla. fra Malaysia og nationale sommerfuglen - Rajah Brookes Birdwing, Troides (Trogonoptera) brookiana.

Hun siger at de fleste sommerfugle eksporteres til USA, EU-lande og Canada som er et lukretiv marked, hvor insekterne bliver præpareret og indrammet som samlerobjekter.

Der behøves en særlig taskforce til at tage fat på smugling af dyrearter. At den Malaysiske regeringen skal indgå samarbejde med de vestlige lande, der er de største importører. "Wildlife trade watchdog traffic" er enige om at der skal større opmærksomhed omkring firmaer der handler insekter, især via online portaler.

"Der er behov for at være mere på vagt, da det vil have en multiplikatoreffekt i sikringen af truede arter," siger Traffic senior kommunikationsmedarbejder Elizabeth John. Hun siger at myndigheder og logistik udbydere skal være mere opmærksomme som i tilfældet med Kina, hvor smuglerne i lang tid har smuglet og handlet med sommerfugle fra Malaysia.

Listen over beskyttede insekter i Wildlife Conservation Act (2010) skal også revideres, tilføjede hun. Der er nu kun 132 arter på listen.

Entomolog Prof Dr Rita Muhamad Awang, UPM nævner at der findes 2000 arter af sommerfugle og 4.500 arter af møl i Malaysia.

Dr. Rita nævnte at bla. at Rajah Brookes Birdwing som er en truet art, kan sælges til skyhøje priser.

"Sommerfugle er en del af den tropiske skønhed i Malaysia og bidrage til dens biodiversitet," sagde hun.

Svalehale er i de entomologiske foreninger under Populationsbeskyttelse i 2016; Arten må kun indsamles i ét eks. pr. person pr. år pr. lokalitet. Arten må ikke indsamles som æg, larve eller puppe på vildtvoksende planter.

Bagerste række; Oskar Liset Pryds Hansen, Sofie Amund Kjeldgaard, Hanne Christensen, Anders Michaelsen, Anne Eskildsen, Thor Hjarsen & Philip Hahn-Petersen.

Forreste række; Karsten Thomsen, Anders Brattström, Lars Andersen & Michael Stoltze.

Desværre nået Markus Franzen ikke med på gruppebillede.

Desværre var der ikke nok tid til at lede efter flere. Men jeg ved på de steder jeg kender i skoven kunne jeg helt sikkert havde fundet flere, men det bekymrende er det lille antal der hidtil er blevet set i år?

Der vil blive forevist unikke planter og insekter på disse oprindelig kystenge, som er brugt i generationer af de Kjøbenhavnske bønder som fælles græsningsarealer.

Turen vil vare ca. 2 timer, der anbefales gummistøvler eller vandrestøvler der kan tåle lidt fugtig jord og planter. Man skal nok heller ikke være for dårligt gående, eller havde barnevogn med, da en del af turen går uden for stierne.

Se rute på google maps

"Skindet er solgt"?

Der er dog intet nyt eller overraskende i, at denne del af Fælleden skal bebygges. Aftalen er lige så gammel som Danmarks seneste fodboldtriumf ved et EM. Dengang besluttede samtlige partier på rådhuset, med undtagelse af Enhedslisten, at bruge pengene fra grundsalg på blandt andet Amager Fælled til at bygge den første etape af den københavnske metro.

Læs mere i Bryggebladet

Læs mere i Bryggebladet

Der var mødt ca. 40 deltager hvor Klaus Mygind ønskede alle velkommen og gav en kort introduktion til aftens program og hvad vi indtil videre havde arbejdet med i Amager Fælleds Venner. Citat: Steffen Rasmussen

Læs mere om "Amager Fælleds Venner" på facebook

"By & Havn" kalder det "den øde del af Ørestad?" Jeg kalder det "den sidste vilde natur i København" som rummer den sjældne Brændeskærm, Selinum dubium, Kødfarvet Gøgeurt, Sump-Hullæbe, diverse krybdyr og padder og den sjældne Kridtugle, Photedes morrisii og meget andet mere.

At der ikke er plads til lidt vild natur i København forbavser mig ikke? De gange jeg og andre har bragt spørgsmålet op, har der været forbavsende ringe interesse. Men de senere år er de politiske vinde måske ved at vende, flere borgere og politikere kan godt se at rovdriften på vores natur vil få alvorlige konsekvenser i fremtiden?

Hvis politikere i København Kommune virkelig mener de gerne vil beskytte naturen, kan jeg virkelig ikke forstå de vil være med til man fjerner den sidste rest af natur som disse oprindelig kystenge der rummer så mange arter dyr og planter i København Kommune?

Og borgerne i København Kommune, se da for helv.... at vågne op hvis i virkelig mener der skal være lidt plads til natur i København?

__________

Her en af de smukke sommerfugle der vil forsvinde hvis byggeriet starter.

Purpur-Engmåler, Idaea muricata. Amager Fælled d. 4 juli 2013. Fotograf; Lars Andersen

Der er nok nogle der vil spørge om hvorfor dette areal på Amager Fælled er vigtigt naturområde. De kender ikke forhistorien på Amager Fælled der for det meste består af affald siden 50'erne, det meste af de oprindelig kystenge og hav er under en kæmpe åbent losseplads der først blev lukket sidst i 70'erne som skabte det meste af Amager Fælled vi kender i dag.

Tidligere hed "Artillerivej" syd for Bryggen "Lossepladsvej".

Lossepladsen nåede fra Islands Brygge, Nokken og ned til Slusen ved Sjællandsbroen i vest til en nord-sydgående kanal i øst fra TV byen til Vejlands Allé. Arealet oven på den tidligere losseplads rummer ikke mange arter planter & dyr.

Øst for denne kanal ligger Grønjordssøen og den sydøstlig del af Amager Fælled der stadig består af de oprindelige enge og fælled der klart er den mest værdifulde og artsrigeste natur på fælleden, der findes langs med Metroen der også tog deres bid af Amager Fælled i 90'erne.

__________

Læs mere i PDF rapport om dyr & planter på Amager Fælled 2013.

Amager Fælled sidste del med oprindelig kystenge er truet af nyt kæmpe boligbyggeri? Læs artikel i Politiken fra d. 25 april 2016

Læs mere om insekter og andre dyr på danske-natur side med Amager Fælled

Bornholms Tidende d. 8 april 2016 af Jakob Marschner. "Ikke set i 60 år: Sjælden sommerfugl observereret på Bornholm". Artikel om fundet af Stor Ildfugl, Lycaena dispar på Bornholm d. 3 august 2016 med foto af hunnen. Fotograf; Michael Andersen

Nigel Marven's Cruise Ship Adventures

"A Scandinavian Voyage"

DR2 TV; onsdag d. 6 april 2016, 19:15 & lørdag d. 9 april 2016, 12:15

August 8, 2014; Nigel Marven visited Pinseskoven for with his film crew to film the Camberwell Beauty. Photographer; Lars Andersen

"På krydstogt i Skandinavien" kommer på DR2 TV; onsdag d. 6 april 2016, 19:15 til 19:58 & lørdag d. 9 april 2016, 12:15 til 12:58:

I Skandinavien oplever Nigel Marven geysere i Island, en af verdens smukkeste fjorde, Geiranger, i Norge, betages af søpapegøjerne på de stejle klipper på Færøerne og lokker i København den smukke Iris og Sørgekåbe med rødvin og bananer!

Se trailer på Youtube.

Jeg så en takvinge flyve hurtig hen over stien om formiddagen, men jeg kunne ikke nå at se hvilken art. Emil begyndte at lede rundt og oppe på nogle marker langs et skovbryn fandt han Østlig Takvinge siddende på stien, vi to andre kom derop og begyndte at fotograferer disse lettere slidte dyr.

De vil sidst i april begynde at trække over Tyrkiet, Kaukasus, Ukraine, langs Volga til Ural & Kasaksthan. og hvis der bliver rigtigt varmt i Sibirien kan de nå op til Novaya Zemlya øen i det Arktiske Hav.

Hvis der har været lige så vådt og varmt i Algeriet til Marokko, hvad er er nået der tyder på, fordi februar har været den varmeste måned på jorden nogensinde, kan vi godt forvendte mange Tidselsommerfugle i Danmark, sidst i maj.

Der er håb forude for flagermus, sommerfugle, træbukke og poresvampe samt alle de andre skovlevende arter. I dag offentliggøres en analyse af den mest omkostningseffektive indsats for at bevare biodiversiteten i Danmarks skove. Indsatsen omfatter 75.000 hektar løvskov, hvor det anbefales at standse skovdriften, så skovens brede vifte af naturlige levesteder kan få mulighed for at vende tilbage.

Rapporten er udarbejdet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Lars Andersen: Før mennesket begyndte agerdyrkning, var der mange dyreveksler igennem skoven lavet af urokse, bison, vildsvin og større hjorte, hvor man på disse veksler kan se større takvinger sidde på dyreekskrementer. Man kan sige at nutidens grusveje igennem urørt skov fungerer som dyreveksler om natten for de større planteædere og rovdyr, hvor der om dagen sidder større takvinger og suger ammoniak. Og dagsommerfugle bruger disse grusveje som korridorer igennem skoven, lige som de i tidligere brugte dyreveksler og vandløb.......

Læs mere i artikel på "Mosaik Natur".

"Mosaik Natur" er inspireret af Alternativets "Fri og vild".

Læs det fulde forslag her: "Fri og vild".

P.S. er spændt på udspillet fra de Konservative i den kommende uge?

Autor: Kornél Takáts & Morten S Mølgaard

DNA-sekvensanalyse får stigende betydning for opnåelsen af forståelse for fylogenetiske relationer mellem taxa på forskellige niveauer.

En praktisk årsag til dette er de faldende priser på DNA sekventering og det faktum, at opstillede sekvenser er lettere at sammenligne og evaluere.

Baseret på de identiske eller forskellige homologe positioner, vil vi nu få mere præcise kvantificerbare og dermed et mere objektivt billede af graden på forholdet i den genetiske afstand imellem de pågældende taxa.

Man kan stadig bruge morfologiske studier så som forskelle på vingestrukturer og genitalpræparater for at finde forskelle på sommerfugle- og møl arter.

Men der findes alternativer til sommerfuglenettet som kikkert, smartphone, kameraer og gps der er brugbare til observationer af dagsommerfugle.

Tilrettelægger og vært: Dorte Dalgaard

HØR NU  UDSENDELSESSIDE

9. februar 2016 var Ida Auken i Deadline på DR2 med Mette Bock fra Liberal Alliance. Det var en ophedet debat, der handlede om Bæredygtigt Landbrug og deres indflydelse på Venstre & Liberal politik.

Læs mere på Organic Today

Her taler han imod forskningen i danske dagsommerfugle og i dansk biodiversitet generelt.

Læs mere på facebook.

_________________________

"Alle spiser venstres rævekage" d. 8 februar 2016, med skovrider Esben Møller Madsen tilladelse bringes artikel i Gylle.dk:

Det er sket med Enhedslistens naturpakke med seks folketingsforslag, der har til formål at standse tilbagegangen i Danmarks natur, og det er sket med Alternativets naturplan.

En ambitiøs naturpolitik handler ikke først og fremmest om at gøre noget for mennesker. Tværtimod bliver naturpolitik først rigtig ambitiøs, hvis den er for naturens skyld, skriver Maria Reumert Gjerding (EL).

Når naturen i så mange år har haft så trange kår i den politiske virkelighed, skyldes det først og fremmest, at det er svært at sætte naturens værdi på en målbar formel.

Læs mere på Altinget

Selv om de forsvandt for omkring 50 millioner år før sommerfugle optrådte på jorden, har de samme lignende vingeform og pigment nuancer, vingepletter og øjepletter, kropsbehårring og skæl, lang snabel, proboscides og lignende metode til fødeoptagelse som sommerfugle.

De tidligste kendte sommerfugle fossiler er fra midten af den Eocæne epoke, for over 55 - 34 millioner år siden da de første hvaler, myrer, bier , flagermus, harer og kaniner dukkede op.

Denne bemærkelsesværdige hastighed betyder også hurtigere optagelse med: 4K video (4096 x 2160 pixel) kan optages med op til 60 fps med glat AF og påfaldende klare detaljer. Kombineret med fremragende ydelse i svagt lys takket være dens kraftige sensor og udvidet ISO-område op til 409600 ISO, vil Canon EOS-1D X Mark II udfører glimrende, hurtigt og fantastisk arbejde, ligegyldigt hvornår eller hvor fotografen skyder.

Har fået indbygget GPS og WFT.

Så for en professionel makrofotograf er der meget at glæde sig til, hvis man vil forsøge nye metoder eller måder at arbejde på udi makrofotografering eller filme.

Læs mere på CanonRumors

B&H Photo February 2, 2016: Hands-on with the Canon EOS-1D X mark II

Stor Ildfugl, Lycaena dispar hun er fotograferet på Bornholm d. 3 august 2015 af Michael Andersen

Læs mere i Information.

Læs mere i artikel på "University of Cambridge".