Vinterens Sommerfugle

d. 1 december 2024

Lille Frostmåler, Operophtera brumata han.
Kongelundsvej, Sundby d. 1 december 2024. Fotograf: Lars Andersen

______________

Facebookgruppe; "sommerfugle i felten" d. 1 december 2024.
Offentlig gruppe
2,0 tusind medlemmer

Facebookgruppe; "UK Sommerfugle".
Offentlig gruppe
53,3 tusind medlemmer
Sommerfuglebevaring
·

Facebookgruppe; "UK Sommerfugle":

"Det er den første dag i december!"
Varmere dage kan føles langt væk nu, men nogle af vores flagrende venner kan stadig dukke op, når vintersolen viser sig i vores haver og grønne områder.
Fortæl os, hvilke sommerfugle og møl du får øje på denne måned ??
#Save Butterflies #MothsMatter

"sommerfugle i felten" d. 1 december 2024.

Link til: Lille Frostmåler på danske-natur.dk

d. 29 november 2024

Rio Cahones waterfall this morning on November 29, 2024 06:52
on my way from El Alto La Paz airport to Caranavi Bolivia. Photographer: Peter Møllmann

Peter Møllmann is in Caranavi, La Paz, Bolivia.
On 29 November 2024.
Rio Cahones waterfall this morning 06:52.

on my way from El Alto La Paz airport to Caranavi Bolivia. Several blue morphos were already flying along the highway. The rainy season has started early this year.

Link to: MARIPOSAS DE BOLIVIA 2024
The link to the website for danske-natur.dk is under construction.

d. 27 november 2024

Lille Frostmåler, Operophtera brumata han.
Kongelundsvej, Sundby d. 26 november 2024. Fotograf: Lars Andersen

Kamerahus: Canon EOS R7 har en 32.5 MP APS-C (22.2 x 14.8 mm) CMOS sensor med Dual Pixel AF.
Den kan skyde kontinuerligt til 15 fps i enkelt AF og 30 fps med electronisk shutter.
Med 4K-video.

Objektiv: Canon RF 24mm F1.8 Macro IS STM.
Med Optisk billedstabilisator: Giver 5-stops beskyttelse mod slør fra kamerarystelser.
Kompakt og let: Ideelt til rejser, hvor pladsen i tasken er begrænset. Kun 270g og 63,1mm langt.

Bladmålere, Larentiinae (Puponchel, 1845).
er en underfamilie der indeholder omkring 5.800 arter,
der hovedsagelig forekommer i de tempererede regioner i verden.
De betragtes generelt som en underfamilie i familien Målere, Geometridae
og er opdelt i nogle få store tribes og adskillige meget små eller endda monotypiske,
som måske ikke altid er gyldige.
Kendte tribes er Bladmålere, Cidariini, Xanthorhoini og Dværgmålere, Eupitheciini.

Link til: Målere

d. 19 august 2019 - d. 27 november 2024

Ændret og udvidet fredninger på Amager Fælled i København Kommune. d. 19 august 2019.

Find fredninger og områder, hvor der behandles nye fredningsforslag,
ved at zoome ind på kortet. Du kan også se, om en ejendom er fredet ved at skrive ejendommens adresse i søgefeltet.
Klik på et af de skraverede fredningsområder på kortet
for at få information om den pågældende fredning. I boksen, der kommer frem,
kan du finde information om fredningen
og ved at klikke på ">Vis kendelser" eller ">Link" i boksen,
kan du åbne fredningskendelsen for den valgte fredning.
I fredningskendelsen kan du bruge bogmærkerne til at navigere.
I øverste venstre hjørne kan du finde funktioner som, zoom, vis position,
temavælger og fuld skærm. Brug temavælgeren for at ændre hvilke kortlag der vises,
du kan fx tilføje luftfoto eller fjerne fredningsafgrænsingerne.
Kortlagets afgrænsninger er vejledende.
Den pågældende fredningskendelse har retsvirkning
ved spørgsmål om fredningers afgrænsning.
Kort over fredninger.

Link til: Rewilding

d. 19. november 2024

København får i fremtiden en grøn naturnationalpark på Kalvebod Fælled.
Et utroligt værdifuldt signal, mener Liberal Alliances Ole Birk Olesen. d. 19. november 2024.

København får en "naturnationalpark Vestamager": "Du kan sammenligne det med New York, hvor du har Central Park"
Altinget, København.
19. november 2024 kl. 02.00
København får i fremtiden en grøn naturnationalpark på Kalvebod Fælled. Et utroligt værdifuldt signal, mener Liberal Alliances Ole Birk Olesen.

Altinget. København d.19 november 2024

TRE'PARTEN er landet.
NATURNATIONALPARKER
- en fortælling, der fortsætter.

Rune Engelbreth Larsen facebookprofil, d. 18 november 2024.

NATURNATIONALPARKER - en fortælling, der fortsætter.
Ingen kan naturligvis tro, at aftalen løser alt det, der skal løses, men ud over, at vi (næsten) fik den bedste af kvælstofmodellerne på bordet, fik vi også lidt ekstra natur med i slutspurten:
Udover de 5 naturnationalparker, der var aftalt, også 1 ekstra naturnationalpark + en "bynær naturnationalpark" (Kalvebod Fælled). Og her bør naturligvis ikke skelnes, da NNP Kalvebod Fælled er oplagt på lige fod med de øvrige, hvorved vi udover de 15, der allerede er placeret og i proces, og de 5, der tidligere blev lovet under forhandlingerne, kan komme op på 22. Desuden 50 mio. kr. til at udvide de eksisterende naturnationalparker - hvilket ikke er alverden, men med held svarer til 300-400 hektar, der kan udvide hist og lukke huller pist, hvilket er tiltrængt (måske især for de mindste (NNP Ulvshale, NNP Draved Skov og NNP Bidstrup Skovene). Og med bekræftelsen af muligheden for, at arealfonden kan købe private arealer, der kan blive en del af NNP, er døren åbnet politisk for mere. Så det handler om at sætte foden i klemme i den dør.
NNP Kalvebod Fælled bør inkludere Kongelunden, hvorved den kan blive over 2.000 ha. Der kan også godt være plads til at bevare folde til rideheste, som det fremgår af mit 2017-forslag, der er inkluderet her. De øvrige SEKS naturnationalparker, der ikke er placeret endnu, bør selvsagt være så store som overhovedet muligt, gerne blandt de 15 forslag, som er i min seneste bog, 'Naturnationalparker og de store dyrs genkomst' - og som i øvrigt er på tilbud lige nu:

Naturzonen.dk/Naturnationalparker
22 naturnationalparker er et godt skridt - vi skal langt vi(l)dere.

Facebookgruppe; "sommerfugle i felten" d. 18 november 2024.

Link til: Rewilding.

d. 14 juni 2024 - d. 21 november 2024

Naturnationalparker Naturstyrelsen juni 2024

Naturnationalparker Naturstyrelsen

d. 14 juni 2024 - d. 25 november 2024.
Nu er bestyrelserne nedsat for alle 15 naturnationalparker.
Siden du søgte er ikke fundet


Naturnationalparker fra naturstyrelsen.dk d. 4 september 2024
I naturnationalparkerne får naturen i højere grad lov til at udvikle sig på naturlige præmisser.
Der drives ikke landbrug, og skovene henlægges som urørt skov.

Naturnationalpark Gribskov
d. 4 september 2024

Nu går etableringen af Danmarks første naturnationalpark i gang
Miljøministeren var onsdag med til at tage det første spadestik til at genetablere et vådområde
i Naturnationalpark Gribskov i Nordsjælland.
Det markerer startskuddet til etableringen af Danmarks første naturnationalpark,
hvor natur og biodiversitet er hovedhensyn.

Link til: Rewilding

Eng-Ensian, Gentianella uliginosa. 200 blomstrende.
Store Høj (København, Hovedstaden) d. 2. september 2016. Fotograf: Lars Andersen

Af: Journalist Anna Danielsen Gille, DR Nyheder.
Kort nyt. 18. november 2024, kl. 13:13.
Mellem Islands Brygge og Dragør - på Kalvebod Fælled - bliver der i den nærmeste fremtid fyldt med vild natur.

Området laves nemlig om til en "bynær naturnationalpark".
Det fremgår af den politiske aftale om implementeringen af den grønne trepart.

Der skal sættes kvæg og eventuelt heste ud,
"der som udgangspunkt ikke tilskudsfodres, men i antal er afstemt med årstidernes skiftende
fødeudbud på et areal, som om vinteren er mindre grundet oversvømmelse".

Ifølge aftaleteksten koster etableringen af én naturnattionalpark og Kalvebod Fælled
som bynær naturnationalpark sammenlagt 87 millioner kroner frem mod år 2030.

Link til: Rewilding og Amager Fælled.

Den Dyriske Time

d. 14 november 2024

Michael Stoltze | Den Dyriske Time Podcast | Episode #252
201 visninger  14. nov. 2024  Den Dyriske Time Podcast| Episode #252

Denne gang besøger med radiovært Alexander Holm har vi besøg af biolog og forfatter Michael Stoltze.
—Michael er ekspert i sommerfugle, og har skrevet en PhD om hvordan det går med dem i Danmark,
samt blandet andet bogen 'Danske Dagsommerfugle - poesi på vinger' om dem.
Derfor dykker vi naturligvis ned i denne dybt fascinerende dyregruppe, foruden at snakke om truslerne imod sommerfuglene, naturen i Danmark og vores natursyn. Der skal lyde et stort til Michael for at han ville være med.
—
Skriv jer gerne på 10.dk og støt programmet med en lille donation, så ville vi være yderst taknemmelige: 
Den Dyriske Time

Litteraturpris

d. 13 november 2024

Danske Dagsommerfugle

____________________

Michael Stoltze
d. 13 november 2024
TAK

Litteraturprisen

Tusind, tusind tak til jer allesammen for de hundredvis af lykønskninger, gode og søde ord i anledning af Kunstrådets tildeling af litteraturprisen til "Danske Dagsommerfugle - naturens poesi på vinger".

Det er så overvældende, at det sparsomme novemberlys stråler, som var det en sommerdag. Og det har givet mig en endnu mere glubende appetit på at mærke verden, finde det store i det små og skrive resten af mine dage.

Mit foto her af en nyforvandlet han af den almindelige blåfugl
på røllike august 2023. Fotograf: Michael Stoltze.
Var forlæg for Tina Halses omslag til bogen.

Links til litteratur
på danske-natur.dk

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Pea Blue, Lampides boeticus (Linnaeus, 1767).

From danske-natur.dk
Vandreblåfugl, Lampides boeticus (Linnaeus, 1767).

Jeg bliver ved! Jeg bliver ved til I forstår det - og handler!

d. 3 november 2024

Wilhelm Lorenzen Fabricius
2. november 2024
Facebook: Wilhelm Lorenzen Fabricius profil.

Jeg bliver ved! Jeg bliver ved til I forstår det - og handler!
Kig godt på dette billede - det er taget en aprildag, ikke langt fra Øsby. Der så ikke sådan ud, jeg har gjort noget ved billedet. Jeg har skruet ned for lyset og "tusmørket" det med et grønligt skær.

Forestil dig nu, at der altid er sådan, når du kører gennem landskabet - ved middagstid - en sommerdag. Der gror ikke noget på marken, kun stubbe og visneri, træerne har ingen blade, ikke et dyr, ikke en fugl. De, der kunne flygte, er væk, de der ikke kunne, er døde.
Du kan ikke trække vejret derude. Ilten i atmosfæren er væk, kun kvælstof, kuldioxyd, og svovlbrinte - derfor kan du ikke forlade bilens iltforsynende trykflasker, du ville blive kvalt.
Ville du finde dig i det? Ville du acceptere, at dit villakvarter eller hovedgaden i din by så sådan ud? Hvis dine politikere, og erhvervslivet der forårsagede ødelæggelserne, kunne gøre en ende på det, så sollyset igen fyldte landskabet og lydene af fugle vendte tilbage?
Hvorfor finder vi os fortsat i, at havet skal have det sådan? Det er vilkårene for alt liv i vores indre farvande. Det er det, kampen lige nu handler om.

Øsby, Sønderjylland april 2024. Fotograf: Wilhelm Lorenzen Fabricius

_____________

Udsigten fra Bella Sky, Sundby, Amager d. 26 oktober 2024. Fotograf; Lars Andersen

Facebook: Lars Andersen profil. Forårsbillede er udskiftet med luftforurening fra biler og flytrafikken fra storbyen fra Bella Sky d. 26 oktober 2024.

_________________________

Link til: "Dagsommerfuglene forsvinder".

Link til: "Landbruget".

Link til starten på: "www.danske-natur.dk".

Nu hvor vinteren står for døren, og mange af havens skønne små beboere er "gået på vinterferie", er det dejligt at vide, at der trods alt er nogle man kan møde vinteren igennem, blot vejret er til den lune side.
En af dem er det smukke Snerlefjermøl, Emmelina monodactyla. Den overvintrer som imago, og man kan være heldig at møde den på lune dage, hvor den bringer løfte om den nye sæson, der venter forude.
Den her mødte jeg som larve den 14 august, hvor den kravlede på en hynde i en af havestolene, som står under en masse Gærdesnerle. Heldigvis opdagede jeg den, før jeg satte mig på den.....
Den fik hvad jeg troede skulle være en enkelt overnatning i larvepensionen, men næste morgen havde den forpuppet sig, så den blev passet godt på de næste to uger. I øvrigt har den en af de smukkeste pupper jeg endnu har set.
Tidligt om morgenen den 28 august sad der så den smukkeste imago og ventede på mig. Selvom jeg holdt øje med den et par timer, fik jeg desværre ikke et billede af den med udfoldede vinger, men pyt, måske er jeg heldig at møde den igen i løbet af vinteren, og udfoldede vinger eller ej, den er alligevel et super smukt indslag i en ellers lidt lang vinterperiode... Citat: Yvonne Bloch

Stor Mormon, Papilio memnon (Linnaeus, 1758). Er en stor sommerfugl med kontrasterende farver fundet i Indien, der tilhører Svalehale familien.
En almindelig sommerfugl, den er vidt udbredt og har tretten underarter.
Hunnen er polymorf og med mimetiske former.

Svalehaler/Swallowtail, Papilionidae Latreille, 1802  (32 genera, 568 species)
som på engelsk hedder Swallowtails. Er store, farverige sommerfugle som omfatter over 568 arter i orden sommerfugle, 
Lepidoptera , underorden Obtectomera, superfamilien Papilionoidea.
Selvom flertallet af Svalehaler, Papilionidae er tropiske, findes familien på et hvert kontinent undtagen Antarktis.
Familer: Svalehaler,Papilionidae (Latreille, 1802). - 32 slægter, 568 arter.
Underfamilier: Papilio (Linnaeus, 1758). 157 arter.

Stor Mormon, Papilio memnon (Linnaeus, 1758). Er en stor sommerfugl med kontrasterende farver fundet i Indien, der tilhører Svalehale familien.
En almindelig sommerfugl, den er vidt udbredt og har tretten underarter.
Hunnen er polymorf og med mimetiske former.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Great Mormon, Papilio memnon (Linnaeus, 1758).

From danske-natur.dk
Great Mormon, Papilio memnon (Linnaeus, 1758).

Paris Peacock, Papilio paris (Linnaeus, 1758).

Subspecies:
P. p. arjuna (Horsfield, 1828). Central Java.
P. p. battacorum (Rothschild, 1908). North-eastern Sumatra.
P. p. chinensis (Rothschild, 1895). Western China.
P. p. gedeensis (Fruhstorfer, 1893). Western Java.
P. p. hermosanus (Rebel, 1906). Central Taiwan, southern Taiwan.
P. p. nakaharai (Shirôzu, 1960). Northern Taiwan and Japan (Ryukyu Islands).
P. p. paris (Linnaeus, 1758). North-western India. south-western China, northern Thailand. Vietnam, southern Burma.
P. p. tamilana (Linnaeus, 1758). Southern India.
P. p. tenggerensis (Fruhstorfer, 1893). Eastern Java.

Distribution: The Himalayas from Kumaon to Sikkim, Nepal and Bhutan; the hills of Assam, Burma and Tenasserim, extending to China, Siam and the Malay Peninsula. A common insect in Sikkim, where it is found from the Terai up to 5000 feet. It is rare in Burma and Tenasserim.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Paris Peacock, Papilio paris (Linnaeus, 1758).

From Wikipedia, the free encyclopedia.

Dagsommerfugle fra Andalusien

september 2024

Ørkenaurora, Colotis evagore (Klug, 1829).
Castell de Ferro, Andalusien Spanien 23/9 2024. Fotograf: John Vergo

Afrikansk Chokoladebredpande, Borbo borbonica (Lederer, 1855).
Tarifa, Costa de la Luz, Andalusien Spanien 24/9 2024. Fotograf: John Vergo

Lille Marmorbredpande, Carcharodus tripolinus (Verity, 1925).
Tarifa, Costa de la Luz, Andalusien 26/9 2024. Fotograf: John Vergo

Sydlig Blåfugl, Polyommatus celina (Austaut, 1879).
La Linea, Cádiz, Andalusien 27/9 2024. Fotograf: John Vergo

Kontrastrig Efterårsmåler/Oktobermåler, Epirrita autumnata (Borkhausen, 1794).

Er en måler fra tribe/stamme Operophterini, underfamilie Larentiinae, familien Geometridae,
arten blev første gang beskrevet af Moritz Balthasar Borkhausen i 1794.

Beskrivelse: Disse tre arter minder meget om
Oktobermåler, Epirrita autumnata (Borkhausen, 1794).
Novembermåler, Epirrita dilutata (Denis & Schiffermüller, 1775)) og den
Bleg Novembermåler, Epirrita christyi (Allen, 1906). Og identifikation er normalt kun mulig ved at undersøge kønsorganerne.
Generelt er dette den mindst variable af de fire, med melaniske former, der forekommer sjældnere.

Flyvetid: Den er også normalt på vingen tidligere på året og flyver i september til november, selvom flyvetiden for alle tre arter overlapper hinanden.

Larve & Værtsplanter: Larven lever af en bred vifte af træer og buske. Arten overvintrer som et æg.

Udbredelse: Efterårsmålere findes i hele den palæarktiske region og det nære østen og har en meget bredere udbredelse end dens to nære slægtninge (se nedenfor). I Sápmi (Lapland) afløver de talrige efterårsmåler larver i nogle år kvadratkilometer af birkeskove på bjerge.

Danske navne: Slægten Epirrita er Efterårsmåler, tidligere Oktobermåler på dansk.

Hedder på dansk: Kontrastrig Efterårsmåler. Syn. Oktobermåler. På norsk: Fjellbjørkemåler.
På svensk: Fjällhöstmätare. På finsk:Tunturimittari. På tysk: Birken-Moorwald-Herbstspanner.
På nederlandsk: Novemberspanner. På fransk: l’Épirrite automnale. På engelsk: Autumnal Moths.

Lignende arter:
Epirrita (Hübner, 1822). From Wikipedia & danske-natur.dk 8 Species.
Epirrita autumnata (Borkhausen, 1794). Autumnal Moth/Kontrastrig Efterårsmåler.
Epirrita christyi (Allen, 1906). Pale November Moth./Bleg Novembermåler.
Epirrita dilutata (Denis & Schiffermüller, 1775). November Moth./Novembermåler.
Epirrita faenaria (Bastelberger, 1911). Taiwan.
Epirrita filigrammaria (Herrich-Schäffer, 1846). Small Autumnal Moth/Lille Efterårsmåler. UKmoths.
Epirrita pulchraria (Taylor, 1907). Sitka to Rocky Mt.
Epirrita terminassiae (Vardikjan, 1974). Balkan to Armenia.
Epirrita undulata (Harrison, 1942). NW. America.
Operophtera (Hübner, 1825). From Lepiforum & danske-natur.dk. 3 species.
Operophtera fagata (Scharfenberg, 1805). Buchen-Frostspanner/Birkensfrostmåler.
Operophtera brumata (Linnaeus, 1758). Kleiner Frostspanner/Lille Frostmåler.
Operophtera bruceata (Hulst, 1886). Bruce Spanworm or Hunter's Moth/Grønlandsk Frostmåler. Udbredelse i USA, Canada og Grønland.

___________

Genus: Epirrita (Hübner, 1822). 8 species on Lepiforum.
Epirrita autumnata (Borkhausen, 1794). Birken-Moorwald-Herbstspanner.
Epirrita christyi (Allen, 1906). Buchenwald-Herbstspanner.
Epirrita dilutata (Denis & Schiffermüller, 1775). Gehölzflur-Herbstspanner.
Epirrita faenaria (Bastelberger, 1911). Taiwan.
Epirrita filigrammaria (Herrich-Schäffer, 1846). Scotland, England, Irland.
Epirrita pulchraria (Taylor, 1907). Sitka to Rocky Mt.
Epirrita terminassiae (Vardikjan, 1974). Balkan to Armenia.
Epirrita undulata (Harrison, 1942). Rocky Mts. Northwestern America.

___________

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Autumnal Moth, Epirrita autumnata (Borkhausen, 1794).

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Pale November Moth, Epirrita christyi (Allen, 1906).

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
November Moth, Epirrita dilutata (Denis & Schiffermüller, 1775).

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Small Autumnal Moth, Epirrita filigrammaria (Herrich-Schäffer, 1846).

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Epirrita faenaria (Bastelberger, 1911).

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Epirrita undulata (Harrison, 1942).

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Epirrita pulchraria (Taylor, 1907).

Smådyrsnørdetræf

d. 20 oktober 2024

Smådyrsnørdetræf.
Zoologiske Museum. København, Nordsjælland, Danmark d. 20 oktober 2024. Fotograf: Lars Andersen

____________________________________

Facebookgruppe: "Entomologisk Forening".
Offentlig gruppe
·642 medlemmer

Diskussion på Facebookgruppe: "Entomologisk Forening".

20. oktober 2024 – bestemmelsesdag ved "Entomologisk Forening".
Vi åbner dørene til en hyggelig eftermiddag, hvor vi mødes i hyggeligt samvær. Har du nogle dyr
som skal bestemmes? Ønsker du tips og tricks? Eller er du nybegynder og vil gerne have en
introduktion til artsbestemmelse, så er der rigeligt ubestemt materiale, som man kan øve sig på.

Rovbille slægten Philonthus som eksempel.
/v Lucas Geisler
Rovbiller er en af verdenens største familier af
organismer. De udgør i Danmark over 1000 af
Danmarks ca. 4000 billearter. Men hvordan arbejder
man med så store grupper af dyr? Af de mange
danske rovbiller er den karismatiske
slægt Philonthus prominent, artsrig og vidt udbredt.
Denne slægt og arbejdet med udarbejdelsen af en
identifikationsnøgle har været med til at starte en ny bølge af nøgler der gør identifikation af biller
lettere. I dette oplæg vil vi gå i detaljen om hvordan nøgler skabes og hvad der gør en nøgle god,
arbejdet med Philonthus slægten vil blive brugt som eksempel.

Smådyrsnørdetræf. Zoologiske Museum i København, Nordsjælland, Danmark d. 20 oktober 2024. Fotograf: Lars Andersen

Parken ved Zoologiske Museum i København, Nordsjælland, Danmark d. 20 oktober 2024. Fotograf: Lars Andersen
GBIF: Global Biodiversity Information Facility. Universitetsparken 15, 2100 København.

Anne Eskildsen
d. 22 oktober 2024
Det hollandske dagsommerfugleovervågningsprogram har netop offentliggjort denne interessante - og skræmmende - figur, der viser 35 års udvikling.
Man kan se at:
Antallet af dagsommerfugle i foråret er stort set uændret henover perioden.
Antallet af dagsommerfugle i højsommeren er halveret siden overvågningen begyndte i 1990.
Toppen af flyvetiden indtraf i 2024 ca. 3 uger tidligere end i 1900'erne.
I 2024 ses en ny efterårs-peak i flyvetiden, fordi nogle arter presser én eller flere ekstra generationer ind, pga. det varmere klima.
Det er netop denne form for dokumentation for ændringer i dagsommerfuglenes bestandsstørrelser og fænologi (flyvetid), som vi også på sigt vil kunne levere med de data, som vi skaber gennem projekt Danmarks Dagsommerfugle.

Facebookgruppe: "Danmarks Dagsommerfugle"
Offentlig gruppe
1,6 tusind medlemmer med administrator Anne Eskildsen
d. 22 oktober 2024

_________________________

Link til: "Dagsommerfuglene forsvinder".

Link til: "Landbruget".

Link til starten på: "www.danske-natur.dk".

Stor Frostmåler, Erannis defoliaria (Clerck, 1759).

Forord: Frostmåleren er en måler i familien Geometridae. Det er almindeligt i store dele af det palæarktiske område. Arten blev først beskrevet af Carl Alexander Clerck i 1759.

Beskrivelse: Hunnen af denne art er vingeløs og ret edderkoppelignende og kan findes på stammerne og stilkene af dens larvefødeplanter. Hun er hvid eller gul-og-sort lappet.

Hannen er meget variabel. Forvingens grundfarve er lysegul eller lys gul okker og gennemtrængt mørkegrå. De basale og distale fascier er mørkebrune. Den basale fascia er på indersiden afgrænset af en brun sky; den distale fascia har en brun sky på yderkanten. Der er også en brun sky langs Costa. Der er to mørkebrune aflange pletter i den øverste halvdel af terminalområdet. Bagvingen er gråhvid med grå sufffusion.
Der er en gråsort skiveplet på begge vinger. Der er talrige og betydelige afvigelser fra dette farvemønster, og nogle eksemplarer er meget mørke. Se Prout (1912-16) Virkelig melaniske former er også hyppige. Som med den pebermøl har de mørkere former en tendens til at være udbredt i industriområder.
Vingegang: Hannen er fuldvinget (vingefang 40–45 mm) og meget variabel. Hunner er vingeløse.

Flyvetid: De voksne er set fra september til december i Storbritannien og Irland og det sydlige Norden.

Hanner tiltrækkes af lys. Ægget er ovalt med meget lavvandede, noget zigzag langsgående kamme, et cellemønster, der kun kan ses ved høj forstørrelse og brungult, uden glans.

Larven er også variabel fra creme til mørkebrun og ret muntert farvet. Den lever af en bred vifte af træer og buske (se listen nedenfor) og kan være et alvorligt skadedyr i frugtplantager. Arten overvintrer som et æg.

Værtsplanter: Larvefødeplanter omfatter bl.
Æble, Malus-art. Vortebirk, Betula pendula. Dunbirk, Betula pubescens. Slåen, Prunus spinosa.
Hunderose, Rosa canina. Elm,Ulmus art. Ahorn, Acer campestre. Platan, Acer pseudoplatanus.
Almindelig Hvidtjørn, Crataegus laevigata. Engriflet Hvidtjørn, Crataegus monogyna.
Hassel, Corylus avellana. Avnbøg, Carpinus betulus, Vintereg, Quercus petraea.
Stilkeg, Quercus robur. Ægte Kastanje, Castanea sativa. Pil, Salix-arter, inklusive
Seljepil, Salix caprea.
Sitkagran, Picea sitchensis.

Udbredelse: Arten kan findes i det vestlige Europa fra det nordlige Skandinavien til Middelhavet, derefter mod øst til Kaukasus, det nordlige Iran, Rusland, det russiske Fjernøsten og Ussuri.
Invasive arter: Idaho, Virginia og Lousiana.

Familie: Geometridae (Leach, 1815) 2.002 slægter, 23.002 arter) 69 Geometer møl / Målere (314). Som på engelsk hedder; Geometer Moths.
Familien Målere, Geometridae tilhører insektordren møl og sommerfugle, Lepidoptera,
Deres videnskabelige navn stammer fra det antikke græske geo eller "jorden", og metron"måler" med henvisning til den måde, hvorpå deres larver ser ud til at "måle jorden", når de bevæger sig på langs i en gentagen bevægelse.

En meget stor familie, der har omkring 2002 slægter med 23.000 arter af målere beskrevet, og over 1400 arter fra seks underfamilier, der er hjemmehørende til Nordamerika alene.
I Danmark findes der over 312 arter.
Hvor der vises 169 med lidt svenske arter her på danske-natur.dk.

Hedder på dansk: Stor Frostmåler. På norsk: Stor Frostmåler. På svensk: Lindmätare.
På finsk: Pakkasmittari. På nederlandsk: Grote Wintervlinder. På fransk: Hibernie Défeuillante.
På tysk: Großer Frostspanner. På engelsk: Mottled Umber.

Lignende arter: Større Frostmålere, de altædende.
Guldgul Frostmåler, Agriopis aurantiaria (Hübner, 1799).
Grågul Frostmåler, Agriopis marginaria (Fabricius, 1776).

Genus Erannis Hübner, 1825. 3 Species.
Erannis defoliaria (Clerck, 1759). Guldgul Frostmåler/Großer Frostspanner.
Erannis ankeraria (Staudinger, 1861)
Erannis declinans (Staudinger, 1879)

Genus Agriopis Hübner, 1825. 5 Species.
Agriopis leucophaearia ([Denis & Schiffermüller, 1775). Sortbåndet Frostmåler/Weißgrauer Breitflügelspanner.
Agriopis bajaria (Denis & Schiffermüller, 1775). Brauner Breitflügelspanner.
Agriopis aurantiaria (Hübner, 1799). Guldgul Frostmåler/Orangegelber Breitflügelspanner.
Agriopis budashkini (Kostjuk, 2009).
Agriopis marginaria (Fabricius, 1777). Grågul Frostmåler/Graugelber Breitflügelspanner.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Mottled Umber, Erannis defoliaria (Clerck, 1759).

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Scarce Umber, Agriopis aurantiaria (Hübner, 1799).

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Spring Usher, Agriopis leucophaearia (Denis & Schiffermüller, 1775).

Beskrivelse:
Vingefang: Er 10-13 mm.

Flyvetid: Voksne er på vingerne hele året, men er mest almindelige i juli og august.

Larver: Unge larver lever sandsynligvis som bladminearbejdere. Ældre larver lever, for det meste i fællesskab, i spundne øverste blade.

Værtsplanter: Gederams, Chamerion angustifolium. Lådden Dueurt, Epilobium hirsutum.
Glat Dueurt, Epilobium montanum, Kær-Dueurt, Epilobium palustre
og Natlys, Oenothera-arter. Men Kær-Dueurt er den vigtigste fødeplante.

Udbredelse: Den har en holarktisk udbredelse, der findes i Nordamerika, inklusive Ontario og hele Europa.

Hedder på dansk: Broget Vintermøl. På svensk: Vinterbrokmal: På nederlandsk: Gewone wilgenroosjesmot. På tysk: Fransenmotten. På engelsk: Buff Mompha,

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Buff Mompha, Mompha epilobiella (Denis & Schiffermüller, 1775).

From Wikipedia, the free encyclopedia
Buff Mompha, Mompha epilobiella (Denis & Schiffermüller, 1775).

Fra Danske-Natur.dk

Naturbasen.dk

Mud-Puddling

d. 16 oktober 2024

I Alperne og Pyrenæerne bjergkæder i Europa findes hanner af mange arter,
især Lysandra, Pyrgus, Cupido & Mellicta ofte samlede i grupper af flere dusin (og undertiden
flere hundrede) at indsuge mineraliseret fugt fra kanten af vandpytter, urin-gennemblødt jord
(mud-puddling) eller på pattedyr ekskrementer som fra heste & hunde osv.
Fra møget kommer et indhold af kalium, fosfor og magnesium, og fra urinen og ekskrementer stammer det høje indhold af kvævlstof i form af den stinkende luftart ammoniak.

Udseende: Hanner. Forvingernes grundfarve er rødbrun. De mandlige subterminale og antemediale linjer er let bølgede, hvor områderne mellem disse linjer normalt er mørkere brune end grundfarven.
Forvingespidsen er afrundet, og der er en lille diskal plet mod kystkanten.
Bagvingerne er bleg hvidbrune med en lille diskal plet.
Hannen kan straks kendes på den store diskale plet på forvingen og de 2 krøllede mørke linjer, hvidkantede på bagsiden. De rudimentære vinger på hunnen har spidsen spids, forvingen bærer 2 tilnærmede mørke linjer, det mellemrum er ofte mørklagt til et bånd — ab ibicaria H.-Sch er mørkere, med linjerne forældede.
Hunnerne har korte vinger (60 % af bagkroppens længde)."

Vingefang: Er 32–37 mm. og forvingerne er 14–17 mm. lange.

Flyvetid: Måleren flyver i januar til februar.

Larver: Kan findes i juni. Den overvintrer som puppe.
Værtsplanter: Larverne lever på div. Tjørn, Crataegus arter og Slåen, Prunus spinosa.

Frostmåleren er en måler fra familien Geometridae.

Hedder på dansk: Tidlig Frostmåler. På svensk: Vinterfrostmätare: På engelsk: Early Moth.
På tysk: Früher Schlehenbusch-Winterspanner.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Early Moth, Theria primaria (Haworth, 1809).

From Wikipedia, the free encyclopedia
Early Moth, Theria primaria (Haworth, 1809).

Fra Danske-Natur.dk
Tidlig Frostmåler, Theria primaria (Haworth, 1809).

Foranderlig Vikler

Pandemis hastana

d. 16 oktober 2024

Foranderlig Vikler, Acleris hastiana (Linnaeus, 1758). Familien Viklere, Tortricidae.
Toskiftevej, Sundby, Amager, Danmark d. 16 oktober 2024. Fotograf: Lars Andersen

Foranderlig Vikler, Acleris hastiana (Linnaeus, 1758).

Udseende: Er måske den mest variable britiske tortrixmøl med snesevis af navngivne former og mange mellemtyper.
Nogle former kan ligne dem hos den tilsvarende variable, men sjældne A. cristana, som dog har en mere konkav forvingekosta og sædvanligvis to fremtrædende skæltopper.
Vingefang ca. 20 mm.

Flyvetid: Der er to generationer i meget af dens udbredelsesområde, hvor møl flyver i juni og juli og igen fra august, hvor de voksne går i dvale. I dele af Skotland er der kun én yngel, der flyver fra september og frem.

Værtsplanter: Og larverne lever af småbladede piletræer (Salix spp.), der spinder to eller flere blade sammen.
Andre registrerede fødeplanter omfatter Vaccinium, Andromeda, Ceanothus, Gaylussacia, Quercus og Rhododendron.

Udbredelse: Den findes i Europa, det nordlige Iran, Kasakhstan, Ala Tau, det centrale Sibirien, Irkutsk, Amur-regionen og Kina.
I Nordamerika findes den fra det nordøstlige USA over det sydlige Canada til British Columbia og sydpå langs Stillehavskysten til Californien.

Hedder på dansk: Foranderlig Vikler. På engelsk: Varied Tortrix or Sallow Button.

_________

Reference:

www.danske-natur.dk
Familien Viklere, Tortricidae.

Lepiforum

UKmoths

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Varied Tortrix or Sallow Button, Acleris hastiana (Linnaeus, 1758).

Foranderlig Vikler, Acleris hastiana (Linnaeus, 1758).
Amager Fælled d. 4 juli 2013. Fotograf; Lars Andersen
Vi havde en lille batterilampe sat op, der kom bla. denne Vikler.
Jeg var til et møde i Lepidopterologisk Forening hvor jeg fik hjælp til bestemmelse af denne art.

Birkens Frostmåler, Operophtera fagata (Scharfenberg, 1805).

Familie: Geometridae (Leach, 1815). 2,002 genera, 23,002 species.
Geometer Moths / danske  Målere (314) arter.

Udseende: Forvingerne er sølvgråbrune med mørkebrune krydsbånd. Bagvingen er gullig hvid. Hovedet og kroppen er lysegulbrune.
Hunnen er mindre og har stærkt reducerede vinger, som er flyveløs.
Vingefang: Hannen måler op til 33 mm.

Habitats: I Europa foretrækker denne art almindelig blandingskov og danske skovbrug som bøgeskov, men vil også bruge birk længere mod nord i de svenske skove.

Adfærd: Reproduktion og livshistorie. Fra midten af maj til begyndelsen af juni falder modne larver fra træer til skovbunden for at forpuppe sig i jorden. De forbliver der indtil oktober og november, når voksne kommer frem for at formere sig.
Vingeløse hunner kravler op ad træstammer, mens hannerne flyver i sværme om natten for at støde på hunner at parre sig med. Hunnerne lægger æg på kviste tæt på bladknopper i november, hvor de overvintrer.[6] I Storbritannien er voksne aktive oktober - december. Larverne klækkes april – maj, hvilket i Europa sker samtidig med, at birkeblade kommer ud.

Flyvetid: Sidst i oktober til december.

Æg: Det ovale æg er stumpt i mikropylenden og har en stærkt netformet overflade. Den er først bleggrøn og bliver bleg orange.
Larve: Larven er i starten grønligsort med hvide linjer langs kroppen og sort eller mørkebrunt hoved. Den bliver efterhånden mere gulgrøn.
Puppe: Puppen er gulbrun og større end hos O. brumata. Cremasteren består af et kort, kraftigt skaft med lange divergerende pigge.

Værtsplanter: Larverne lever af æble (Malus), blomme, kirsebær (Prunus), birk (Betula), lind (Tilia), bøg (Fagus).

Udbredelse: Denne arts udbredelse strækker sig gennem det centrale og nordlige Europa til det sydøstlige Rusland. Det er udbredt i Skandinavien, Storbritannien og Nordirland.

Lignende arter: Denne art ligner morfologisk sin slægt Lille Frostmåler, Operophtera brumata, men hannerne af O. fagata er lidt større og har ikke de brune undervinger, der er karakteristiske for Operophtera brumata.
Mikroskopisk er der også klare forskelle i kønsorganernes morfologi mellem de to arter. Hos O. fagata er uncusen mere spids med en bredere og fladere base, der er mere trekantet i O. brumata (Kellner, 2005).
Selvom de forekommer sammen i samme habitat med overlappende flyvetider, krydser de to arter sig ikke, hvilket sandsynligvis skyldes, at hunnerne producerer artsspecifikke feromoner, der tiltrækker hanner af kun deres egen art.

Skadedyrsstatus: Larven af denne frostmåler kan være et alvorligt skadedyr på frugttræer i det nordlige Storbritannien ved at angribe løvet og blomsten. Skader på frugttræer ved afløvning er mere sandsynligt, når birketræer, en naturlig værtsplante, vokser i nærheden.
I Nord- og Centraleuropa er larven en alvorlig afløver af bøge- og birkeplantager og kan nogle gange ødelægge hele frøplanteplantager.

Hedder på dansk: Birkens Frostmåler. På engelsk: Northern Winter Moth.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Northern Winter Moths, Operophtera fagata (Scharfenberg, 1805).

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Winter Moths, Operophtera brumata (Linnaeus, 1758).

Hiroaki Takenouchi: Colias christophi, one of the most unusual looking Colias species, a high-altitude (3,600masl) scree specialist, and the one I really wanted to see. Kyrgyzstan, 10 July 2023. Thank you Nic!
— with Ian Lawson.'

Description: Colias christophi has quite an exceptional aspect among Colias, the costal basal area having a peculiar reddish-brown colour, and the submarginal spots of the forewing being extraordinarily large and almost white, forming a continuous band which is traversed by the narrowly black veins. The hindwing is dark, feebly greenish with a white middle spot and a band of white submarginal spots. The underside is grey green, with a black middle spot on the forewing and a white one on the hindwing. The female differs only in the somewhat larger light submarginal spots on both wings.

Distribution: It is found in Kyrgyzstan and Tajikistan.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Colias christophi (Grum-Grshimailo, 1885).

Facebookgroup: "Butterflying Around the World".
Hiroaki Takenouchi · 1. august 2023 ·

Facebrok

d. 11 oktober 2024

Facebrok
Lars Andersen d. 11 oktober 2024.

Om hobbyindsamling på sjældne dagsommerfugle er nu om dage ikke acceptabelt mere fordi de fleste betragter indsamlingen som en unødig trussel mod sjældne arter.
Derfor er der flere som arbejder for fredning af de sjældne dagsommerfugle som biologer og naturalister som Lars Andersen administrator på danske-natur.dk.

Og derfor skriver jeg om problemet, man hænger ikke samlere ud med navn. Dei er stadig "pyt i pannen".
Hvis jeg kender folk der med vijle begår ulovligheder melder jeg dem til de rette myndigheder som naturstyrelsen eller politiet. Slet ikke med navn på facebrok, sorry rette til facebook?

Link til kritik om sjældne sommerfugle indsamling.

Facebook

d. 13 oktober 2024

Facebook
Lars Andersen d. 13 oktober 2024.

Lars Andersen er sammen med Lisbeth Borup.
13. oktober 2024. kl. 10.58
Facebook: Delt med Dine venner og Lisbeths venner

Kære venner
I får en opdatering om, hvordan det går mig lige nu og lidt historik om, hvad der er sket siden december, hvor jeg blev indlagt og havde det møgdårligt.
Jeg synes det er møgsvært og træls at tale om sygdom, så derfor et skriv og ikke en opringning.
Min søster (Lisbeth Borup) har hjulpet mig med at skrive det faktuelle, da jeg grundet min blodprop i hjernen d. 27. december ikke husker så godt, og det hele har været meget tåget.
Først og fremmest vil jeg også sige at jeg lige nu har det rigtig godt. Det er lang tid siden, jeg fysisk har haft det så godt. Jeg går en masse både med rollator og stok – helt op til 7 km. Jeg drøner rundt med det offentlige. Jeg nyder alle de ture, som I har taget mig med på ud i naturen denne sommer – det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har tabt mig over 50 kg siden december, jeg drikker ikke alkohol og jeg laver den lækreste og sundeste mad med grønsager og fisk.

Min blodprop i hjernen har virkelig været et chok og en omvæltning – meget har skulle genoptrænes og noget bliver aldrig det samme, men noget andet. Jeg har fået genoptrænet sprog og styrken i venstre hånd og arm. Min balance er efterhånden rigtig god og bedre end, hvad de troede var muligt på Rehabilitering, så jeg går meget og nogle gange uden rollator, men jeg er forsigtig. Sprog og tale er rigtig godt med nu. Jeg leder ikke længere efter ordene og meget spøjst, så er min stammen forsvundet. Især i starten var det svært at vurdere, hvad jeg kunne og ikke kunne, og jeg har nok overvurderet min formåen nogle gange. Og så er der det emotionelle og impulskontrollen – jeg har godt nok fået fuld adgang til gråd på godt og ondt, hvilket flere af jer nok også har oplevet. Det er træls, men har også sin egen charme, vil nogen mene.
Jeg har også fået sværere ved at aflæse andre og kan derfor nogle gange lave for hurtig en fejlslutning om, hvad folks intension er. Det er nok noget af det allermest trælse. Der håber jeg, at I vil hjælpe og være tålmodige, hvis det sker. Jeg er ikke god i situationen, så kom gerne tilbage dagen efter og hjælp os begge til at få misforståelser af vejen. Min hjerne får det bedre og bedre, og jeg kan koncentrere mig mere og mere og undgå hjernetræthed, hvilket er afgørende for mit vigtige arbejde med min fotografering af sommerfugle og min hjemmeside danske-natur.dk.

I forbindelse med min blodprop viste det sig, at jeg ikke kunne tåle den normale blodfortyndende medicin, da jeg fik stort blodtab. Da lægerne undersøgte det nærmere i januar, viste det sig, at jeg havde en kræftknude i tyktarmen. Pga. mit dårlige helbred på det tidspunkt kunne lægerne ikke tilbyde operation. Så i stedet fik jeg stråler 5 dage i marts. I slutningen af september var jeg forbi Hvidovre for at få en røntgenundersøgelse og få at vide om strålebehandlingen havde virket. Røntgenbilledet viste, at kræftknuden fortsat var der. Den læge, som jeg og min søster snakkede med, var meget tvivlende over, om jeg kunne tåle en operation. Vi ville få mere vished ved en opfølgende samtale d. 2. oktober hos Søren, som er den læge, der har fulgt mig i kræftforløbet.

Det var et chok, og jeg blev helt slået ud. Men det blev en god samtale d. 2. oktober, fordi Søren vurderede, at jeg fysisk var i en meget bedre tilstand end tilbage i foråret, så derfor foreslog han, at der blev lavet flere undersøgelser. I fredags var vi igen forbi Hvidovre og snakkede med Søren. Han kunne fortælle, at skanningsbillederne viste, at kræftknuden havde responderet på strålebehandlingen i marts og var blevet lidt mindre og indkapslet og ikke havde bredt sig. Lige nu er knuden i ro, men vil med tiden vokse igen.
Jeg vil kunne tåle en operation, hvor de fjerner en stor del af min tyktarm og skal have stomi. Jeg har nu 2 uger, inden vi mødes igen med Søren, og her skal jeg beslutte om jeg vil opereres eller ej.
Jeg er ved godt humør og føler virkelig, jeg har høj livskvalitet lige nu. Jeg lader høre fra mig, når der er nyt igen.
Kærlig hilsen
Lars Andersen og Lisbeth Borup

Vista from the Bhutan Glory, Bhutanitis habitat.
Arunachal Pradesh, India august 2017. Photographer: Hiroaki Takenouchi

Hiroaki Takenouchi
27 september 2024
Udsigt fra Bhutanitis -habitatet, august 2017, Arunachal Pradesh, Indien.

En tilbagevenden til mine ture til det fantastiske Arunachal Pradesh i NØ Indien, hvor du kan se to arter af
Bhutan Glory (både B. lidderdalii & den mytiske B. ludlowi, samt Kaiser-i-Hind, Teinopalpus imperialis).

Jeg kører endnu en tur (kun en eller to pladser mere nu) i august 2025 - send mig en PM, hvis du vil have flere detaljer!

Giv os naturen tilbage: Natur tager tid
DR1 | 2 SÆSONER
12:15-12:45 d. 27 september 2024
S2:E3 Natur tager tid

Frank Erichsen genbesøger Vesterbro, der gemmer på den allermindste sommerfugle-overraskelse.
Morten DD Hansen får adgang til sublim natur hos Forsvaret i Jægerspris og håber at sprede de truede arter ud til sommerhusejerne.
Udløber: d. 9. august 2027.

Lars Andersen: Jeps, se det bedste Public Service TV i dette årti!
Genudsendelse: d. 5 juli 2023.

Lille Ildfugl, Lycaena phlaeas (Linnaeus, 1761) hun der lægger æg på Dusksyre.
Brakmark ved Balkalund, Bornholm d. 25 september 2024. Fotograf: Michael Stoltze

Balkalund
25 september 2024
Michael Stoltze.

"Ildfuglen lægger æg".
Den lille ildfugl flyver nu i årets 3. generation på solrige steder med læ, rødknæ eller syre.
I søndags fulgte jeg en hun længe, og det viste sig, at den lagde æg på kimplanter af dusksyre ude på vores brakmark, der er ved at blive til overdrev. Her er ildfuglen og en dusksyrekimplante med det lille, hvide ildfugleæg, som kun er 0,6 mm i diameter.

Facebookgruppen: I
ldfugl lægger æg, "Sommerfuglehaver.dk".

"Søg"

d. 24 september 2024

Facebookgruppe: "sommerfugle i felten".
Offentlig gruppe
·2,0 tusind medlemmer med administrator:

Er kendt for aktikler i "Søg" i Facebook:
Vigtige "Søge" ord.

Evolution:
Morfologi:
DNA:
Gener:
CRISPR:
Feromoner:
Acustik: - Høreorganer:
Rewilding:

Lars Andersen
Administrator og specialist om sommerfugle
Owner hos www.danske-natur.dk

Camilla Mehl-Ludvigsen
Administrator
Direktør/ejer hos Gazelle Fiberbeton - modellerbar Formmørtel

John Vergo
Administrator
Stor bidragsyder
Tidligere Flymekaniker, specialist om Europas Dagsommerfugle.

Louise Liv Holm
Moderator
Naturvejleder og udeskolekonsulent her: Projektansat Nationalpark skjoldungernesland - udsatte børn og unge.
Owner her: WeDoNature

Facebookgruppe:
"Sommerfugle i Felten".

Brombærbladvikler, Pandemis dumetana

d. 23 september 2024

Brombærbladvikler, Pandemis dumetana (Treitschke, 1835) familien Viklere, Tortricidae.
Kongelundsvej, Sundby, Amager d. 16 september 2024. Fotograf: Lars Andersen

Brombærbladvikler, Pandemis dumetana (Treitschke, 1835).

Udseende:
Vingefang: er 18-20 mm for hanner og 19-22 mm for hunner.

Habitat: temperede fugtige løvskove, frugtfarme, frugtplantager og haver.

Flyvetid: Voksne møl flyver i juli til september, og tiltrækkes af lys.

Larve: Den polyfage larve lever af en række planter og træer, enten i et sammenrullet blad eller nogle gange i blomsterne.

Værtsplanter: Larverne lever på Cerylus heterophyllus, Chenopodium album, Dictamnus dasycarpus, Fraxinus mandshurica, Glycine max, Juglans mandschurica, Lysimachia clethroides, Malus pumila, Mentha, Parthenocissus tricuspidata, Sanguisarba of ruglica, Thausarba officinici og Thausarba officinici.
Kan optræde som pest i: Rød Hestehov, Petasites hybridus.

UK og Danmark: En lokal art, med en noget spredt udbredelse mellem Sydøst- og Nordengland og Danmark.

Verdensudbredelse: Næsten hele Europa, Lilleasien, Iran, det Rusland, det sydlige Sibirien og Transkaukasien. i det nordlige Indien, Kina (Heilongjiang, Jilin, Beijing, Hubei, Sichuan, Qinghai, Yunnan), Sydkorea, Japan.

_________

Reference:

www.danske-natur.dk
Familien Viklere, Tortricidae.

Lepiforum

UKmoths

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Brombærbladvikler, Pandemis dumetana (Treitschke, 1835).

Fyrresværmer, Sphinx pinastri (Linnaeus, 1758) larve på Rødgran, Picea abies. Stensbæk Hede, Sønderjylland d. 19 september 2024. Fotograf: Jurate S Jensen

Jurate S Jensen:
Den har holdt mig for nar i snart to måneder.
Mens jeg ledte og ledte på Fyr, sad den (og grinede!) på Rødgran...
Fyrresværmer- Sphinx pinastri
Sådan ser man ud, når man bor omringet af blomstrende lyng...
Endelig fundet i Stensbæk Hede, Sønderjylland i dag.

Facebookgruppe:
"Insekter og Smådyr - Entomologisk Fællesskab".

Svalehale, Papilio machaon på Buddleia. Stokkemarke 4952, Lolland d. 18 september 2024.
Fotograf: Bonnie Wittrup Plamboeck

Facebookgruppe: "Sommerfuglehaver.dk".

Efeu (også kaldet vedbend) stjæler ikke vand og næring fra træer, den klatrer blot. Men hvis efeu vokser op ad dit træ, kan planten med tiden blokere for sollys til grene og løv og dermed svække træet.
Efeu beskytter mod regn/fugt. Men er der også ulemper. Bliver mur- eller træværk beskadiget på nogen måde?
Nej, i langt de fleste tilfælde har plantevækst på facader ingen negativ betydning, og det er en udbredt misforståelse at det skulle være skadeligt.

Kan man slå et træ ihjel med Roundup?:
Der skal bruges så lidt, så lidt – kun et enkelt strøg med penslen, og aldrig så meget, at det løber ned ad siderne. Så breder giften sig i stubben og ned i rødderne og slår træet ihjel. Og nej, det kan umuligt brede sig til andre planter i nærheden, for Roundup virker kun, når det rammer selve planten.

Vedbend blomster:
i september oktober. Og der er mange besøgende insekter som blomsterfluer, bier, lille ildfugl, admiral, tidselsommerfugl.

Værtsplante:
Skovblåfugl, Celastrina argiolus (Linnaeus, 1761). Lycaenidae.
Almindelig Barkmåler, Alcis repandata (Linnaeus, 1758). Geometridae Ennominae. 1
Natsvalehale, Ourapteryx sambucaria (Linnaeus, 1758). Geometridae Ennominae.
Frugttræ-Barkmåler, Peribatodes rhomboidaria (Denis & Schiffermuller, 1775). Geometridae Ennominae.
Blåbærugle, Conistra vaccinii (Linnaeus, 1761). Xyleninae, Noctuidae..
Cirkel-Jordfarveugle, Sunira circellaris (Hufnagel, 1766). Xyleninae, Noctuidae.
Guldugle, Tiliacea aurago (Denis & Schiffermüller, 1775). Xyleninae, Noctuidae.
Det Sorte C, Xestia c-nigrum (Linnaeus, 1758). Noctuinae, Noctuidae
Humleugle, Hypena rostralis (Linnaeus, 1758). Næbugler, Hypeninae, Erebidae.
Almindelig Snudeugle, Herminia tarsipennalis (Treitschke, 1835). Snudeugler / Målerugler. Herminiinae. Erebidae.

Udbredelse Danmark:
Vedbend gror i løvskove på fugtig og muldrig bund. Den findes kun i de vintermilde egne af Vesteuropa. Den er almindelig i Østdanmark.

Verdensudbredelse:
hjemmehørende i Vesteuropa, Centraleuropa, Sydeuropa, Makaronesien, det nordvestlige Afrika og på tværs af det centrale-sydlige Asien øst til Japan og Taiwan. Flere arter dyrkes som klatrende prydplanter, og navnet vedbend betegner især almindelig vedbend,Hedera helix. kendt i Nordamerika som ""English ivy", som hyppigt plantes for at beklæde murstensvægge.

Danmark Se nattens dyr i Holtug Kridtbrud
d. 7 september 2024

Begivenhed af DN Stevns
Holtug Linievej 69, 4660 Store Heddinge, Danmark

Lars Andersen viser natsværmere hos:
"sommerfugle i felten"

Om aftenen før d. 6 sept. i Klippinge så jeg kaprifolie i blomst hos Kasper Møller.
Og jeg tænkte på de mange observationer af snerlesværmer overalt i Danmark?

Vild Kaprifolie/Almindelig Gedeblad, Lonicera periclymenum. Klippinge d. 6 september 2024. Fotograf: Lars Andersen

Vi mødte Klaus Hermansen i Holtug Kridtbrud om aftenen d. 7 sept 2024,
og Kasper Møller og Klaus Hermansen lyslokkede og sukkerlokkede.
Der kom 25 nysgerrige til turen,

Holtug Kridtbrud d. 7 september 2024. Fotograf: Lars Andersen

hvor Klaus Hermansen fortalte om de forskellige natsværmere.
Og der dukkede en enkelt snerlesvæmer op tillyslokningen,
samt lidt flere natsværmere,

Det Sorte C, Xestia c-nigrum.Holtug Kridtbrud d. 7 september 2024. Fotograf: Lars Andersen

Smalvinget Ugle, Spodoptera exigua (Hübner, 1808). Holtug Kridtbrud d. 7 september 2024. Fotograf: Lars Andersen

Næbugle, Hypena proboscidalis. Se nattens dyr i Holtug Kridtbrud d. 7 september 202. Fotograf: Lars Andersen

Snerlesværmer, Agrius convolvuli. Holtug Kridtbrud d. 7 september 2024. Fotograf: Lars Andersen

Natsværmertur i Gribskov,
vi tager i natten for at finde rokokougle og andre.

d. 7 september 2024

Natsværmertur i Gribskov,
vi tager i natten for at finde rokokougle og andre, d. 7 september 2024.
Kalvehavevej Gribskov,
Facebookgruppe: "The Macroverse"

7 - 8 september 2024.
Tak for en hyggelig aften i Gribskov, det var meget hyggeligt, jeg håber at i fik noget af stemningen med hjem. Kasper Nyberg

Lokalitet: Glarborg Bakke, Gribskov, Nordsjælland d. 7 september 2024. Fotograf: Kasper Nyberg

Naturfotografer: Glarborg Bakke, Gribskov, Nordsjælland d. 7 - 8 september 2024. Fotograf: Kasper Nyberg

Skyggeliniemåler, Costaconvex polygrammata (Borkhausen, 1794).
Glarborg Bakke. Gribskov, Nordsjælland d. 7 september 2024. Fotograf: Kasper Nyberg
Polygrammata er mest en strejfer sydfra som kan være bofast talrig i de sydligste egne af landet,
da den har op mod 3 generationer på en sæson kan den variere meget i antal og udbredelse.
Den kan ses det meste af sommerhalvåret mest i det åbne landskab hvor dens larve lever på snerre.

Tegningsløs Stængelborer, Globia algae (Esper, 1789).
Glarborg Bakke, Gribskov, Nordsjælland d. 7 september 2024. Fotograf: Kasper Nyberg

Rokokkougle, Staurophora celsia (Linnaeus, 1758).
Glarborg Bakke, Gribskov, Nordsjælland d. 7 september 2024. Fotograf: Kasper Nyberg

Natsværmertur i Gribskov,
vi tager i natten for at finde rokokougle og andre, d. 7 september 2024.
Kalvehavevej Gribskov,

Amblyjoppa fuscipennis

d. 3 september 2024

Snyltehveps, Ichneumonidae: Amblyjoppa fuscipennis (Wesmael, 1845).
Gedser Odde, Falster d. 6 juli 2024. Fotograf: Lars Andersen

__________

Parasiter: Snyltehvepse, Ichneumonidae: Amblyjoppa fuscipennis (Wesmael, 1845).

Udbredelse: Algeria; Austria; Azerbaijan; Belgium; Bulgaria; Czechoslovakia; Finland; France; France-main; Germany; Hungary; Iran; Ireland; Italy (country); Italy-Sicily; Italy-main; Kazakhstan; Lithuania; Luxembourg; Mongolia; Netherlands; Norway; Norway-main; Poland; Romania; Russia; Russia-Bryansk Oblast; Russia-Omsk Oblast; Russia-Sankt Petersburg; Russia-Tambov Oblast; Spain; Spain-main; Sweden; Switzerland; Turkey; United Kingdom; Yugoslavia.

Værter: bruger flere værter som 22 arter, og Aftensværmer værter som:
Sphinx ligustri (Linnaeus, 1758) - Ligustersværmer.
Agrius convolvuli (Linnaeus, 1758) - Snerlesværmer.
Acherontia atropos (Linnaeus, 1758) - Dødningehoved.
Macroglossum stellatarum (Linnaeus, 1758) - Duehale.
Deilephila porcellus (Linnaeus, 1758) - Lille Vinsværmer.
Deilephila elpenor (Linnaeus, 1758) - Dueurtsværmer.

Lignende art: som morfologisk ikke kan kendes fra: Amblyjoppa proteus (Christ, 1791):
Hyles gallii (Rottemburg, 1775) - Snerresværmer
Laothoe populi (Linnaeus, 1758) - Poppelsværmer.

Snyltehvepsen Amblyjoppa fuscipennis på Youtube.

HAVER OG SOMMERFUGLE FOR FULD MUSIK

Helsingør, Kulturværftet 24. april kl. 17-19 Kom til et farverigt og festligt foredrag om haver og sommerfugle.
Undervejs bliver der som noget helt ekstraordinært musik og sang med Birgitte Byrialsen på celloen
og Svend Rastrup Andersen ved klaveret.Læs mere og book billetter her:

Haveselskabet

IUCN’s rødlisteindeks viser udviklingen i arternes truethed. En sammenligning af vurderingerne i Rødliste 2010 og Rødliste 2019 viser, at arterne generelt er blevet mere truede i denne periode, og eksperternes vurdering af de aktuelle udviklingstendenser for de rødlistede arter viser også, at der er flere arter i tilbagegang end i fremgang. Nye beregninger af rødlisteindekset foretages først ved afslutningen af den igangværende vurderingsperiode (2020-2030). Herved sikres, at beregningerne af udviklingen i arternes truethed bygger på et robust datagrundlag. Beregningerne foretages dog løbende under de artsgrupper, der rummer en høj andel af nyvurderinger (se fx Dagsommerfuglene).

De vigtigste levesteder for rødlistede arter er skov og krat samt græsland og hede, mens der også er mange rødlistede arter i mose og eng samt ved kysten. Noget overraskende er disse levesteder efterfulgt af agerland og by. Det er dog ikke fordi de truede arter lever på dyrkede marker, men især fordi mange rødlistede arter af laver har vigtige levesteder på agerlandets solitære træer i alléer og hegn samt på stengærder med kampesten. Her holder laverne stadig stand, fordi der er lys nok i modsætning til i skovene.

De rødlistede arter i byerne er arter knyttet til byens træer (svampe, snudebiller mm), bier, som bruger byens ruderater og laver, som lever på byens stenede overflader og på stammerne af gamle træer. Der er også en del rødlistede arter knyttet til søer og vandhuller samt vandløb. Til gengæld er andelen af rødlistede arter, der lever i havet, ret lille, primært fordi der mangler en rødlistevurdering af hovedparten af de vigtige marine artsgrupper (fx alger, marine muslinger og snegle, krebsdyr og andre marine bløddyr. Det forventes dog at en del af de marine arter vil blive behandlet i Rødliste 2030.

Hvis man spørger danskerne om de kan lide naturen?
Siger 100% af danskerne ja! Meeeeeeen så kommer; vi kan ikke lide muldvarper, myg, hvepse og skarver......................
Alle danskere har et billede af de godt kan lide naturen. Men i virkeligheden accepterer de ikke naturen.
De accepterer kun en del af naturen "den gode natur"..........
Citat: Sebastian Klein

Lars Andersen: Jeg vil give Sebastian ret, vi kan ikke ubetinget lide naturen. For så længe vi ikke accepterer hele pakken, kommer vi ikke videre. Det er ikke kun solsorten, sommerfugle på buddlejaen og nattergalen. Det er også edderkopper, fluer, myg, møl, skarv og sæler.