Hvis
i har fotos af Sommerfugle eller har lavet en hjemmeside, eller en artikel om sommerfugle i Danmark. Eller har
en spændende sommerfugletur i udlandet at fortælle om. Kan jeg enten lave links, fotos eller historien her!
Tak til alle jer der
deltager på danske-natur.dk med billeder og
artikler, i ønskes en rigtig god jul og godt
nytår. Lars Andersen
26 december 2012
Palle
Biehl; elsker at tage ud
og se på sommerfugle i naturen,
han kommer ofte i Pinseskoven,
hvor han har været så heldig at
se både Kirsebærtakvinge & Østlig Takvinge!
Jørn
Bittcher; har i mange år
studeret dagsommerfugle i
danmark. Er forfatter og
rådgiver i flere artikler og
bøger om dagsommerfugle, har
givet faglig støtte til den
store dagsommerfuglebibel af: Michael Stoltze: Danske
dagsommerfugle. 1996.
Tom N.
Kristensen; lepidopterolog med
bred viden om de europæiske
dagsommerfugle, her fra Kina. Med på Naturephotos.dk.
Vibeke
Kristensen; Almindelig Mormon,Papilio
polytes hun er fundet i
Kolding, Danmark af Vibeke Kristensen d. 2 August 2011.
Jens
Stolt; en særdeles
dygtig fotograf, som foruden i
felten også er dygtig i studiet.
Spænder vidt fra jagt med
haglbøssen til at være formand
i Naturephotos.dk.
Se flere deltagere på siden med Tak til alle jer der
deltager på danske-natur.dk med billeder og
artikler.
Kamæleoneddderkop,Misumena
vatia
hun & Grønåret Kålsommerfugl, Pieris
napi
hun.
Sommerfugle har
mange fjender! Her optræder der to
fjender på samme foto med sommerfugl. Kamæleoneddderkop,Misumena
vatia
hun har fanget en Grønåret
Kålsommerfugl,Pieris
napi hun
på Skabiose blomst. læg mærke til
snyltehvepsen på sommerfuglens bagvinge
frynsekant, som muligvis er parasiten i Pteromalidae; Småsnyltehveps, Pteromalus
species?
Som parasiterer på sommerfugle larver,
disse hvepse har til vane at forfølge
sine værter for at se deres æglægning,
hvor de senere kan lægge deres æg på
værtslarve eller ved æghob. Grønåret
Kålsommerfugl er i alle stadier
uspiseligt for fugle, og er derfor ikke
afhængigt af hurtig flugt som kræver
sol. Hunnen parrer sig ofte op i
gennemsnit op til 4 gange og lægger
dermed op til 4 æggekuld med forskellige
hanner. Men dens giftighed er Kamæleoneddderkoppen
åbenbart imun overfor.
Dagen i dag er nået særligt, den
er årets korteste, og så er det dagen jorden
går under kl. 22:18:13 dansk
tid. Her kl. 23:41:13 dansk
tid lever vi endnu!
En flere hundrede
år gammel maya-kalender slutter den 21.
december 2012,
hvilket har fået adskillige
dommedagsprofeter til at slå alarm. De
har nu aflyst vintersolhverv til fordel
for verdens undergang.
Men det er ikke
maya-kalender der slutter d. 21.
december 2012
som vil være jordens undergang. Det vil
klimaforandringer være istedet.
Metanbombe ved Sibiriens
kyst tikker hurtigt. Det har altid stået
som lidt af et mareridtsscenario for
forskerne: Hvad nu hvis de gashydrater
– hårde klumper af is og metan
– der er oplagret i den arktiske
havbund, begynder at blive ustabile og
udsende enorme mængder metangasser i
atmosfæren, fordi de ikke længere er
beskyttet af hård frost og et højt
omgivende tryk?
Metangas er en stærk
drivhusgas, der kan volde endnu større
problemer end CO2, og
resultatet vil derfor være en drastisk
acceleration af den globale opvarmning.
I vindueskarme vil afrikansk
viol overleve
i mange år endnu, men ny dansk forskning
påviser, at i naturen er plantens dage
talte - den bliver et offer for
klimaforandringer.
Afrikanske
viol - der
faktisk ikke engang er en viol - er
blevet flittigt dyrket og solgt verden
over, siden den tyske baron Walter von
Saint Paul-Illaire hentede nogle få planter
hjem fra Tanzania for mere end et
århundrede siden. Men violeventyret kan
meget hurtigt få en ende.
Forskere ved Københavns
Universitet har kortlagt, at planten i
sit naturlige levested i og omkring
bjergkæden Eastern Arc i Kenya og
Tanzania er truet på grund af
klimaforandringer og desuden er under
pres fra landbrug og lokalbefolkninger.
Her
en nat i Wildersgade nr 60
set ned mod
Torvegade på
Christianshavn
19 december 2012 Kl. 02:20
_______________________________
Sommerfuglene
taber i debatten imellem iagttagere og
samlere.
d. 16 december
2012
Den
længevarende debat om enten at samle
eller iagttage sommerfugle blussede op i
sommeren 2012 da Ilia population blev fundet
på Vestamager af mig d. 13 juli, jeg ventede nogle dage
med at offentliggøre det på nettet d. 16 juli, hvor begge grupper af
naturinteresserede indfandt sig i
Pinseskoven næste morgen. De har samme
interesse, men forskellige metoder ved de
dyrker deres interesse på.
Alle der kom
iagtagere som samlere d. 17 juli og så Ilia lod den være i fred, og
de gik sammen på Snogevej i fællesskab
og så den med kikkert og kamera.
Desværre var der nogle
"få samlere" der havde travlt
med at indsamle Ilia lige før og efter
indsamlingsstoppet blev indført, det
rygtedes i løbet af nogle få dage, jeg
selv havde mistanke til nogle stykker, og
deres optræden bestyrkede min mistanke.
Indsamling er med
al sansynlighed ingen direkte trussel mod
Ilia? Men det kunne jeg først
klarlægge over længere tids
observationer.
Og det strider
imod de "regler" om indsamling som
de Entomologiske
foreninger
har lavet. Det er regler om at skåne
nyindvandrede individs-fattige
populationer, især før man har et
overblik over populationens størrelse?
Samtidigt er
indsamling på kendte lokaliteter for
nemt genkendelige arter giver ikke nye
informationer som bidrager til øgede
viden for at bevare dem?
Jeg har nul
respekt for de samlere der har så travlt
med at gå ud på en obs. som de læser
om på nettet, især da der bliver
skrevet at der bliver et indsamlingsstop!
Jeg kan godt forstå at det fører til
konflikter i felten og lange hadefulde
indlæg imod indsamling på internettet.
Samtidigt er
indsamling af insekter ofte en
nødvendighed for att lave videnskabelige
studier. Det er også samlernes
fortjeneste att vi ved så meget om
insekternes biologi och udbredelse i
Danmark. De ordenlige samlere deltager
aktiv med lokalitetsbeskyttelser og
pleje, for de har den erfarring og viden
der skal til saglige vuderringer om arter
tilstand.
_______________________________
Der findes
lignende historier i Danmark om andre
sjældne spetakulære dagsommerfugle
eller trækkende arter. Mange af
argumenterne imod indsamling som
almindelige mennesker kommer med, bunder
på følelser og ikke på konkret viden,
derfor bliver debatten ofte skævvredet
og afsporet. Og det gavner ikke
sommerfugle at man afstår fra dialogen
og dæmoliseres andre mennesker med
hensigter de ikke har. Hvis det er en
lille nyopdaget bille på 2 mm er der
ikke en der stiller sig op på
barrikaderne og slås for at man skal
lade vær med at indsamle.
Det er også
blevet en uskik at man kommer med falske
eller usaglige postulater for at
miskrediterer andre, derved laver man
karaktermord på uskyldige mennesker.
Lignende debatter ses imellem jægere og
ornitologer, eller fuglefotografer og
ringmærkere osv. Takket være
internettet hvor vi kan svine hinanden
til i div. forum. Jeg selv er blevet
stillet op for det spørgsmål om at tage
standpunkt for "dem eller
os"! Det
er at vælge front i en konflikt der
ingen steder hører hjemme bla.
ordentlige mennesker.
Som jeg startede;
"Sommerfuglene
taber i debatten i mellem iagttagere og
samlere". Lars
Andersen d.
16 december 2012
_______________________________
Nu foregår denne debat
ikke kun i Danmark. Se her fra Sverige om
Polarperlemorsommerfuglfra Borrasacohkka.
d. 19 november 2009
I 2009
skrev Bo Söderström som
er Docent i økologi ved "Sveriges
Lantbruksuniversitet, ArtDatabanken / Artportalen" skriver;
"Det kan
betragtes som uetisk og ansvarløst at
samle sådanne arter som andre
entomologer satser sit engagement på at
inventere, kortlægge og undersøge
biologien på".
Citatet er gammel, men lige så aktuelt i
dag. For 22 år siden (1987) lykkedes det bestyrelsen
for Sveriges Entomologiske Forening at
enes medlemmerne at solidarisk vedtage et
frivilligt indsamlingsstop for Apollo, Mnemosyne, Askepletvinge & Skyggerandøje.
Da var disse arter allerede så hårdt
trængte af biotopsforandringer, at
indsamling år efter år fra de
individsfattige populationer ansås for
at kunne udrydde disse arter. Senere
besluttede "Naturvårdsverket"
at fredlyse disse arter ifølge direktiv
fra EU. Desværre findes der flere
dagsommerfugle i Sverige som risikerer at
dø ud i nærmeste fremtid, og der er en
del useriøse samlere der forsætter
indsamling af disse.
Om Polarperlemorsommerfugl, Boloria
polarisfra
Borrasacohkka,
Jukkasjärvi som i Sverige er rødlistet
og betragtes som akut truede. Useriøs
indsamling foregår hvert år på
lokaliteten. I de tre år som Bo
Söderström
har besøgt lokaliteten har han mødt
"samlere
der systematisk" indsamler denne
sjældne art. Citat; Bo
Söderström
_______________________________
Det kan Lars
Andersen som
er webmaster og forfatter af denne side
også bevidne, Lars
Andersen var
i området på Borrasacohkka d. 2-3
& 4 juli 2008. Jeg indberettede historien dengang til Norrbottens
länsstyrrelsen & Svensk
Entomologisk forening.
_______________________________
Jeg fik mail fra Mats
Jonsell d. 19
november 2009;
Hej Lars,
Det är
tråkiga nyheter detta. Även om de
flesta fakta talar för att det är
väldigt svårt att utrota en population
av en insekt genom insamling så måste
jag hålla med om att den typ av samlande
så som du beskriver har skett i detta
fall inte borde bedrivas. I synnerhet
inte i men inte heller utanför utanför
nationalparker.
Samtidigt
är insamling av insekter ofta en
nödvändighet för att bedriva
meningsfulla studier. Det är också
samlarnas förtjänst att vi vet så
mycket om insekternas biologi och
utbredning. Men insamlandet ska ske under
etiskt försvarbara former och inte på
det sätt som du beskriver här.
Detta
med hur insamling ska bedrivas är en
fråga som Sveriges
Entomologiska Förening har jobbat med
länge. För cirka 20
år
sedan gjordes en hederskodex om hur
etiskt samlande ska bedrivas. Din
historia visar vikten av att vi
fortsätter detta arbete. Och det finns
fler historier: Under sommaren har det
också seglat upp en debatt om insamlande
av fjärilar här i Sverige. Tyvärr,
tycker jag, har en del av debattörerna
visat på ganska stor okunskap om
insamlandets effekter och nytta.
Jag hade
egentligen tänkt att sista numret av
årets Entomologisk
Tidskrift skulle ta upp denna
debatt, men jag hamnade i tidsbrist
(svininfluensa) så denna debatt kom inte
med. Men ditt inlägg visar att det nog
vore bra att ha med frågan i första ET för 2010.
Med
vänliga hälsningar Mats
Jonsell, redaktör för ET (Entomologisk
Tidsskrift)
Mats Jonsell vidarebefordrade
ditt mejl till mig eftersom jag har
skrivit en debatt artikel om just detta
ämne i senaste numret av Fauna och
Flora. Replik från Hans
Karlsson (nuvarande ordf. för
Sveriges EntomologiskaFörening) väntar
i nästa nummer i december
2009.
Vänliga hälsningar Bosse
Unexpected layers of cryptic
diversity in Wood WhiteLeptidea butterflies.
d. 16 December 2012
Vlad Dinca, Vladimir
A. Lukhtanov, Gerard
Talavera and Roger
Vila.
Afsløringen af kryptisk
biodiversitet er afgørende for
forståelsen af evolutionære processer
og sammensætningen af økosystemernes
funktioner. Der er opdagelsen af to arter
i Leptidea (Skovhvidvinge, Leptidea
sinapis & Enghvidvinge,
Leptidea reali) komplekset for 20
år
siden en betydningsfuld begivenhed, den
gang brugte man genetalia undersøgelser
som viste klare morfologiske forskelle.
Men de kunne ikke sikkert bestemmes på
deres udseende, selv om der er synlige
forskelle, findes der overgange i
udseende imellem de to arter der gør
identifikation vanskeligt eller umuligt.
At man så i 2011 kan vise at der
faktisk er 3 arter, kan man takke DNA
& Karyologiske undersøgelser for.
Sådan en uventet opdagelse udfordrer
vores nuværende viden om biodiversitet,
som eksempel på hvordan en udbredt art
kan forblive ubemærket selv inde for
studie af arter i vores tid. Se Enghvidvinge, Leptidea
juvernica (Williams, 1946).
I skyggen af den globale
biodiversitet krise har katalogiseringen
af jordens arter blevet et kapløb med
tiden. Adskillige undersøgelser har
fremhævet tilstedeværelsen og
betydningen af kryptisk biodiversitet,
som udgøre en betydelig deel af jordens
naturlige resurcer. Et skøn over
kryptisk artsrigdom er vigtig for bedre
at forstå økosystemernes funktioner og
samtidig have ændret parameterne i
konsekvenser for naturbevarelse.
I følge den forskning de
har lavet, har udviklingen af Leptidea gruppen startet
i Centralasien hvor en forhistorisk Leptidea art der sammen
med Leptidea amurensis, L.
morsei og L.
lactea dannede Leptidea
komplekset.
Denne forhistoriske Leptidea
art? som er
stamfaderen til den triple af kryptoarter
er senere vandret vestpå til Spanien og
Portugal hvor den i forbindelsen med
istiden blev isoleret fra de andre
østlige arter. Og for ca. 270,000
år
siden delte den sig i to arter, hvor den
ene spredte sig til hele Europa da isen
trækker sig tilbage, den regnes for
selvstændig art L.
juvernicafor ca. 73,000
år
siden. Den anden art forblev i
Sydvesteuropa hvor den så omkring for 121,000
år
siden delte sig i to arter, den ene
forblev i Sydvesteuropa og regnes nu for
selvstændig art L.
reali for 46,000
år
siden. Den anden begyndte at sprede sig
mod øst og blev til arten L.
sinapisfor ca. 27,000
år
siden. Fra starten af perioden dukkede
der fra øst to andre; L.
morsei & L.
duponcheli op i Europa som har
tydelige arts-specifikke kendetegn.
Forskernes undersøgelser
er baseret på molekylære data
(mitokondrie- & nuklear DNA -
markøer) der også blev støttet af
karyotype analyser, som afslørede
forskellige kromosom tal i mellem Leptidea reali (2n = 52-54) og L.
juvernica
(2n = 80 - 84).
Hvor
derimod Leptidea
sinapis har
interne artsspecifikke af karyotype af
forskellige diploide kromosom, som fra
Spanien varierer fra (2n = 106) som
gradvis aftager længere mod øst til det
østlige Kasakhstan hvor tallet er (2n =
56). Hvilket viser en tilbagegang der
strækker sig over 6000 km, som opstod
for 8,500 til 31,000 år siden. Det er klart
dokumenteret tilfælde af eksplosiv
kromosom nummer evolution gennem interne
artsspecifikke og interne population
ophobning af flere kromosomale
ændringer.
Ang.
morfologiske genitalia undersøgelser kan
man ikke pålideligt se forskel på L.
reali og
L. juvernica genetalia. Hvorimod L.
sinapis
klart kan udskilles og identificeres på
sine genetalia fra de to andre arter. Lars
Andersen15
december 2012
____________________
Referencer;
Unexpected layers of cryptic
diversity in Wood WhiteLeptidea butterflies.
af Vlad Dinca, Vladimir
A. Lukhtanov, Gerard
Talavera and Roger
Vila.
Teksten
som er uddrag af den oprindelige tekst,
er fortolket af Lars
Andersen, da
jeg ikke er helt inde i forståelse af de
metoder og forskning de skriver om, kan
der godt være fejl og fejlfortolkning af
tekst. Jeg anbefaler at læse den
originale engelske artikel på linket. Lars
Andersen
d. 16 December 2012
Mejeredderkop, Pholcus
phalangioides kl.; 12:57 i Sundby, Amager d.
14 december 2012. Fotograf; Lars
Andersen. Kamera; Canon
6D,
obj.: Canon 100 mm
macro IS + Canon
25 mm mellemring. ledlys: Amaran ring-ledlys,
samt diodelys og dagslys bagfra, på
stativ. 145 skud taget med styrring fra
bærbar computer med Helicon
Remote, og stacket i Helicon
Focus
bagefter. ISO: 800, Blænde: f/9,
Lukketid: 1/125 sek. Eksponeringsk.: -0,3
trin
___________________________________
Der
er jule / møder
og foredrag om sommerfugle og insekter i December 2012 rundt omkring i Danmark.
3. december 2012
____________________________
Miljøpolitik i 2012!
D. 1 december 2012, Information.dk; Cocktail
af Pesticider fra landbruget kan have
skadelig virkning på mænds indlæring
og fertilitet. Mænd, der som fostre er
blevet udsat for en cocktail af
hormonforstyrrende pesticider, risikerer
at få en betydeligt ringere sædkvalitet
og væsentligt sværere ved at lære nyt
end dem, der ikke har været udsat for
den påvirkning. Det konkluderer et dansk
forskerhold fra DTU Fødevareinstituttet efter at have gennemført
forsøg med rotter. Forsøget er et af de
første adfærdsstudier, der forsøger at
afdække, hvordan flere
hormonforstyrrende stoffer i kombination
indvirker på udviklingen af hanners
hjerne og køn.
____________________________
Sundby, Amager
d. 3 december 2012
Morgen kl.; 8:57 i Sundby, Amager d. 3 december 2012.
Fotograf; Lars
Andersen. Ægte hdr, bracket af 7
skud på stativ; Kamera; Canon 1D mark III,
obj.: Canon 100 mm
macro IS. Bagefter redigeret i Photomatix. Den 1 December så
jeg den sidste Lille Frostmåler
om aftenen på Netto's vinduer langs
Kongelundsvej nr 49.
Forskere har netop fundet
de første danske eksemplarer af Europas
og en af verdens mindste biller. Den
såkaldte Dværg-Punktumbille, Baranowskiella
ehnstromier ikke meget
bredere end et menneskehår (omkring 0,4
mm i længde).
Giftstoffer,
og øgede brug af kvævlstoffer
i landbruget; De første
giftstoffer der blev brugt var Arsenik som man
bejsede på korn med tilbage for 200 år
siden.Langt senere kom det mest seriøe
og effektive giftstof DDT (2,2
bis-(p-chlorfenyl-1,1,1-trichlorethan.) der blev
opdaget i 1939, DDT blev
yderst populært i landbruget efter anden
verdenskrig for det på kort sigt
maksimerede udbyttet. Desværre har
stoffet en skadelig påvirkning på
mennesker og siver ned i grundvandet og
dermed får vi det i kroppen igennem
drikkevandet, og giftstoffet har en lang
nedbrydningstid i naturen på op til 30
år. I 1969 blev DDT forbudt i
Danmark. Stoffet blev erstattet med Parathion som er
bedre kendt under navnet Bladan. Der kom
senere mange forskellige giftstoffer i
70-80'erne som forskellige insekticider -
Metyl-Parathion og Malathion var lignende stoffer som Parathion; - Dimethoat, Lindan, Aldrin, Dieldrin o.m.a..... P.S. artiklen
er ikke helt færdig endnu. Lars
Andersen d. 4
december 2012
____________________________
Her en
opsætning af kamera med flash, makro,
mellemring og ringledlys/ringflash som
skal prøves til foråret på aftenture
efter natsværmere på sukkerlokning og
lyslokning, kan også bruges til de små
insekter på alle tider af døgnet..
Kamera; Canon 1D
mark III med
sensor 1,3 X crop, 28,1 x 18.7 str.
Objektiv; Canon EFS 60 mm macro + Canon 25
mm mellemring.
Flash: Canon Speedlite 430EX og Amaran
ringflash
/ringledlys
Arbejds område
fra 161 mm til 16 mm på sensorplan! ca,
1:4,5 til 1,8:1
Her et område der
muligvis kommer under HNV; 1.
halvnaturarealer, fx enge, heder og overdrev.
I fokus for HNV-redskabet er de
støtteordninger, hvor biodiversitet er
hovedformålet, fx tilskudsordningen til
Pleje af græs- og naturarealer. Med HNV-redskabet kan NaturErhvervstyrelsen målrette tilskud til de
områder, hvor der findes noget
værdifuldt i forvejen, og dermed opnå
den bedst mulige effekt. Det kan tage
generationer og mange flere ressourcer at
genskabe værdifulde naturtyper, hvis de
først er forsvundet. Se Link.
____________________________
Der
var møder og foredrag om sommerfugle og insekter i November 2012 rundt omkring i Danmark.
29.
oktober 2012,
Apropos; hvor Rasmus
Ejrnæs
fortæller om mangfoldighed kl. 15:30 på
P1; Naturen selv er ligeglad med at
arterne uddør? Mangfoldighed er en god
ting, synes vi, og når dyre- og
plantearter skal bevares, fremstilles det
oftest som om vi risikerer, at selve
naturens balance går i stykker, hvis
arter uddør.
Men det passer ikke, siger
Rasmus Ejrnæs, som er seniorforsker ved
Institut for Bioscience ved Århus
Universitet:
"Man
argumenterer hårdt på, at de her arter
har en nytteværdi, en nyttefunktion, og
hvis tilstrækkelig mange af dem uddør,
så kollapser økosystemet, det bryder
sammen, med meget skadelige konsekvenser
for vores materielle velfærd. Men sådan
er det ikke."
Rasmus
Ejrnæs
mener, at det nytteperspektiv på
naturbeskyttelse og på indsatsen for at
bevare bestemte arter eller
artsmangfoldigheden som sådan, i sidste
ende stiller naturbeskyttelsessagen
dårligere end nødvendigt - simpelthen
fordi forestillingen om naturens balance
og de enkelte arters nødvendighed for
balancen, er forkert:
"Man har i
mange år brugt billedet, hvor man
sammenligner med en flyvemaskine - man
kan fjerne en møtrik her og der, fordi
der er mange andre møtrikker og skruer,
der holder sammen på flyvemaskinen. Men
på et tidspunkt fjerner man en kritisk
møtrik, vingen falder af, og
flyvemaskinen falder til jorden. Og det
billede er blevet brugt rigtig mange
gange i debatten", siger Rasmus
Ejrnæs................
Læs mere på; Apropos
… mangfoldighed
I
forbindelse med min PhD afhandling, som
omhandler effekterne af klima- og
habitatændringer på den nordeuropæiske
sommerfuglefauna, er jeg gået i gang med
at indsamle data til en analyse af
historiske udbredelsesændringer hos de
danske dagsommerfugle. I min analyse vil
jeg kvantificere udbredelsesændringer
hos samtlige danske
dagsommerfuglearter igennem de
sidste 110 år og blandt andet
undersøge, hvordan disse ændringer
korrelerer med en række
artskarakteristika, samt ændringer i
habitattilgængelighed og klima.
En væsentlig del
af datagrundlaget for min analyse vil
bestå af observationer her fra Naturbasen,
fugleognatur.dk. Derfor vil jeg gerne
benytte dette forum til at udsende en
stor opfordring til alle Naturbasens
brugere om at indberette eventuelt
uindtastede dagsommerfugle-observationer
fra perioden 2002 og frem til i dag.
Bemærk endelig, at jeg er mindst ligeså
interesseret i at modtage information om
de almindelige arters udbredelse, som jeg
er i de sjældne!
Sidste
frist for indberetning af data, som vil
blive anvendt i analysen er 1.
december 2012.
Den 26 - 28 Oktober 2012
afholdes Nordens største fotomesse nu
også i Danmark. I Forum i København
får de besøgende i tre dage mulighed
for at opleve en eneståede fotofest,
hvor de kan finde inspiration, få
produktoplysninger og udveksle
erfaringer. Jeg var i går fredags og
besøge messen, det var ret spændende
for en makrofotograf som jeg.
Her en
ringflash/ringlys fundet hos Aputure, stand
F04:02 i
Forum.
Udstillere:
Canon; viser mange spændende
nyheder som EOS M, EOS 650D, EOS
6D og EOS 1D X.
Nikon; viser D600, D800, 1 V2
og zoomobjektiv i FX format
70-200 mm med ny vr-dæmpning.
NFD har en lille stand på
messen, På deres side vises der
fra i går på standen.
Hårdføre kvægracer er en god
forretning, og gode til naturpleje.
d. 21 oktober 2012
Køer
med kalve af Kødkvægracen "Limousine" kan være
en lidt for spændende oplevelse at møde
på marken derude. Her
i Tolshave Mose hvor jeg var ude
og lede efter larvespind af den sjældne Hedepletvinge nord for
Frederikshavn, Danmark d.
23/8 2012. Fotograf: Lars
Andersen
d. 19. oktober
2012. "Udsolgt
af Angus i Danmark" af
Peter W. Mogensen, Landbrugavisen:
»Kødkvægracen Aberdeen
Angus er hårdfør, må gå ude
hele året og egner sig fortrinligt til
naturpleje, fremhæver Helga Dal.
Efterspørgelsen på Angus har været
stor i Rusland, Portugal, Tyskland og
Kasahkstan der er stor-importører af
danske Aberdeen Angus. Faktisk har de
aftaget så mange, at den danske
kødkvæg forening ikke længere kan
efterkomme ønsket om flere dyr.«
d. 19. oktober
2012. "Han gør
naturpleje til rentabelt
lavbudgetlandbrug" af Frederik Thalbitzer, Landbrugavisen;
»De lavbenede, nøjsomme Galloway-køer
udstråler ikke dollartegn, som de står
der midt i den vestjyske natur og vifter
med de runde ører. Ikke desto mindre er
det lykkedes landmand Torben Andersen at
gøre naturpleje med kødkvæg til en
driftsform for sit landbrug. Og vel at
mærke en rentabel driftsform, der ikke
kræver de store investeringer.«
Årsagen er - rigtig
gættet - noget med dyr. Nærmere
betegnet en udstilling på det
prestigefyldte Tate
Modern i London, hvor et Damien
Hirst-værk betitlet "In and Out of
Love" tidligere på året blev vist
i forbindelse med en stor, retrospektiv
Damien Hirst-udstilling. Kunstværket,
der bestod af to vinduesløse rum, fyldt
med levende sommerfugle, blev rost af
kunstanmelderne, men nu viser nye tal fra
Tate Modern, at mere end 9000 sommerfugle
døde i løbet af de 23 uger,
udstillingen varede. Det skriver avisen
The Telegraph.
P.S. nogle gange kan man
bare ryste på hovedet over misforstået
dyrevelfærd?
Den neotropiske Heliconiinae art Julia,Dryas
julia undslap fra en
sommerfuglefarm i Phuket, 1997. Nu har den
bredt sig til hele Thailland og videre
igennem Malaysia ned til Singapore, og ud
til Ko Samui i 2012.
UrmølletHeringocrania
unimaculella blev første gang fundet
i et drivhus i Fossvogur, 2005. Nu har møllet angrebet
birketræer og spredt sig til det meste
af Reykjavik og syd til Hafnarfjordur og Selfoss, 2012.
Et
danskt forskarteam ska samla in larver
och ägg från fjärilen Alkonblåvingei
naturreservaten Hunneröds mosse och
Frisbjär i Svedala. Alkonblåvingeär
sällsynt men inte fridlyst, säger Per
Levenskog, handläggare på
länsstyrelsen.
Mere end 25.000
mennesker over hele Storbritannien deltog
i den store sommerfugle optælling 2012. Der blev talt mere end
223.000 dagsommerfugle og dagflyvende
natsværmer. Butterflies
Conservation optælling viser
at den vådeste sommer i hundrede år
kombineret med kølig forår har udløst
population nedbrud, og i forvejen truede
arter er tættere på at forsvinde helt!
Koldt
og vådt vejr er en farlig
dobbelt-cocktail for sommerfugle - det
øger dødeligheden af larver, der i det
kølige vejr har minsket imunforsvar, de
bliver nemmere ramt af sygdomme og
prædatorer. Og begrænser de voksne i at
finde partnere og lægge æg, som fører
til reducering i nuværende og kommende
generationer.
Græsrandøje, Maniola
jurtina han. Gl. Skørping,
Himmerland. d. 6 juli 2012. Fotograf: Lars
Andersen
Derimod
steg antallet af randøjer, Satyrinaesom
lever i det åbne græslandskab der kan
tåle øgede eutrofiering, som den store Græsrandøje som var den
dagsommerfugl der blev talt i størst
antal (63,370), på andenpladsen kom Buskrandøje (32,432), på trediepladsen;
Engrandøje (31,437).
Richard Fox, Butterflies
Conservation leder af
optællingen siger at sommeren 2012
vil blive husket for det værste vejr,
hvor sommerfuglene har lidt af den fulde
påvirkning af styrtregn, stærke vinde
og lave temperaturer. Storbritannien har
oplevet den dårligste år for britiske
sommerfugle nogensinde. oversat; Lars
Andersen d.
19 oktober 2012
Man kan sagtens overføre
denne undersøgelse til danske forhold,
vi er ramt af det samme vejr, og min
formodning er at det samme er sket med
drastisk decimering af sommerfugle
bestandene i Danmark, undtagen
randøjerne som Græsrandøje & Engrandøje der
lever i det åbne græsland. Lars
Andersen d.
19 oktober 2012
Videoklip med Tømmermand, Acanthocinus
aedilis. Asserbo
Plantage. Nordsjælland. d. 31 marts 2007. Fotograf: Lars Andersen
Naturvejleder Morten DD er rundt på Melby
Overdrev
i maj månede. Og her leder han bla.
efter Tømmermand, Stor Sandspringer og
Strandringspinder.
____________________________
Insects a Prime Driver in Plant
Evolution
and Diversity
d. 17 oktober 2012
Almindelig
Sandhveps, Ammophila
sabulosa med en lammet Ugle/Noctuidae
larve
som den skal til at slæbe ned i boet.
Bøtø Dige, Falster d.
25 juli 2012. Fotograf; Lars
Andersen
ScienceDaily (Oct. 4,
2012) —
Take a good look around on your next
nature hike. Not only are you
experiencing the wonders of the outdoors
-- you're probably also witnessing
evolution in action.
Line Vej Ugelvig, Postdoc ved IST Austria
(Institute of Science and Technology
Austria) 11. marts 2011
I slutningen af januar
2011 kom man
et skridt nærmere, da et international
forskningshold tilknyttet Harvard’s
Museum of Comparative Zoologypublicerede
et studie i tidsskriftet the Proceedings
of the Royal Society B. Ved hjælp af
genetiske teknikker undersøgte de
evolutionen af den mest diverse gruppe
indenfor Lycaenidae, sektionen Polyommatus (‘de blå’).
Det viser sig, at gruppen stammer fra
Asien og efterfølgende har spredt sig
til Nordamerika via den dengang
eksisterende landbro over Beringstrædet.
Koloniseringen fandt sted af fem omgange
i perioden fra ca. 11 til 1 millioner år
siden, hvoraf den første gruppe spredtes
videre til Sydamerika. Med nye
banebrydende analysemetoder viser
forskerne tillige, at forfædrene til
disse fem koloniseringer hver især var
tilpasset temperaturforholdene ved
Beringstrædet, på det tidspunkt hvor
migrationen fandt sted – de
tidligste var således mere varmeelskende
end de senere. Læs mere på; Hypotese om evolutionen af
blå sommerfugle bekræftet efter 66 år
Allowing himself a few
literary flourishes, Nabokov
invited his readers to imagine
“a modern taxonomist
straddling a Wellsian time
machine.” Going back
millions of years, he would end
up at a time when only Asian
forms of the butterflies existed.
Then, moving forward again, the
taxonomist would see five waves
of butterflies arriving in the
New World.
____________________________
Skærbredpande,
Pyrgus serratulae.
Oberammergau i det sydlige Tyskland d.
1 juli 2011. Fotograf; Helle
Krogsgaard.
____________________________
Miljøpolitik i 2012!
D. 3
oktober 2012,
Politik, DR; Skat ind i
kampen mod ulovlige sprøjtegifte. Fødevareminister Mette Gjerskov fremsætter om kort tid et
lovforslag, der skal sætte en stopper for den
ulovlige sprøjtegift, som importører henter i
Tyskland og sælges videre til nogle landmænd.
D. 2
oktober 2012,
Politik, DR; Regeringen vil straffe
landmænd hårdere! Hvis
en landmand ikke kan finde ud af at overholde
reglerne, når han sprøjter sine marker, vil han
fremover risikere store bøder, mindre
landbrugsstøtte eller helt at miste retten til
at sprøjte. Citat; Nis Kielgast, DR.
D. 1
oktober 2012, Økologisk landsforening; Priskrig på mælk presser
økomælk. Billig mælk er dyrt.
Det er dyrt for miljøet, for køerne og for de
økologiske landmænd. Vores konventionelle
landmandskollegaer taber stort på priskrigen. Vi
ved jo alle sammen, at når man sælger mælk med
tab, skal man have pengene ind på andre varer,
så i sidste ende sparer ikke engang forbrugerne.
Der er ikke mange vindere i denne leg, siger Evald Vestergaard, formand i Økologisk landsforening, Danmarks forening af økologisk
landmænd, forbruger og virksomheder.
D. 18
september 2012, Skrappere krav til sprøjtemidler
på golfbaner;
Golfklubber får skrappere krav til brug af
sprøjtemidler på banerne. Miljøminister Ida Auken er på vej med skærpede regler.
D. 10
september 2012, Pløjede
randzone for øjnene af politikere; For øjnene af medlemmer af
Folketingets fødevarepolitiske udvalg satte
landmænd fra foreningen Bæredygtig Landbrug deres plove i en nordjysk
randzone. Et møde om randzoner på en mark ved
Brovst mellem landmænd og politikere udartede
sig fredag til en ulovlig happening. For
landmændene nøjedes ikke kun med at diskutere,
oplyser DR Nordjylland.
D. 18
august 2012,
Landbrusavisen; Regeringen vil stramme
pesticid-politikken. I Politiken fortæller
miljøminister Ida Auken (SF) i dag, at
godkendelsessystemet for pesticider skal
strammes, der skal udføres øget kontrol ved
import af pesticider, og der skal indføres en
nultolerance over for pesticider i grundvandet.
Det betyder, at der skal sættes ind ved første
mistanke.
D. 14
august 2012; biological
impacts of
the Fukushima nuclear accident on the pale
grass blue butterfly in Scientific Reports.
D. 12
juli 2012,
Maskinbladet.dk; Stop
klynkeriet og lav randzoner. Det er ikke alle danske
landmænd, der er modstandere af randzoner. I
landsforeningen Frie Bønder - Levende Land undrer man sig
over, at Bæredygtig Landbrug opfordrer landmænd til at trodse
loven.
GEOMETRID MOTHS
OF EUROPE.Edited
by A. Hausmann. 25 x
17 cm. Distribution map and illustrations
of male and female genitalia to all
species. Hardback. Customers
in North America should order this series
from ISBS.
** Vol.
3: Hausmann, A. & J. Viidalepp:
Larentinae I.
Publication October 2012. 743 pages. 25
colour plates. ISBN
87-88757-39-0. Price
EUR 169,00 / US$
219.00 / DKK 1180,00
Amphi Consult er et landsdækkende
konsulentfirma med speciale i fagbiologisk
feltarbejde, natur- og miljøovervågning,
naturbeskyttelse og naturgenopretning.
Amphi Consult
anvender DNA metoder til kortlægning af
biodiversitet og eftersøgning af
særlige arter.
____________________________
____________________________
Biodiversiteten
i den danske natur er hårdt presset.
Det varmere klima, samt landbruget
stigende brug af giftstoffer og kvælstoffer,
øgede urbanisering har presset biodiversiteten i
Danmark. Rapporten
"Danmarks
Natur frem mod 2020 - om at stoppe tabet af
biologisk mangfoldighed" indeholder en
status over de seneste års danske indsats for at
bevare biodiversiteten, og det er ifølge
forskere et dystert billede der tegnes. Den
danske biodiversitet er i stadig tilbagegang. Som
konsekvens er 20-40 % af de danske arter truede.
Det er et højt tal. Det står ikke bedre til for
det fåtal af arter og naturtyper som EU har
defineret et særligt ansvar for ….. Danmark
står sig bemærkelsesværdig dårligt i
sammenligning med andre europæiske lande. F.eks.
dagsommerfuglene ses en øgede tilbagegang især
blandt blåfugle og perlemorsommerfugle.
Samt 5 dagsommerfugle arter der har små
bestande i Danmark og tæt på at forsvinde.
Fremgangen
er ikke det tilsvarende, kun 11 dagsommerfuglearter er gået frem
i de seneste år i Danmark, samt 2 nyindvandret. Og ca. 18 dagsommerfugle arter hvis status
er uændret. Og 14
dagsommerfugle arter uddødet i DK.
En fjäril Cryphia ravula
som aldrig tidigare skådats i Norden har nu
hittats i Lane-Ryr utanför Uddevalla. Fjärilen
som vanligtvis lever kring medelhavet har
förmodligen hittat hit med de sydliga vindarna.
Det är lite av en sensation, nästan varje år
dyker det upp en ny art i Sverige nu förtiden,
det kan bero på klimatförändringar, säger
entomologen Hans Petersson
till P4 Väst, som var den som fångade in
fjärilen.
____________________________
Værtsplanter
for Dagsommerfugle
i Danmark
og Sverige.
Last
update d. 29 September 2012
Værtsplanter
for Dagsommerfugle
i Danmark
og Sverige.
____________________________
Sidste nye artikler, links og foto
August 2012
____________________________
Sommerfuglene
muterer ved Fukushima atomkraftværket i
Japan.
d.
14. august 2012
African
Grass Blue, Zizeeria
knysna, Maspalomas, Gran
Canaria, Spain. Februar 2003.
Fotograf; Lars Andersen.
Pygmy
Grass Blue, Zizeeria hylax, Chitwan
Nationalpark, Sauhra, Nepal. Oktober 1995.
Fotograf; Lars Andersen.
Forskere finder
genetiske mutationer hos
sommerfugle ved det ulykkesramte
atomkraftværk i Fukushima i
Japan. Det var her, at reaktorer
nedsmeltede i marts
2011,
da den nordvestlige japanske kyst
blev ramt af en meget voldsom
tsunami, der ødelagde
Fukushima-atomkraftværket.
Forskere
har undersøgt sommerfugle nær
værket, og deres undersøgelser
øger frygten for, at andre
levende væsner også kan være
blevet skadet. I september i fjor
indsamlede forskerne 240
sommerfugle i Fukushima. Det var
seks måneder efter katastrofen.
Det viste det sig, at 52 % af dem
havde forskellige defekter. Det
er en meget stor andel,
understreger professor Joji Otaki ved
Ryukyu-universitetet i Okinawa i
det sydvestlige Japan.- Vi er
nået til den faste konklusion,
at radioaktivt udslip fra
Fukushima-værket har skadet
sommerfuglenes gener, siger
professoren til nyhedsbureauet
AFP.
Og
skaderne ser ud til at gå i arv
til de næste generationer.
Omkring 12 % af de sommerfugle,
der som larver blev udsat for
udslippet umiddelbart efter
katastrofen, havde skader, for
eksempel mindre vinger, fastslår
forskerne. Forskerne
offentliggør deres ildevarslende
resultater i magasinet Scientific Reports.
Forskerne
har i over 10 år studeret den
lille græsblåfugl; Pale Grass Blue, Zizeeria
maha. De muterede
sommerfugle blev udklækket på
et laboratorium uden for den
umiddelbare katastrofezone
omkring Fukushima.
Forskerne
siger, at 18 % af sommerfuglenes
afkom har tilsvarende problemer,
og endnu værre står det til med
tredje generation, hvor 34 % har
problemer.
______________
Link to the biological
impacts of the Fukushima
nuclear accident on
the pale
grass blue butterfly in Scientific
Reports.
____________________________
Fotos fra
Lars Andersen i det
nordjyske, august 2012.
d. 24 juli 2012; Martin
Bjerg og Allan Bornø fandt en
stor koloni Spejlbredpande i Bøtø
Plantage. Som sidenhen blev besøgt af rigtig
mange naturinteresserede som gerne vil se denne
nye art.
I 24 juli
2012 er der
fundet en Skakbrætsommerfugl, Melanargia galathea bestand af Gert
Sørensen
på en rasteplads langs motorvejen E45 66,5 km
syd for den danske grænse ved Ohe, Rendsburg
vest for Kiel; Skakbræt?
______________________________
Ny
dansk dagsommerfugl; Ilia, Apatura
ilia fundet
sidste år, viser sig at være hjemmehørende i
Pinseskoven på Vestamager.
d. 13 juli 2012;Ilia, Apatura
ilia er genfundet i Pinseskoven af Lars
Andersen, kl. 10:49:45 til 10:56:25 så
jeg to Ilia hanner, hvor den ene fik jeg 76 skud
af. Senere kl. 13:17 så jeg en Iris han
jagte en Ilia han på samme sti.
Hermed blev det bevist at det er en fast bestand
som er i Pinseskoven på Vestamager. Velkommen
til en ny dansk dagsommerfugl på Amager!
d. 17 juli 2012; om
morgenen fik jeg kontakt til TV2 Lorry hvor de
var interesseret i nyheden, om formiddagen kom
der en ung fotograf/journalist ud til
Pinseskoven, og vi lavede et interview, hvor jeg
fortalte lidt om den nye dagsommerfugl imens jeg
stod siden af en rødvinssnor med en Iris på..
kl. 12:21 stod jeg siden af en der talte om den Iris der sad
lidt oppe i en pil at den havde øje på
forvingen? Så gik jeg tættere på og først
kunne jeg se det hvide bånd på bagvinge, som er
skrammet lige der hvor man ser efter om der er
pil eller bugtet bånd, det var først da jeg fik
øje på øjepletten og derefter de gule
følehorn at jeg kunne se det er en Ilia han! Så
da jeg nævnte det, blev der travlt i
omgivelserne, og folk kom ilende til.
______________________________
d. 19 juli 2012
d. 19 juli 2012; Ilia(Apatura ilia): Efter indstilling fra
Entomologisk Fagudvalg EFU, har DEFs (Dansk Entomologisk Forening) bestyrelse besluttet at
biotopsbeskytte Apatura ilia i Pinseskoven på Amager med et indsamlingsstop
i 2012. Arten må derfor ikke indsamles
i noget stadie i 2012 her.
Baggrund;
Lars
Andersen og Jan Fischer
Rasmussen har i
ugerne 28-29 fotograferet flere (3) forskellige
hanner i Pinseskoven, som flyver mellem talrige Iris.
Vore
sommerfugleinteresserede medlemmer opfordres til
i 2012 at eftersøge arten på egnede biotoper
på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
Observationer af arten kan meldes på
Lepidopterologisk Forenings hjemmeside eller til
artens kontaktperson Lars Andersen og Jan Fisher Rasmussen.
Det er
tilladt at tage et belægseksemplar per biotop.
Billeder kan ses på dansk-natur.dk. DEF vil i forbindelse med
årsmøde 2013 vurdere artens status og revurdere
populationsbeskyttelsen.
______________________________
Ilia,
Apatura ilia
han. Pinseskoven, Vestamager, Danmark d. 20/7 2012. Fotograf: John Vergo
d. 20 juli 2012
d. 20 juli 2012;
Pinseskoven på Snogevej om formiddagen kl. 9:45
til 9:48 fotograferede Kirsten
Schwartz, Jan Eske Schmidt, John
Strange Petersen og John
Vergo oppe i en Pil en Ilia. Senere
sidst på formiddagen kl. 11:30 fotograferede John
Vergo en Ilia højt
oppe i en Birk. På
fugleognatur var der Jørgen Bjerring som fotograferede Ilia på
lokning i rabatten. Så det blev til ialt 3
observationer af Ilia i
Pinseskoven.
______________________________
d. 21 juli 2012
d. 21 juli 2012; I
Pinseskoven på Snogevej blev der observeret 3
forskellige Ilia hanner af mange
forskellige som Lars Adler Krogh, Erling
Krabbe, Mikkel Lausten, Keld
Jakobsen, Emil Bjerregård, Steffen
Johansen, Allan Haagensen og
flere.
______________________________
d. 22 juli 2012
d. 22 juli 2012; først
kl. 15:45 blev der set og fotograferet en Ilia han efter
næsten alle var gået hjem, der var anslået
over 100 mennesker i pinseskoven der gerne vil
havde set Ilia, men de måtte så nyde
dens søsterart Iris i stedet.
______________________________
d. 23 juli 2012
d. 23 juli 2012; sidst
på formiddagen blev der fotograferet en Ilia han der
mangler den ene forvingespids, kl. 13:50 blev der
set og fotograferet en han mere, kl. 14:42 en
tredie han fotograferet, og Lars A.
Krogh fortalte at han muligvis har set
en hun, kl. 14:59 blev Ilia hun
genfundet og fotograferet.
______________________________
d. 24 juli 2012
d. 24 juli 2012; sidst
på formiddagen blev der fotograferet en Ilia han på
Snogevej. Senere blev der fundet en han og hun
mere, hunnen var en jeg ikke havde set før.
______________________________
Natlyssværmer, Proserpinus
proserpina.
Natlyssværmer, Proserpinus
proserpina larve på Rødfrugtet
Natlys, Oenothera rubricaulis. Rødbyhavn baneterræn,
Lolland d. 30 juli 2012. Fotograf; Lars
Andersen
Sidste nye artikler, links og foto
Juni 2012
__________________
Arktisk Perlemorsommerfugl, Boloria
chariclea / Pakkaluaq
Qilaalasortalik. Set ca. 55 km
nordøst for Uummannaq, Grønland 71°
0'30.07"N, 50°56'4.99"V, d.
30 juni 2012. Fotograf; Lars
Maltha Rasmussen
Vore
sommerfugleinteresserede medlemmer
opfordres til i artens forestående
flyvetid i 2012 at eftersøge arten ved
Skiveren og Tversted samt på andre
egnede lokaliteter, især på
strækningen fra Løkken til op mod
Skagen. Observationer af arten kan meldes
på Lepidopterologisk Forenings
hjemmeside eller til artens kontaktperson
Tom Nygaard Kristensen.
Biotops-
& populationsbeskyttelse af Aricia
artaxerxes (sortbrun
blåfugl)
D. 28
Juni 2012; set 7
stk. han og hun ved Tornby Strand
syd for Hirtshals af John Vergo
D. 4 Juli
2012; set ca 30
stk. han og hun ved Tornby Strand
syd for Hirtshals af Lars Andersen, Tubas Løkkegaard, John Strange
Petersen og Allan Kristensen
D. 4 Juli
2012; set ca 20
stk. han og hun ved Tornby
Klitplantage syd for Hirtshals af
Lars Andersen
D. 4 Juli
2012; set ca 20
stk. han og hun ved Skiveren af Allan Kristensen
D. 5 Juli
2012; set ca 2
stk. Nørløv Klit ved Skallerup
Strand af Jørn Skeldahl
Mørk Pletvinge, Melitaeadiamina
(Lang, 1787) - her fotos fra Skåne.
Natlyssværmer, Proserpinus
proserpina.
Rødbyhavn d.
24 maj, 15 juni &
10 juni 2012. Fotograf; Tubas
Løkkegaard & Lars
Andersen.
Se mere om Natlyssværmerpå: Aftensværmere; Sphingidae. Natsommerfugle
med torpedoformede krop og lancetformede
vinger, har lang sugesnabel og er
tusmørkeflyvere.
D. 27 Maj 2012; blev der set 1
stk i Kirkeskov ved Fakse,
Sjælland af Brian L. Petersen.
D. 25 Maj 2012; blev der set 1
stk i Nordskov sydøst for
Stenlille, Sjælland af Kim Søvæld.
D. 23 Maj 2012; blev der set 1
stk i Hovedskov nord for
Korselitse, Falster af Lars Andersen.
D. 21 Maj til d. 1 Juni 2012; blev der set
enkelte i Hydeskov, Lolland af Poul Szyska og Lars Andersen.
D. 20 Maj 2012; blev der set 1
stk i Hovedskov /Teglskov, øst
for Korselitse, Falster af Erni Boesen.
D. 20 Maj 2012; I Søholt
Storskov, Lolland er der set
mindst 20 til 35 stk af John Faldborg, Tubas Løkkegaard med flere.
D. 20 Maj 2012; Store Bøgeskov,
Gyrstinge Sø af Solveig Salomonsen
10 stk.
Senere i maj og juni af flere
observertører set enkelte frem
til d. 5 Juni 2012.
D. 19 Maj 2012; blev der
set 15 til 20 stk hanner og
hunner i Store Bøgeskov,
Gyrstinge Sø af Lars Andersen,
Troells Melgaard og Kirsten Schwarz. Var også i
Åshøj Overdrev og Ordrup Skov
nord for Gyrstinge Sø for at
søge efter arten uden held.
D. 13 til
d. 19 Maj 2012; er der set
enkeltevis flere i Søholt Storskov,
Lolland af forskelliige
observatører (John Faldborg, Tubas Løkkegaard med flere).
D. 13 Maj 2012; blev der
set 3 stk hanner i Store Bøgeskov,
Gyrstinge Sø af Lars Andersen og John Strange
Petersen. Var også i
Lorup Skov og Allindelille
Fredsskov for at søge efter
arten uden held.
D. 5 Maj 2012; blev der
set 2 stk i Søholt Storskov,
Lolland af John Faldborg. Meldt på dofbasen.
ScienceDaily (Mar. 7, 2012) — A Washington State
University toxicologist has found that three commonly
used herbicides can dramatically reduce butterfly
populations. Stark and his colleagues
tested triclopyr, sethoxydim and imazapyr on butterfly larvae at
the request of the U.S. Fish and Wildlife
Service
(FWS), which uses the herbicides to maintain
habitat for the Lange's Metalmark in its last habitat, the
Antioch
Dunes National Wildlife Refuge in northern California.
The researchers used the Behr's
Metalmark,
Apodemia
virgulti as
a proxy for the Lange's
Metalmark,
Apodemia
mormo langei whose endangered status precludes
using it for tests.
om ændring af bilag II og III til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 396/2005 for så vidt angår
maksimalgrænseværdierne for
restkoncentrationer af visse pesticider i
eller på visse produkter.
triclopyr; For
control of woody plants, annual and
perennial broadleaf weeds in forests,
grass pastures and rangeland. Also in
non-crop areas, industrial sites and
non-irrigation ditch banks.
sethoxydim; Sethoxydim
is the active ingredient found in Over
The Top II Grass Killer. It is a member
of a group of selective
post-emergent herbicides, meaning
that it only targets specific plants and
should be applied after the target plants
have emerged from the ground. Target
plants include annual and perennial grass
weeds in fruit, vegetable, field, and
ornamental crops.
imazapyr; The
Arabidopsis CSR1 gene codes for the
enzyme acetohydroxyacid synthase (AHAS,
EC 2.2.1.6), also known as acetolactate
synthase, which catalyzes the first step
in branched-chain amino acid
biosynthesis. It is inhibited by several
classes of herbicides, including the
imidazolinone herbicides, such as
imazapyr; however, a substitution
mutation in csr1-2 (Ser-653-Asn) confers
selective resistance to the
imidazolinones. The transcriptome of
csr1-2 seedlings grown in the presence of
imazapyr has been shown in a previous
study (Manabe in Plant Cell Physiol
48:1340-1358, 2007) to be identical to
that of wild-type seedlings indicating
that AHAS is the sole target of imazapyr
and that the mutation is not associated
with pleiotropic effects detectable by
transcriptome analysis. In this study, a
lethal null mutant, csr1-7, created by a
T-DNA insertion into the CSR1 gene was
complemented with a randomly-inserted
35S/CSR1-2/NOS transgene in a subsequent
genetic transformation event. A
comparison of the csr1-2 substitution
mutant with the transgenic lines revealed
that all were resistant to imazapyr;
however, the transgenic lines yielded
significantly higher levels of resistance
and greater biomass accumulation in the
presence of imazapyr. Microarray analysis
revealed few differences in their
transcriptomes. The most notable was a
sevenfold to tenfold elevation in the
CSR1-2 transcript level. The data
indicate that transgenesis did not create
significant unintended pleiotropic
effects on gene expression and that the
mutant and transgenic lines were highly
similar, except for the level of
herbicide resistance.
Les entomologistes danois Henrik Bloch (Lepidopterologisk
Forening), Jan Flindt Christensen
(Aarhus
Entomologklub), et Peter Mølmann (Lepidopterologisk
Forening) ont accompli de
nombreux voyages de recherche en
Amérique du Sud, en Asie et en Afrique
occidentale. Nous présentons sur cette
page les photographies réalisées en
Bolivie en 2004
et 2008.
Certains des clichés (2004) ont déjà
été publiés sur la page :
Sommerfugle & Orkideer fra Bolivia
Peter
Mølmann est l’auteur de
superbes films (Lépidoptères) :
Nous ajoutons trois clichés
réalisés en 2012
par leur ami Lars
Andersen qui avait
participé au voyage de 2008. Lars Andersen est
l’auteur de plusieurs pages internet
dédiées aux lépidoptères. Par exemple
:
Papilio (Heraclides) lamarchei STAUDINGER, 1892. Rio Coroico,
à proximité de Coroico. Bolivie, 19 janvier 2012. Photo : Lars Andersen
D. 19 December
2011; rejser Adam
Faber, Peter
Møllmann og hans kæreste
til Bolivia, lige nu tuller de nok rundt
i Heathrow, London og venter på flyet
videre mod Miami. Først kl 22;30
lokaltid i Miami flyver de videre mod La
Paz med AA922 som lander i La Paz,
Bolivia kl 6;00 lokal tid/dansk tid; kl.
11;00 d. 20 December 2011.
D. 2 January 2012;
Forleden
ved lokaliteten San Juan sås usædvanlig
mange nyklækkede Morpho
deidamia electra, citat Peter
Møllmann.
D. 9 January 2012;
Peter Møllmann have seen the
rare Prepona
praeneste buckleyana (Hewitson,
1876), this is probably the first time
ever it has been filmed and photographed
in the wild!The locality was up in the
1400 meters in some mountainous forests
near Caranavi, Yungas, Bolivia. This species
are protectet by Cites (the Convention on International
Trade
in Endangered Species of Wild Fauna
and Flora) is an international agreement
between governments. Its aim is to ensure
that international trade in specimens of
wild animals and plants does not threaten
their survival.
D. 11 January
2012; Lars
Andersen flyver først
afsted til Bolivia d.
11 Januar 2012.
Hvor jeg møder Peter
Møllmann og kompagni i
Coroico nogle dage senere. Der kan vi
være sammen i nogle dage før de skal
hjem til Danmark.
