IUCN’s rødlisteindeks viser udviklingen i arternes truethed. En sammenligning af vurderingerne i Rødliste 2010 og Rødliste 2019 viser, at arterne generelt er blevet mere truede i denne periode, og eksperternes vurdering af de aktuelle udviklingstendenser for de rødlistede arter viser også, at der er flere arter i tilbagegang end i fremgang. Nye beregninger af rødlisteindekset foretages først ved afslutningen af den igangværende vurderingsperiode (2020-2030). Herved sikres, at beregningerne af udviklingen i arternes truethed bygger på et robust datagrundlag. Beregningerne foretages dog løbende under de artsgrupper, der rummer en høj andel af nyvurderinger (se fx Dagsommerfuglene).

De vigtigste levesteder for rødlistede arter er skov og krat samt græsland og hede, mens der også er mange rødlistede arter i mose og eng samt ved kysten. Noget overraskende er disse levesteder efterfulgt af agerland og by. Det er dog ikke fordi de truede arter lever på dyrkede marker, men især fordi mange rødlistede arter af laver har vigtige levesteder på agerlandets solitære træer i alléer og hegn samt på stengærder med kampesten. Her holder laverne stadig stand, fordi der er lys nok i modsætning til i skovene.

De rødlistede arter i byerne er arter knyttet til byens træer (svampe, snudebiller mm), bier, som bruger byens ruderater og laver, som lever på byens stenede overflader og på stammerne af gamle træer. Der er også en del rødlistede arter knyttet til søer og vandhuller samt vandløb. Til gengæld er andelen af rødlistede arter, der lever i havet, ret lille, primært fordi der mangler en rødlistevurdering af hovedparten af de vigtige marine artsgrupper (fx alger, marine muslinger og snegle, krebsdyr og andre marine bløddyr. Det forventes dog at en del af de marine arter vil blive behandlet i Rødliste 2030.

Tak til DBF = Dansk Botanisk Forening for at introducere mig for denne formidlingsmetode.
#dknatur #biodiversitet #storeplanteædere #biodiversitetsformidling #nøglearter

_____

Lars Andersen d. 1. september 2023; Og selv om denne artikel er næsten to år gammel.
Beskriver den præcis foreningen “Stop vanrøgt af dyr bag hegn" som jeg opfatter den.

Jeg blev også overrumplet. Jeg blev også forbløffet.
Så tog jeg mig til hovedet. Og så blev jeg nysgerrig.

"Men nok ikke på den måde som jeg formoder foreningen ønskede. "

Nej, for jeg blev også provokeret over den mængde af nonsens, der bliver opremset i den store annonce.
Og man undre sig over at div. redaktioner i lokalpressen godkender den slags hverveannoncer for det mest hadefulde og sorteste udgydelser fra menneskets dybeste afkroge?

Her et eksempel:
At man i Facebookgruppen og i interviews tillader sig at sammenligne tankegangen for naturnationalparker med koncentrationslejre og nazisme – og hvis man ikke bakker op om deres synspunkt, må man have psykopatiske træk. At man i foreningen konsekvent omtaler Naturnationalparkerne som statsstyret dyremishandling.

Hvis man bruger sin sunde fornuft, og bare er lidt interesseret i naturen, kan man gennemskude dette nonsens. Om deres påstande om dyr bag hegn, ikke er vilde osv.

Jeg må kreditterer denne velskrevne artikel til Kirsten Bjergskov Grarup
som virkelig beskriver disse folk fra foreningen “Stop vanrøgt af dyr bag hegn".

Om plejen: de har succes med skovperlemorsommerfugl og flere andre arter.
Bregne-dominerede levesteder er målet at bevare mosaikker af moderat/tæt bregnekrat afbrudt med græsklædte pletter og baldakin huller, med rigelige violer vokser gennem brudt bregnezone, hvor der er begrænset græsdække.

Egnede forhold er nemmest identificeres om foråret, hvor violer er flest
iøjnefaldende før bregne baldakin lukker lokaliteten. Bemærk at de fleste bregner står på højland, og heder er mindre egnede fordi de er for sure og gør det de ikke indeholde violer.

Græsning
Ekstensiv græsning med kvæg og ponyer er ideel.
Dyrenes trampehandlinger igennem bregne bevoksninger, især om vinteren og tidligt forår (normalt februar til april), er vigtigst for at hjælpe med at bryde op i visne bregner fra sidste år. Dette skaber et netværk af stier der løber gennem bregner, som giver spiresteder for violer og åbner op for bregne baldakin til at tillade sollys.

Nogle enkelte lokaliteter kan holdes i passende stand ved fåregræsning, selvom disse dyr er ikke så effektiv til at trampe bregne og opretholde gode tætheder af violer. Græsning af får mellem april og juni bør kun være let og omfattende, fordi disse dyr kan fjerne nektarkilder, der bruges af de relaterede perlemorsommerfugle. De skal tidsnok flyttet til andre arealer i foråret.

Og resten om kratrydning, afbrænding osv. kan man læse i link.

Der har været lidt debat i facebookgruppen, hvor der har været kritik fra brugere om græssere?

Martin Stoltze har ved Degeberga, østlige Skåne set blåfuglen så tidligt som d. 17 juni 2023 i den længste tørkeperiode.
Men så kom den lange periode med regn fra først i juli som stadig forsætter. Det er ikke overraskende at blåfuglen kan klække senere som denne hun d. 30 juli 2023, eller vente til næste år nede i myreboet som larve eller puppe.

Inger Johansson; En vinbärsfuks med blåa markeringar?
Den måste väl vara nykläckt, för såna blåa färger
har jag då aldrig sett dokumenterade nånstans. (Öland 28 juli)
Jättekul! Vacker!

Facebookgruppe "Vi som gillar fjärilar"

Efter en kedelig uges tid i DK, besluttede jeg mig impulsivt for en 1-dags tur til Tyskland lige ovre på den anden side af LFM, for at rydde lidt op. I 2022 er der "igen" fundet Violet Ildfugl, Lycaena alciphron nær Rostock, hvor den er på minimum to lokaliteter tæt på kysten. Denne var hovedmålet, da jeg manglede nominaten og kun har ssp. gordius og ssp. melibaeus fra Sydeuropa.

Jeg besøgte i går den ene lokalitet nær Velgast, som i fugleflugt ligger ca. 70 km fra Gedser.
Det lykkedes at finde et par stykker, desværre ingen hunner, så jeg må tilbage igen (eller tage den andetsteds i Østeuropa). På samme lokalitet sås også arter som 1 stk. Spejlbredpande, H. morpheus, 1 stk. Gulplettet Bredpande, C. palaemon, enkelte Sort Ildfugl, L. tityrus, Sortåret Hvidvinge, A. crataegi i hobetal.

Og som det måske mest interessante 3 stk. Hedepletvinge, E. aurinia.
Arten er mig bekendt ikke fundet heroppe ved Rostock i mange år, så muligvis er der tale om en halv-sensationelt genfund, men jeg skal have tjekket op på noget mere litteratur når jeg har tid. Der er ikke meget gennemsigtighed når det gælder tysk entomologi!

Men uanset hvad er det sjovt at det er relativt let at finde C. palaemon, L. alciphron, og E. aurinia lige ovre på den anden side. Østlig perlemorsommerfugl, A. laodice skulle i øvrigt også have enkelte bestande i området.
Skrevet d. 10/6-2023

Jeg bliver den daglige leder af projektet, og du kan kontakte mig på: anne@naturraadgiverne.dk hvis du har lyst til at blive involveret i projektet som tæller.

Du kan også melde dig ind i facebookgruppen Danmarks Dagsommerfugle, hvor du kan følge med i projektet!

Facebookgruppen "Tjek Det"
Hvor det er muligt at komme med kommentare. Her en af dem:

Her en af kritikerne fra "stop hegn" grupperne: Lisbeth Maria Hansen:
Molslaboratoriet har haft succes med at fremstille deres uvidenskabelige tilgang, som videnskabelig, og bliver båret af medierne, som ikke kan skelne mellem ideologi og videnskab. Den kritiske presse har tilsyneladende ingen interesse i at dække det påståede grønne område.
Molslaboratoriet er en fold svarende til 1000 x 1200 m, hvor der udsættes domesticerede husdyr, som derefter kaldes "vilde". Det er dyr som i naturen vil vandre mange kilometer dagligt, for at søge relevante føde emner, som istedet tvinges til at overleve på en lille fold, på en diæt der gør dyrene utrivelige.

Molslaboratoriet er tyk venstrefløjspropaganda og naturromantik, tilsat lidt wannabe Crocodile Dundee. En kofold bliver ikke vild eller fri natur, selvom man skriver det hele med store bogstaver.

Kasper Malmberg;
Fladjordsfolket, anti-vaxerne, de 5G-frygtsomme, cemtrail-koldbøtterne, Onkel reje-hadere og dem der som ved at pizza-gate er virkelig, er alle småbørn i forhold til hvem I nu har lagt jer ud med i denne sobre artikel om MolsLab og rewilding.
Nu starter det helt store cirkus og det kommer nok til at vare et stykke tid. Mon ikke redaktionen bliver politianmeldt.

Nu er der over 500 kommentarer, jeg gider ikke følge med mere i DBJ omrejsende cirkus.

Tanken om vi skal beskytte naturen, fordi den ikke er nødvendigt
da vi sagtens kan overleve uden naturen, men at vi gøre det af æstiske grunde.
For modargumentet at naturen ingen nytteværdi har, for det har den ikke,
er også tankespind for at vi beskytter naturen af æstetiske grunde?

"Jeg kan slet ikke tænke de argumenter til ende,
for hvordan kan vi afgøre hvilke levende organismer vi kan undvære,
for at vi kan overleve?"

Og nåhja; sommerfuglene kan heller ikke overleve uden hele pakken uanset hvor nederen den er? dvs. de symbiotiske forhold de er i forhold til værts og nektarplanter, de større græssere,
hvepse, fluer og bakterier med mere.

Hvis man spørger danskerne om de kan lide naturen?
Siger 100% af danskerne ja! Meeeeeeen så kommer; vi kan ikke lide muldvarper, myg, hvepse og skarver......................
Alle danskere har et billede af de godt kan lide naturen. Men i virkeligheden accepterer de ikke naturen.
De accepterer kun en del af naturen "den gode natur"..........
Citat: Sebastian Klein

Lars Andersen: Jeg vil give Sebastian ret, vi kan ikke ubetinget lide naturen. For så længe vi ikke accepterer hele pakken, kommer vi ikke videre. Det er ikke kun solsorten, sommerfugle på buddlejaen og nattergalen. Det er også edderkopper, fluer, myg, møl, skarv og sæler.

Dave Goulson er en af verdens førende eksperter i bier, og hans indlevende bog, Den tavse klode, giver en formidabel indsigt i insekternes forunderlige liv og betydning for alt andet liv på Jorden. Bogen er en international bestseller og både en uhyre velskrevet kærlighedserklæring og et tvingende opråb med potentiale til at blive samme banebrydende miljøklassiker som Det tavse forår af Rachel Carson, der udkom i 1962 og var årsag til, at miljødebatten for alvor blev sparket i gang internationalt.

Verden over er insekterne i voldsom tilbagegang, og hvis de arbejdsomme skabninger overhovedet skal overleve og trives, er der brug for en verdensomspændende opvågnen og debat om, hvordan vi får en giftfri fremtid. Ikke mindst i Danmark, det er det hårdest dyrkede land i Europa og det land, som levner mindst plads til naturen.

En personlig, engagerende og særdeles velformidlet bog om de vidunderlige, fascinerende insekter, som vi deler kloden med – om hvordan vi har afstedkommet deres fatale nedtur og masseuddøen, og hvad vi kan gøre for at afværge det. Jo før jo bedre!


Lars Andersen: Oversat og bearbejdet til dansk af Kjeld Hansen som er vigtig stemme i miljødebatten. Og Henrik Bringsøe og Lars Andersen har hjulpet til med faglig viden.

Nu har jeg tygget mig igennem nogle sider. Den er spændende at læse, en reference/leksikon om insekter i alle forhold fra evolution til uddøden, de forskellige insekter levevis og mennesket forhold til dem. Der er gode referencekilder, så man selv kan søge fakta.

Dave Goulson er en vigtig stemme i naturdebatten. Dette værk er fantastisk, kan varmt anbefales.

Midt i udbredt bekymring over tilbagegangen af vilde bestøvende insekter som bier og sommerfugle har forskere fra University of Sussex, inklusive Dr. Max Anderson, Butterfly Conservation's South West Landscape Officer, opdaget, at natsværmere er særligt vitale bestøvere for naturen.
Undersøgelse af 10 lokaliteter i det sydøstlige England i hele juli 2021 fandt Sussex-forskerne ud af, at 83 % af insektbesøgene på brombærblomster, Rubus blev foretaget i løbet af dagen. Mens natsværmere aflagde færre besøg i løbet af de kortere sommernætter, og kun steg 15 % af besøgene, var de i stand til at bestøve blomsterne hurtigere.

Som et resultat konkluderede forskerne, at natsværmere er mere effektive bestøvere end dagflyvende insekter såsom bier, som traditionelt opfattes som 'hårdtarbejdende'. Mens dag-flyvende insekter har mere tid til rådighed til at overføre pollen, yder natsværmere et vigtigt bidrag i de korte timer med mørke.
Professor Fiona Mathews, professor i miljøbiologi ved University of Sussex og medforfatter til denne seneste forskning siger: "Bier er uden tvivl vigtige, men vores arbejde har vist, at natsværmere bestøver blomster i en hurtigere hastighed end dagflyvende insekter.
Desværre, mange natsværmere er i alvorlig tilbagegang i Storbritannien, hvilket påvirker ikke kun bestøvningen, men også fødeforsyningen til mange andre arter lige fra flagermus til fugle. Vores arbejde viser, at enkle trin, såsom at lade pletter af brombær blomstre, kan give vigtige fødekilder til natsværmere & møl, og vi vil blive belønnet med en høst af brombær. Alle vinder på det!"
Forskere undersøgte bidraget fra både nat- og ikke-nataktive insekter til bestøvningen af brombær. De overvågede antallet af insekter, der besøgte blomster ved hjælp af kamerafælder, og fandt ud af, hvor hurtigt pollen blev aflejret på forskellige tidspunkter af dagen ved eksperimentelt at forhindre insekter i at besøge nogle blomster, men ikke andre.

Derudover viser undersøgelsen vigtigheden af brombær, Rubus en busk, der i vid udstrækning anses for at være ugunstig og rutinemæssigt ryddet væk, men som faktisk er kritisk vigtige for nataktive bestøvere.
Dr. Max Anderson, South West Landscape Officer for Butterfly Conservation, var en ph.d.-studerende, der arbejdede sammen med professor Mathews på papiret. Max siger: "Natsværmere er vigtige bestøvere, og de er meget undervurderet og understuderet. Størstedelen af bestøvningsforskningen har en tendens til at fokusere på dagflyvende insekter, med ringe forståelse af, hvad der sker om natten.

"Nu ved vi, at natsværmere og møl også er vigtige bestøvere, vi er nødt til at handle for at støtte dem ved at tilskynde beskyttelse af brombærkrat og andre blomstrende kratplanter til at vokse i vores parker, haver, vejkanter og levende hegn."
Bestøvende insekter er en vital del af mange økosystemer og en meget vigtig del af livscyklussen. Bestøvere tillader planter at frugte, sætte frø og spirer. Dette giver igen mad og levesteder for en række andre skabninger. Så vores naturlige økosystemers sundhed er grundlæggende forbundet med sundheden for vores bier og andre bestøvere. Men hovedsageligt på grund af klimaændringer og intensivt landbrug er der en udbredt tilbagegang i vilde bestande.

Tre ud af 22 arter uddøde regionalt mellem 1993 og 2015. En art opretholdt en enkelt population gennem undersøgelsesperioden. Logistisk regression for de resterende 18 arter viste, at 10 var i kraftig tilbagegang fra 1993 til 2015, to viste en faldende tendens, og seks havde stabile tendenser. For alle arter undtagen én fortsatte den faldende tendens 2015-2019. For fem arter var et vedvarende stærkt fald tydeligt.

I 1993 var det samlede antal bestande for alle 22 sommerfuglearter 565, som i 2019 var faldet til 158 bestande (et tab på 72 % over 26 år). Fra 2015 til 2019 faldt det samlede antal populationer yderligere fra 200 til 158 (et fald på 21 % over kun fire år).

Lovbeskyttelse af områder (Natura 2000 og den danske naturbeskyttelseslov §3) var uventet ikke forbundet med lavere sandsynlighed for lokal udryddelse for sommerfugle populationer. Det observerede vedvarende fald på tværs af arter tyder på en generel lav effektivitet af netværket af beskyttede lokaliteter, sandsynligvis på grund af en kombination af misforståede forvaltningsregimer og betaling af udryddelsesgæld fra fortiden.

De fleste navne som Morten Top-Jensen og Michael Fibirger har givet disse arter er rigtig gode. Så det er ærgerligt at de ikke er blevet enige med Miljøstyrelsen, Statens Naturhistoriske Museum, DanBIF og Naturhistorisk Museum Aarhus omkring navneændringer?

Hvad skal vi egentlig med mere biodiversitet?:
Biodiversiteten går frem i de danske skove, og rødlisten er nået fup.

Hvad skal vi egentlig med rewilding?:
helårsgræssende større dyr som heste, kvæg, elge, europæisk bison, kronhjorte, vildsvin, bæver med mere. For det er vanrøgt at dyr går uden ormekure og tilskudsfodring. For hegn hæmmer den frie tilgangen til naturen. Og de større græssere er farlige for mennesker.

Hvad skal vi egentlig med ulve?:
De er farlige for mennesker, og spiser vores husdyr.

Alle de spørgsmål fører til:
HVAD SKAL VI EGENTLIGT MED NATUREN?

Det er helt typiske spørgsmål for den nyttetænkende del af befolkningen, som glemmer at naturen IKKE er til for vores skyld!
Det er fritidsinteresser som ridning, hundeluftere og mtb, og folk med erhverv inde for skovbrug og landbrug der er endt i facebookgrupper som "Stop vanrøgt af dyr bag hegn". "Bevar de danske skove". "FriNatur" med flere "stop hegn" facebookgrupper som ikke vil havde naturnationalparker og urørte skove.

De bruger alle midler for at vinde deres "sag" med fake opslag om rewilding er det samme som vanrøgt. De forsøger at udskamme folk som biologer, dyreholdere, dyrlæger og forskere som onde, satanister, doktor død med mere.
Der er en hård kerne af disse aktivister man ikke kan nå med dialog. Den eneste opmærksomhed de kan forlange at få, er fra retssystemet som de heller ikke tror på, ligesom de mener politikere, myndigheder og politiet er korrupte. Deres våben er at skrive falske anmeldelser, påstå at dyr som heste og kvæg, samt bison lider under hegn.

___________________

I februar 2023 var der en rewilding modstander der skrev til fødevareministeren om Molslaboratoriet og bison på Bornholm.

Det svar vedkommende fik, var Dorthe Brauner Jensen slet ikke tilfreds med som hun offentliggjorde på den åben facebookgruppe; "Stop vanrøgt af dyr bag hegn" d. 15. marts 2023.
Hun skriver også; "Rewilding af indespærrede dyr har intet med det virkelige “slip naturen fri”
at gøre men derimod direkte ondskab, fordi det er båret på planlagt systematisk sult, død,
lidelse og ødelæggelse" samt andre vanvittige udtalelser om regeringen osv.

____________

Her svaret fra Fødevarestyrelsen:
Tak for dine henvendelser til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen af d. 16. februar og 24. februar 2023 vedrørende dyrevelfærd og biodiversitet.
Ministeren har bedt os takke dig for, at du taget dig tid til at skrive.
Ministeren modtager mange henvendelser, og har ikke mulighed for at besvare dem alle selv.

Fødevarestyrelsen vil derfor besvare den del af din henvendelse, der vedrører Molslaboratoriet og dyrevelfærd hos bisonerne på Bornholm. For så vidt angår Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen, herunder forvaltningen af skovområder, henviser Fødevarestyrelsen dig til at rette direkte henvendelse til disse.

I din henvendelse fremsætter du en række udtalelser om dyrevelfærden på Molslaboratoriet.
Fødevarestyrelsen og politiet har været på mange kontrolbesøg på Molslaboratoriet. Der er ved besøgene alene konstateret én overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne. Der var i den pågældende sag tale om en hest, som havde fået et tryksår af en halsrem, fordi denne havde forskubbet sig.

Fødevarestyrelsen er bekendt med, at der på Molslaboratoriet foregår forskning. Dette er dog ikke forskning der kræver en forsøgsdyrstilladelse, idet anvendelse af dyr til afgræsning på et område ikke kræver en forsøgsdyrstilladelse. For dyrene på Molslaboratoriet er det dermed dyrevelfærdsloven i sin helhed, der skal overholdes.

Af det medsendte resumé af en undersøgelse af afføringen fra heste og kvæg på Molslaboratoriet fremgår det, at de to dyrearter har forskellige måder at fouragere på med nogen vekslen over året. Det fremgår bl.a., at hestene har en varieret kost over hele året, mens brombær udgør en stor del af kreaturernes vinterføde, hvor mængden af græs og urter er mere sparsom.

Du henvender dig også vedrørende Naturstyrelsens hold af bisoner på Bornholm.
Det er Fødevarestyrelsens indtryk, at den europæiske bison ofte forveksles med den amerikanske bison. Selvom disse er samme slægt, er de to arter ikke helt ens i udseende. Den amerikanske bison er bygget mere kraftig end den europæiske bison, hvormed den europæiske bison kan fremstå slankere i forhold til den amerikanske bison.
Fødevarestyrelsen og politiet har udført kontroller af bisonholdet på Bornholm og har ved kontrollerne ikke fundet overtrædelser af dyrevelfærdsloven.

Med venlig Hilsen
Dyrevelfærd og Veterinærmedicin
+45 72 27 69 00
Fvst.dk/kontakt

Alaena genus with 25 species is a small yellow butterfly in family Lycaenidae, subfamily Poritiinae and tribe Liptenini. That is found in central to eastern and southern Africa.

What do the larvae of Alaena amazoula feed on?
Mark C. Williams December 2006 METAMORPHOSIS, VOL. 17, No. 4 140

DER ER MASSER AF NATUR

JEG VED BEDRE:
For jeg er nemlig rytter, jæger og skovmand. Og I er popsmarte byboere fra de kjøbenhavnske saloner, skrivebordsgeneraler, satanister og andre forblændede, der ikke ved en skid om naturen, fordi I aldrig kommer ud i den. Det gør jeg hele tiden, så derfor ved jeg bedre. Og i øvrigt gør jeg langt mere for naturen end I nogensinde har gjort.

JEG VIL SELVFØLGELIG GERNE HAVE MERE NATUR, MEN…
Ikke hvis det betyder, at der kommer nogen former for indskrænkninger i det jeg hidtil har foretaget mig, eller i mine omgivelser. Jeg skal stadig kunne gå tur med hunden, ride, tage på udflugt med børnene eller spise frokost i det grønne.
Naturen skal indrettes så jeg til enhver tid har førsteret uden anstrengelser og uden bekymringer kan dyrke mine fritidsinteresser i fred.

DET ER DYRPLAGERI
at bruge heste og køer i naturpleje, og alle dem der siger, at dyrene har det godt og gør meget for naturen, er uduelige dyreholdere, fanatiske biologer og radikaliserede forskere fra Molslaboratoriet og dyrlæger, der siger dyrene har det fint, er enten ligeglade, onde eller korrupte.
Det kan jeg tydeligt se, jeg har nemlig haft heste på stald i flere år, så jeg ved bedre.

HEGN ER SLET IKKE NATUR –
der er nemlig hegn, og de mystiske antinaturstråler fra hegnene betyder, at vi slet ikke har noget natur, og naturen kan kun være vild uden hegnet. Og så er det hele alligevel enten fup eller dyrplageri,

DET ER ALT SAMMEN FUP –
de organisationer der samler penge ind til den slags projekter eller driver dem, sender alligevel alle pengene i skattely eller bruger dem til tårnhøje lønninger til bestyrelsesmedlemmer eller til at fodre deres egne bankkontoer.

FOR DER ER MASSER AF NATUR –
For skovbruget anbefaler mosaikskoven der rummer mere biodiversitet, end den oprindelige naturskov, og når jeg går en tur, ser jeg da både masser af harer, rådyr og fasaner, samt rigeligt med sommerfugle på buddlejaen.
Og den danske rødliste er noget manipuleret fup!
Det er bare alle jer fanatiske rewildere og skrivebordsbiologer som ikke kommer uden for en dør, som ikke aner hvad natur er. Men det gør jeg!

"stærkt inspireret af opslag skrevet af Lars Thomas som har givet mig tilladelse til at skrive dette opslag".

Long Proboscis Hawkmoth or Darwin Hawkmoth, Amphimoea walkeri (Boisduval, 1875). The wingspan is 147–164 mm.
Adults are on wing year round. They have the longest insect proboscis in the world, and nectar from deep-throated flowers as Angel's Trumpet, Brugmansia arborea while hovering in the air.
Larvae feed on Anaxagorea crassipetala, a lowland rain forest tree of Costa Rica and surrounding areas, and probably other members of the Annonaceae family.

The proboscis of this hawkmoth is long enough to reach the nectar receptacle of the orchid, which is between 20 and 28 cm in length.

Ofte er sårbare eller nyindvandrede arter på grænsen til udbredelse, hvor det varmere klima spiller ind. Nogle kan etablere sig kortvarigt, og arter som levede i højmoser, hedemoser, overdrev, kratskove med løvenge som reelt set i dag ikke findes mere forsvinder.

Dagsommerfugle der tidligere har haft populationer i Danmark, både længere årrække og i nogle få år.
Nogle mener at en art skal mindst havde ynglet fast i landet i mindst tre år,
men det er en mening.

Der har været en længere varigt omvæltningen i landbrug- og skovdriften, hvor husdyr kommer i stalde. Og skovbruget er blevet dygtigere til at dyrke træ i lige rækker.

Der findes ikke plads til naturen i Danmark, fritidsfolket som ryttere og mtbfolket og erhverv er dem som er de største modstandere af de tiltag regeringen laver for mere natur som urørte skove, naturnationalparker og arealer ejet af fonde.

De 11 af de rødlistede sommerfugle forsvandt fordi de blev græsset væk

Er en kommentar fra Lene Christensen i
"Ja tak til natur NEJ TAK til en indhegnet naturnationalpark i Tranum"
i en artikel skrevet af Ulla Gottliebsen d. 26 december 2022.

Hvis man vil vide mere om naturen, dens plante og dyreliv,
frarådes det at læse om det i disse grupper,
da de fortolker det helt omvendt som fanden læser biblen?
Man skal gå direkte til kilder for at blive korrekt informeret,
i stedet for de filtre der hedder "stop hegn....." grupper, "FriNatur"
og "Bevar de danske skove".

Nu er det ikke alle der har adgang til disse grupper,
så jeg har skrevet om det på: "skal danske dagsommerfugle fredes?".

"I den verserende debat om såkaldt rewilding
bliver Darwins teori om arternes evolution undertiden trukket af stald.
Rewildere mener angiveligt at det er i overensstemmelse med Darwins teori,
at udsatte husdyr vil udvikle sig til vilde dyr,
og det eksperiment sætter man i værk." Citat Lis.

Hvor får hun det fra?

Hvis man laver en søgning på dette sladder og vandrehistorier, finder man hurtig kilderne blandt "Dorthe Brauner Jensens" følgere i de forskellige "stop hegn" facebookgrupper.

Hvis der skulle lave en referenceliste over hendes kilder, vil den blive særdeles pinlig.
Så jeg forstår godt at hun ikke nævner referencer/kilder?

Så når en artikel starter med en fed løgn er resten af samme lødighed.
Denne artikel må virkelig være årets bundskrabere i Jyllandsposten.