Karen Schousboe
konservativ medlem i Rudersdal Kommune har skrevet på facebook i dag,
og det er ikke en julehistorie. Det drejer sig om folk der er parat til at gå langt.

Hier im Innern des Landes leben sie noch…

I “Lille Danmark” har de det med at forme protesterne på en måde, hvor det bliver enkelt for de mere sindige af os at “gøre grin”. Der er ikke langt til latteren, således som Signe Molde på fremragende vis demonstrede i det forgange år med sin serie om antivaxxer’s, klimafornægtere, dyreaktivister, brøndbyfans og homofober. Det har foræret os kostelige indblik i hvordan de mærkeligste afarter af populisterne lever ude i grænselandet på kanten af mosens hængedynd.

Hvis vi skal sammenfatte det lidt enkelt karakteriseres de ved en række fællestræk:

1) Vidtstrakt etablering af netværk via sociale medier
2) Seminarer, arbejdsgrupper og merchandise
3) Etableringen af mobbende og grove “troldehære”, dvs informationsguerilla’er støttet af falske profiler og recirkulation af kværulerende ævl
4) Pseudo-legalisering af kampen og chikanerier mod offentlige institutioner
5) Udenomsparlamentarisme og direkte vold
6) Forsøg på at etablere “uafhængige nationalstater”.

Igår var vi så vidende til at det tyske forbundspoliti slog til mod en kerne af de såkaldte “Reichsbürger*innen”, der havde planlagt et statskup mod BRD. At dømme efter medierne er der tale om en samling crackpots.

MEN: en nærmere undersøgelse af den bagvedliggende organisation viser at ligheden med andre tilsvarende populistiske mobiliseringer her i Danmark, lader os ane at det ikke er et enestående eksempel.
Det er således tydeligt, at den såkaldte kamp mod “rewilding” har udspillet sig på præcis denne måde, med facebookmobning, dødstrusler, politianmeldelser, hærværk mod dyr og hegn, samt udbredt lokal støtte til kommunal enegang (Københavnere skal ikke blande sig i Thy's eller Gribskov's forvaltning af “deres” nationalpark.)

I dette spil har vi endda kunnet konstatere at nogle politikere i Folketinget har deltaget med fynd & klem. Så, de findes også her til lands. Hvad gør vi ved dem? Hvad er min erfaring?

Her er et par pointer:

A) Vi skal støtte op om hinanden. Pointen er jo at angrebene som regel altid er meget personlige. Selv er jeg ved flere lejligheder kaldt en “farlig person” - hvilket jeg selvfølgelig også i en vis forstand er, fordi jeg har ordet i min magt. Men det ville være svært at leve med den slags hadske udpegninger, hvis ikke jeg kunne støtte mig op ad mine gode venner. Og nogle af dem er det gået meget værre. Eksempelvis har en biolog ved Århus Universitet fået sin forskning stemplet som rabiat og uredelig fra Folketingets talerstol af den mest populistiske politiker af dem alle (gæt selv hvem; og nej, det var ikke Inger Støjberg, selvom hun er kommet efter det).

B) Gå ikke ind i diskussion med “dem” om hvad der er fakta, videnskabeligt bevist eller hvad loven dikterer. Enhver nærmere afsøgning viser naturligvis at det meste er totalt rablende vås fra ende til anden. Sandheden eksisterer her kun som nonsens og photoshoppede fotos der recirkuleres i en uendelighed; og dertil krydret med forargelse og vrede.
Pointen er imidlertid at debatten herom netop nærer udbredelsen af disse løgnagtigheder, eksempelvis at der er “fusket” med den såkaldte rødliste.
Ignorér, luk ned, meld til FB-politiet - og GØR GRIN!

C) Eller Identificér den iboende trussel om vold, hvor ordentlige og arbejdsomme mennesker trues på deres levebrød, sundhed og livsindhold. Herunder i form af “stalking”…

D) Meld det til politiet hvis det bliver rigtig galt…

Iøvrigt kan I læse mere her om de tyske “Reichsbürgere”

__________

Dorthe Brauner Jensen
1 DEC 2022 - Modtaget denne mail fra Den Danske Dyrlægeforening og efter samtale med vores advokat, fremlægges denne i gruppen.
(Per Øxenholt har modtaget den samme).

Jeg (VI) opfatter denne mail som en trussel, for at få os til at holde kæft. Hvad mener i ?????

__________

Formanden for Den Danske Dyrlægeforening d. 1 dec. 2022
Vi har ikke kommentarer til konkrete enkeltsager, og vi henviser derfor til de rette myndigheder eller organisationer, som har kompetance og myndighed på område.

Jeg skal dog med beklagelse og undren påpege, at der i henvendelserne fremkommer urimelige og udokumenterede ulovlige insinuationer, skjulte eller direkte beskyldninger og antagelser om og mod mig, foreningen og vores medlemmer, samt mod andre implicerede parter i sagen. Meddeles dette til offentligheden mv, eller gentages det, vil vi selvfølgelig være nødsagede til at reagerer retsligt.

Vi anser vores besvarelse som endelig, idet vi ikke besvarer yderligere henvendelser om dette emne.
Venlig hilsen,
Den Danske Dyrlægeforening

Naturrådgiverne: Anne Erland Eskildsen & Heidi Buur Holbeck
Vi løfter din indsats for biodiversitet
Vi er ambitiøse på egne, vores kunders og biodiversitetens vegne.
Vi tror på, at vi med vores rådgivning kan bidrage til at gøre en positiv forskel for biodiversiteten.

VILD FORVANDLING I RUDERSDAL
Natur360 5. juli 2022

Der var fut i førnen i Rudersdal Kommune i foråret, nu myldrer det med blomster, sommerfugle, bier og alskens andre dejligheder

Rudersdal Kommune
5. juli 2022

VILD FORVANDLING I RUDERSDAL
I Rudersdal Kommune brænder vi for at skabe mere biodiversitet – bogstaveligt talt!
I videoen kan du se, hvordan vi brænder det visne græs fra sidste år af for at give blomstrende urter et forspring i det tidlige forår. Afbrændingerne fandt i år sted i slutningen af marts på henholdsvis Nørrevangssletten, i Dumpedalen samt på Biskop Svanes Vej og Ravnsnæsvej i Birkerød.
Urterne er livsvigtige for insekter som violetrandet ildfugl og køllesværmer, som nu kan ses på engen i Rudersdal.
GØR IKKE DETTE HJEMME

Du kan læse mere om, hvad vi gør for at skabe mere vild natur og biodiversitet i
Rudersdal Kommune

Rasmus Ejrnæs:
Lars Andersen vildt nok alligevel at caste ham til udsendelsen, men i det mindste blev han præsenteret som en af de urolige borgere, så det er sådan set okay.
Det var værre med Hestens Værn, som får lov til at levere en del usandheder såsom at heste ikke kan klare vinteren uden fodring samt at naturnationalparkerne vil køre med reaktiv forvaltning. Det er jo for fanden forkert.

Lars Andersen:
Dorthe Brauner Jensen vil klage over programmet, så har du Rasmus Ejrnæs gjort dit arbejde godt nok.

Så blev det en ganske god aften hvor jeg kan gå glad til køjs.

Tak til deadline

ORGANISERET VILDSKAB gallapremiere.

Så er det i aften, at der er premiere i Grand Teatret i Kbh, med efterfølgende paneldebat i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Maria Gjerding. Phie Ambo. Cecilie Rubow, Lektor, Institut for Antropologi, Københavns Universite. Ordstyrer. Anders Morgenthaler Vi glæder os helt vildt til, at i skal se den! Se ‘Organiseret vildskab’ her:
Gallapremiere i Grand Teatret i København tirsdag den 22. november klokken 19:00. UDSOLGT

Grand Teatret i København søndag den 27. november klokken 19:00.
Apollon, Struer den 22. og 23. november hhv. kl. 17:00 og 17:30.
Cafe Biografen i Odense onsdag den 23. november klokken 16:45. Direkte billetlink her.
Øst for Paradis i Århus onsdag den 23. november klokken 20:15. Og den 24. november kl. 12:00 samt den 24. november kl. 18:00 samt den 26. november kl. 13.

Nationalpark Thy 23. november kl. 19.
Aalborg Biffen i Nordkraft torsdag den 24. november klokken 16:40 (vandretur før filmen fra klokken 14:15-15:40).
Aalborg Biffen i Nordkraft torsdag den 24. november klokken 17:30.
Rønne Bio i Rønne lørdag den 26. november klokken 14:00 (vandretur før filmen fra klokken 12:00-13:00).
Sølballegård Kultur- og Konferencested den 7. december kl. 19:00.
Slangerup Bio den 9. januar 2023 (hold øje med biografens hjemmeside)
Frederikssund Park Teatret den 8. februar (hold øje med biografens hjemmesiden).

Hos de fleste biografer vil der være rabat til medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening.
Se beskrivelse eller billetlink hos de enkelte.
Derudover: Grand Teatret fra den 1. - 8. december kl. 10:00 til 70. kr. inkl. morgenkaffe.

Al magt til brun pletvinge

DN Ikast Brande
14 nov. 2022
TÆNK HVIS... VI BLEV 50.000 DER KRÆVER MERE NATUR

Over 43.000 har allerede skrevet under på,
at vores kommende regering bør lave en ny naturlov.
Skal du også nå at skrive under, inden vi afleverer underskrifterne til politikerne?
Støt naturen med din underskrift på givnaturenlov.dk

_________

Lars Andersen:
Fantastisk, har selvfølgeligt givet min stemme for en naturlov.
Svar 1 d. 20 nov. 2022

Karen Timling. En stop hegn kvinde;
Lars Andersen mener du, helt ærligt, at det at hegne eksisterende natur inde og udsætte heste og kvæg, som ikke passes er natur? Hvordan kan noget, der er hegnet og arrangeret af mennesker være naturligt. Man kan ikke lide træer på rækker, men hvorfor skulle det gøre forskel for et træ om det står på række eller ej. Det eneste der er forskellen mellem om man synes om det ene eller det andet er menneskets æstetiske sans. Stop med at “lave” natur! Lad naturen og det rigtige vildt være! Nej til hegn!
Svar16 t.

Dorthe Lerfeldt, En stop hegn kvinde;
Ja biodiversiteten er bedøvende ligeglad om træerne står på lige rækker eller ej
Svar8 t.

Lars Andersen:
Karen Timling & Dorthe Lerfeldt, Stop hegn kvinder;
"træer på lige rækker har ikke mere natur end majsmarker".
Svar7

_________

_________

P1Debattører: Phie Ambo filminstruktør, Lene Kattrup dyrlæge Gentofte,
Emil Karlebjerg De unge Biodiversitets-ambassadører,
Rasmus Ejrnæs seniorforsker Institut for Ecoscience/Biodiversitet AU,
Kirsten Lund Andersen stadsgartner Aalborg,
Yvonne Johansen dyreværnschef Dyrenes Beskyttelse,
Mette Thiessen løsgænger FT, Dorthe Brauner Jensen dyreaktivist.

Vært: Gitte Hansen

Er i går formiddags blevet ringet op af en journalist fra DR, P1 der vil høre min mening om rewilding, og spurgte om jeg vil deltage i programmet om rewilding.
Jeg spurgte ind i hvordan han havde fundet frem til mig. Og der nævnte han facebookgruppen "rewilding dk" hvor han havde set mine opslag om rewilding og rødlisten, og også på danske-natur.dk

Jeg meldte nej tak til at deltage i morgen på DRP1 12:15 til 13:30 på grund af jeg stadig er svækket af sygdom. Men vi talte sammen i 30 min. Og jeg sagde han gerne må citerer mig og bruge mine artikler om rødlisten og rewilding.

Jeg håber der i programmet bliver formidlet at naturen har brug for mere plads i Danmark, dermed bliver der lavet urørte skove, købt arealer op af fonde, lavet naturnationalparker. Og udvælgelsen af arealer er sket af fagfolk fra naturens verden, ud fra redskaber som naturbaser som arter.dk og rødlisten.

Og de også kommer ind på landbrug og skovbrugets lobbyister der har miskredditeret rødlisten, og venstre er redskabet til at påstå at biodiversiteten har det bedre.

Nu er jeg en der hele mit liv har set dagsommerfugle forsvinde fra skove og overdrev og enge, og der stemmer rødlisten overens med mine iagttagelser.
Jeg har set dagsommerfugle som enghvidvinge, egesommerfugl, kirsebærtakvinge, perlemorrandøje og herorandøje forsvinde fra Danmark. Og mange andre arter er decimeret i deres udbredelse og populationstørrelser. Og det beretter jeg om på danske-natur.dk

Så når jeg hører skovbrugsfolk som Kim Vestergaard på facebookgruppen "Bevar de danske skove" der påstår at biodiversiteten har det fint og der bliver manipuleret med rødlisten på dansknaturtilstand.
De lægger ikke mærke til ændringerne i skoven, at der er arter der ikke er der mere, eller kender dem overhoved. Hvis de bevægede sig i kredse med andre naturinteresserede, og delte deres oplevelser ville man nok lytte til dem. Men det gør de som regel ikke.

De beskytter deres erhverv, men metoderne med misinformation er de dårligste valgte, hvor andre tænker hvorfor de jonglerer med deres troværdighed fordi oplysninger kan faktatjekkes?
Og jo der er nogen der har læst "Klimaskoven" hvor anmeldelserne ang. biodiversitets påstandene blev skudt ned.

Lars Andersen8. nov. 2022
Polarperlemorsommerfugl, Boloria polaris er ikke set i Sverige i 2021 og 2022. Den kan muligvis været forsvundet fra Sverige?
Og det er klimaforandringerne som er årsagen.
Men det der springer flere i øjnene er den konstante indsamling der har været på Boarrsacohkka på den sidste lille bestand i Sverige.
Det oplevede jeg selv d. 3. juli 2008. Og det er ikke kønt at kikke på, når en sjælden art bliver eftertragtet.
Det der undre mig, er den forsatte indsamling på denne art, måske kan de ikke udrydde den? Men hvorfor gøre forsøget? Det kalder jeg for særdeles uetisk og kan slet ikke forsvares.

Emil Bjerregård 8. nov. 2022
Fjeldverden er stor! Der er stadig Boloria polaris en hel del steder i Norge og den er helt sikkert også stadig på Ailigas i Finland, og hvem ved om ikke også den stadig er i Sverige?

Det er jo ikke en "hente-art" man bare lige går ud på den måde og finder en population af. Man skal dels være tålmodig og vide hvordan (og hvornår, polaris-sæsonen er kort) man skal lede; de 3x jeg har fundet polaris i Norge fløj de "altid" lige i den mixede zone mellem det tørre klippeplateau og den lave fugtige vegetation. Boloria chariclea holder mere til på de skrånende plateauer med lav bevoksning på de SV-lige og V-lige (varmeste) sider af toppen på klippeplateauerne. Den flyver mere sammen med freija, end chariclea.

Valget er slut, vælgerne har valgt.
Det betyder der er et stort flertal der vil naturen, og tak for det.

Og jeg er faktisk jubelende lykkelig for naturnationalparkerne,
de urørte skove og muligheden for en biodiversitetslov forsætter.

Det er formålet med denne side,
hvor vi kæmper for sommerfuglene og dens levesteder,
og det gør regeringen og dens støttepartier. Og jeg ved også
at de liberale alliance og de konservative vil forsætte at støtte naturen.

Inger Støjberg skriver på Facebook, at dyrene i landets nationalparker ’mishandles’. Udsagnet møder kritik fra Hanne Knude Falshof dyrlægernes formand og Bengt Holst formanden for Dyreetisk Råd, der mener, politikeren spiller på en udbredt misforståelse om reglerne for landets nye naturnationalparker.

Her lidt referat fra artikel dags dato;
Hanne Knude Falshof der er formand for "den danske Dyrlægeforening" - (DDD) nævner at dyrerne i nationalparkerne er underlagt dyrevelfærdsloven, og det betyder, at dyrerne skal havde adgang til foder og vand hele tiden, og at syge dyr skal behandles eller aflives.

"Der har været nogle enkelte uheldige episoder i nationalparkerne, og det kan ikke undskyldes, men foreløbig kender vi kun en enkelt sag om mishandling, og den er endnu ikke engang afgjort.

Havde man set stribevis af domme fra nationalparkerne, kunne vi tale om mishandling" siger hun.

Og da jeg stillede mit første spørgsmål om faglighed, blev jeg smidt ud og blokeret. De vil kun havde ja-sigere i deres gruppe, så meget for demokratiet og faglighed? Tak for ingenting?

Lars Andersen d. 24 oktober 2022:
Så når Ulla Gottliebsen besøger facebookgruppen:
"Skal danske dagsommerfugle fredes?"
hvor jeg Lars Andersen er administrator.
Er det fordi hun skal bruge oplysninger til hendes kamp mod naturnationalparkerne.
I dag blev jeg lidt nysgerrig om hvad hun skriver i gruppen om mig?
Det var en oplevelse at læse hvad hun skriver i hendes gruppe om mig:
"En velkendt rewilder".

The 31 comparison panels show different but easily confused species side by side, and their distinguishing characteristics are highlighted and described with hitherto unseen precision in over 300 photos with arrowed references and captions.

Available for google play and app store

"Brutalitet og kriminalitet er ikke en uundgåelig arv -
fra vores dyriske forfædre."
"Enhver er i stand til at handle ondt, men mange af os, ja de fleste -
giver ikke efter for den trang."

"Trods fattigdom og provokationer er samfundet ikke lovløst -
for griskhed, misundelse eller begær."

"Hadets sind dannes trin for trin,"
"Det tager langsom form, når nogen vælger at vandre ad den dystre sti."
"Mens andre, der havde større grund til at vælge den, vender sig fra den."

Og slutreplikken er hårdrejsende:

Signe Molde slutter af med at sige: Lige derinde sidder der en masse biologer der føler sig chikaneret af dig.
Dorthe Brauner Jensen svarer: Så har hun gjort sit arbejde godt nok.

Læs videre i artikel på Altinget

I dag fandt jeg en Svalehale "hill-topping" i en times tid på Vrøj, Vestsjælland.
Første gang jeg ser den i Danmark, hvor der vist kun ses en håndfuld hvert år.
Sidst på eftermiddagen forsvandt den.

(Canon R5 + 100-500/7.1). Helge Sørensen

Aldrig er der set på mange Svalehaler i Danmark som lige nu.

Vi skal tilbage til 50'erne for at opleve nået lign.
I Udby på Møn, var der to friskklækket svalehaler på Buddleia på samme tid. Og der er mange i luften på Sjælland og sydhavsøerne lige nu.

Svendborg 01-08-2022 - Faxe, Stevns 01-08-2022 - Tranekær Mose, Langeland 31-07-2022 - Østerhøj, Udby, Møn 30-07-2022 - Børsted, Faxe, Stevns 29-07-2022 - Øster Åby, Svendborg, Fyn 29-07-2022 - Nyker, Bornholm 28-07-2022 - Skanse, Bornholm 28-07-2022 - Kongsted, Faxe, Stevns 25-07-2022 - Gedesby Strand, Falster 25-07-2022 - Østerhøj, Udby, Møn 25-07-2022 - Korshage, Odsherred 25-07-2022 og mange flere.

Referencer

Sällsynt fjäril får hjälp att överleva i Sundsvall och Timrå
SVT Nyheter Västernorrland 2 juli 2022

Alnön är som ett norrländskt Öland
Svensk Botanisk Tidskrift 116:2 (2022)

Med fondens opkøb af Søholt Storskov ved Maribosøerne i 2019, overtog vi en af landets sidste bestande af rødlig perlemorsommerfugl og sortplettet bredpande. Rødlig Perlemorsommerfugl var for få årtier siden vidt udbredt i det østlige Danmarks løvskove, men er desværre gået meget tilbage, og den findes kun 2-3 steder i Danmark, bl.a. i Søholt Storskov ved Maribosøerne. For bare 10 år siden var der stadig mange rødlig perlemorsommerfugl ved Søholtskovene, men i løbet af 2010’erne gik perlemorsommerfuglen stærkt tilbage og var i 2020 næsten helt forsvundet fra området og dermed på nippet til at uddø i Danmark.

I 2021 og 2022’s første måneder gennemførte Naturfonden tiltag for at understøtte sommerfuglenes levevilkår. Det bestod blandt andet i at skabe varme og solrige lysninger i skovene og langs skovvejene. Derfor var det med stor spænding, at moniteringsprogrammet startede op i maj 2022.

Vi kan nu konstatere, at de mange tiltag har være effektive. Særligt på én dellokalitet har bestanden af Rødlig Perlemorsommerfugl vokset. I 2021 var der kun enkelte eksemplarer af Rødlig Perlemorsommerfugl på stedet, og her fra starten af 2022-sæsonen viste årets første monitoreringer, at der på lokaliteten fløj:

mindst 35 stk. Rødlig Perlemorsommerfugl, hovedsageligt hanner (9. maj, 2022)
mindst 40 stk. Rødlig Perlemorsommerfugl, adskillige hunner og hanner (15. maj, 2022)
mindst 75 stk. Rødlig Perlemorsommerfugl, adskillige hunner og hanner, og observationer af parringer (17. maj, 2022).
Endelig er der nu også observeret rødlig perlemorsommerfugl andre lokaliteter i Søholt Storskov.

Det målrettede arbejde med at understøtte bestanden af rødlig perlemorsommerfugl er dermed kommet flyvende fra start. Vi håber, det er starten til at sikre rødlig perlemorsommerfugl en fremtid i Søholt Storskov og i Danmark. Arbejdet med at sikre arten i Søholtskovene er imidlertid slet ikke færdigt. Der er behov for, at årets bestand af rødlig perlemorsommerfugl vil sprede sig, efterhånden som antallet af velegnede lokaliteter etableres i skovlysninger, på skovenge og langs med skovveje. Om en række år vil vi formentligt også kunne finde arten på de store overdrev, som vil opstå efterhånden som Naturfonden får omlagt de tidligere landbrugsarealer. Og netop overdrevene er vigtige for at binde skovområderne sammen for skovenes mange sommerfugle.

Aage V. Jensen Naturfond har fået rådgivning af Butterfly Conservation Denmark, som også forestår monitering af sommerfuglene i Søholt Storskov. Butterfly Conservation Denmark er et nystartet dansk firma, som består af Peer Ravn og Emil Blicher Bjerregård.

Melbærrismåler, Macaria carbonaria (Clerck, 1759).
Udseende: minder om en lille lyngmåler med mørkebrune zigzag midterbånd.
Vingefang: 23 - 25mm..........

Coops presseafdeling Jens Juul Nielsen Informationsdirektør siger han har store forventninger til produktet.

Og måske er der muligheder i fremtiden for andre aftensværmere arter som menneskeføde som f.eks. maurisk fyrresværmer, Sphinx maurorum larver der bruger Aleppo-Fyr, Pinus halepensis. Et seriøst alternativ til den traditionelle kvæg og griseproduktion.

____________

Baggrund; Flere arter af myrer (ordenen Hymenoptera) er højt værdsatte delikatesser. Citronmyren fra Amazonas jungle siges at have en citronagtig smag. Bladskærermyrer er normalt ristede og siges at smage som bacon eller pistacienødder. Honningmyrer spises rå og smager sødt.

Voksne myrer, deres larver og deres æg bliver spist. Myreæg betragtes som en særlig form for insektkaviar og har en høj pris. Insekterne kan spises rå (selv levende), ristede eller mosede og tilsættes drikkevarer.
Kilde; An Introduction to Entomophagy - Eating Insects

Kunga / kungu, er østafrikansk mad lavet af millioner af tæt komprimerede myg eller fluer. I sin entomofagibog "Insects: An Edible Field Guide" foreslår Stefan Gates, at folk kan "lave burgere med det, eller tørre det ud og rive dele af det til gryderetter" for "umami føde med stærk smag".

I 2012 blev restaurant Noma verdenskendt for at bruge Orangemyre som en specialitet i en forret på menukortet. Myren smager af citrongræs, der af navnet Orangemyre.

I 2017 begyndte man i Irma butikker at sælge græshopper, voksmøl larver, buffalo-orme og melorme som delikatesser. Salget af insekter i Irma sker i samarbejde med fødevaregrossisten Kalu og BugLady, bedre kendt som Nina Askov, der har gjort det til sit speciale at udbrede kendskab til insekter som fødevarer.

____________

Her lidt mere om sommerfuglelarver som spise.

Det sydafrikansk køkken er den seneste food-trend i afrikanske kulturbyer, der serverer retter fra hele kontinentet i al deres underlige og vidunderlige variation.
En ret, der kan betragtes som en delikatesse er den grønne og blå larve fra mopan natpåfugleøje, Gonimbrasia belina i Saturnidae familien.
Indeholder 60% protein og betydelige mængder af fosfor, jern og calcium, og er uovertruffen som en let tilgængelig kilde til gratis mad til mennesker, der bor i bredblads-savannen i Botswana, Zimbabwe og de nordlige dele af Sydafrika.
Mopane Worms - Panafrican Cuisine.

Her om Moth Butterfly, Liphyra brassolis larver og pupper der bruges som spise i Thailland.

#justanotherdayattheoffice
Fotograf: Anders N. Michaelsen

In its larval form, the Hemeroplanes triptolemus is capable of expanding its anterior body segments to give it the appearance of a snake, complete with eye patches. This snake mimicry extends even to the point where it will harmlessly strike at potential predators as birds, reptiles and amphibians.

The larva lives on Mesechites trifida in dogbane, Apocynaceae familie.

Aesculapian False Coral Snake in Bolivia

Henrik Bringsøe; On a journey to Bolivia in February 2022, I saw a number of reptiles and amphibians, however, finding such species in Bolivia is difficult and time-consuming. Our base was in Caranavi in the lowlands.
On a trip to the picturesque waterfall Rincón del Tigre near Taipiplaya, in an altitude of approx. 1350 metres, I was fortunate to find a colourful snake which mimics the dangerous coral snakes.

A coral snake or false coral snake.
It is called Aesculapian False Coral Snake, Erythrolamprus aesculapii (Linnaeus, 1758).
It is the Bolivian subspecies Erythrolamprus aesculapii ssp. tetrazona Jan, 1863, which has black rings in groups of four, whereas the black rings appear in pairs in the large South and Central American distribution of the other subspecies of E. aesculapii.

The snout of slightly similar dangerous coral snakes in Bolivia, the species complex of Micrurus lemniscatus (Linnaeus, 1758), is completely black, whereas that of E. aesculapii also contains light elements.
Furthermore, in false coral snakes a loreal scale between the eye and nostril is present. More specifically, the loreal is located between the preoculars and the nasals. A loreal is absent in true coral snakes.
The phenomenon of a harmless species imitating a lethal species is called Batesian mimicry.
The genus Erythrolamprus is rear-fanged and its venom is mild. These snakes are not particularly aggressive and are considered harmless to humans.

Tayra in Bolivia

Henrik Bringsøe; On a path on the edge of the forest I am greeted by an impressive sight in the form of a Tayra, Eira barbara (Linnaeus, 1758), which with its up to 7 kg and 120 cm total length is South America's largest terrestrial marten (otters grow larger).

Det er skammens dag blandt os der kæmper for naturens og dens sommerfugle.
At disse mennesker bryder al anstændig opførelse og deres aktion er til fare for de heste og køer de fodre, som det skete i dag d. 27. feb. 2022 på Molslaboratoriets  og Fussingø araler.

Og fra faglige dygtige hestefolk omkring heste skrives der;
De ved jo intet om heste, de mennesker At give olietilsat hø til heste, der normalt lever af vissent græs mv. er det rene idioti.

Må nu betragtes som uddød i verden.

Danmark: Hede-jordugle Euxoa lidia optrådte muligvis talrig ved Dronninglund, Vendsyssel i 1880'erne (Hoffmeyer 1962) og har sikkert forekommet på de fleste heder i Vest- og Nordjylland. Herudover har Hoffmeyer indtil 1938 kendskab til en række enkeltfund fra 9 forskellige lokaliteter i Nord- og Midtjylland.
Fra 1938 til 1940 og igen i 1950 blev arten fundet talrigt ved Ørre Hede øst for Aulum i Vestjylland. Efter 1938 og frem til 1960'erne er den desuden fundet enkeltvis i de mere sydvestlige dele af Jylland: Åstrup (SJ), Kjærgård Plantage og Skallinge (WJ) samt Stenholt Krat (EJ) (Hoffmeyer 1962).

Igennem 1960'erne blev der registreret enkelte individer af arten alle i den sydvestlige del af Vestjylland.
I 1970'erne blev der fundet to individer af arten begge på Kallesmærsk Hede ved Blåvand.
I 1980'erne blev der registreret det sidste individ d. 26/07-1986 ligeledes ved Blåvand.

Indskrænkning af artens forekomstarealer gennem opdyrkning af heden og udstykning til sommerhuse, og deraf følgende fragmentering og isolation, antages at være betydende faktorer for den forsvinden.
Desuden er øget tilgroning som følge af eutrofiering muligvis en væsentlig årsag til artens forsvinden.

Tyskland: Lidia-Erdeule, Schwärzliche Erdeule er uddød i Nordvesttyskland.” Arten blev først registreret fra Sachsen-Anhalt før 1900, fra Nordrhein-Westfalen derefter. Wachlin & Bolz (2012) betegner "1971" som det sidste bevisår for Tyskland og noterer: "Sidste gang i Nordfriesland.

Holland: Arten er af og til blevet observeret inde i landet. Var op til 1950 i det centrale og nordøstlig Holland med få obs. I 1989 var der få fund fra Zolle, det centrale NL. Den sidste observation stammer fra Limburg 1995 som jeg er lidt usikker overfor.

Belgien: Det er spørgsmålet om den har forekommet i Belgien?

Synonymer: Mesouexoa lydia, Phalaena lidia, Euxoa (Chorizagrotis) lidia, Euxoa inexpectata.

Euxoa lidia og Euxoa adumbrata betragtet af flere som en art.
Så derfor er der fund fra Norge, Sverige, Findland til Asien der kan forvirer når man søger på art.

Referencer

Lepiforum

De Vlinderstichting

Wikipedia.
Some authors believe it to be a synonym of Euxoa adumbrata

Rødlisten:

Senere oplevede jeg det også i de store jyske granplantager at de er tomme for insekter?

Og hvorfor? Da hjemmehørende løvtræer skiftes ud med amerikanske løv og mest granarter. Der drænes og pløjes, moser og skovenge tørrer ud, og der plantes gran.
Og ligesom i landbruget gødskes og der sprøjtes i skovbruget.

Så derfor bliver jeg lidt irriteret når skovbruget fremhæver mosaikskove og andet skovdrift er bedre for biodiversitet end urørt skov og andre historier skal de langt ud i skoven med?

Skovdyrkerne; Når der skal anlægges marker med gran, kan det første år plantes rug, for det forbedre overfladen, så skal der gødskes og sprøjtes med planteværn før og under nyplantninger, ved alvorlige luseangreb skal der sprøjtes med insektcider:

Plantebeskyttelse i skovbruget. Pyntegrøntserien nr. 19, Skov &Landskab (FSL), Hørsholm, 2002.

Biologer om "Klimaskoven": Debatten om de danske skove kører fortsat på højtryk. Det helt store spørgsmål er, hvad der er bedst for klima og biodiversitet: skal skovene stå urørt, eller skal de dyrkes? I indlægget her kommenterer Hans Henrik Bruun og Jacob Heilmann-Clausen på de argumenter, der bliver fremført i bogen "Klimaskoven". 2020.

Lars Andersen: Kritikere vil sige man manglede den anden parts meninger. Men modstanden er baseret på et lillebitte "stop hegn" gruppe som står bag alle de gentagende gange Molslaboratoriet er blevet politianmeldt og beskyldt for dyrplageri, fordi de ikke fodrer deres heste og køer, hvis påstande ikke er baseret på faglighed, men bevidste løgne. Så hvorfor skal de så få lov til at komme med deres misinformationer?

Der er skabt en historie derude,
at dyr under hegn er det samme som vanrøgt og ikke natur?

Det der er dybt kritisabel og ved at blive et problem i Danmark at der er opstået "stop hegn" grupper der ikke vil anerkende faglighed og videnskab. De har fuldstændigt misforstået dyrevelfærd og biodiversitet. De gør heste og kvæg lidelser, sygdom og ulykker til et problem på de sociale medier, og forsøger at lave facebooksager (folkets domstol eller pøbelvælde).
Disse aktivister hænger dyreholdere, dyrlæger, biologer, forskere og politikere og andre fagfolk ud på nettet som dyremisholdere, de ringer til dem og lægger tlf. samtaler ud på nettet, de forfølger dem på arbejdet og privat.

Aktioner fra dyreaktivister skal stoppes med alle lovlige midler, jeg vil opfordre til man giver dem den kolde skulder og foragt, for deres misforstået kamp går ud over naturen, dens dyr og mennesker der arbejder for naturen.

For jeg gider ikke at høre mere på deres ævl uden faglighed.
Nu skal de lytte til os der gerne vil naturen og dens sommerfugle.

Trout for dinner at Hotel Esmaralda, where Peter has lived in the ‘old’ days.
It will be something of a walk back to Sol y Luna, just over 1 km uphill in the thin air and in the dark. But it's good for my fitness.

Lars Andersen; this terrace at Hotel Esmeralda evokes memories that I have sat many times from December 31, 2004 to February 2012.

"At betegne Milovice-græsgangen som et hotspot ville ikke være nogen overdrivelse". Man bør i denne forbindelse bemærke, at dette er et område, der var blevet forringet i et kvart århundrede, hvilket forårsagede tab af dets biodiversitet. For bare to år siden var det en enkelt stor bestand af aggressivt bushgrass; Bjergrørhvene, Calamagrostis epigejos kommenterede Jirku.

Det er opmuntrende at se, hvor hurtigt sommerfuglearterne slog sig ned i et græsareal, der indtil for nylig var uattraktivt for de fleste af dem. Dette skyldes den omfattende mængde nektar, der er tilgængelig, og den brede vifte af levesteder, der skabes gennem aktiviteten af store hovpattedyr.

I Tjekkiet anses 161 arter af dagsommerfugle for at være hjemmehørende, når de ikke inkluderer køllesværmere, Zygaena-slægten. Af disse er 19 arter, dvs. 12 procent, uddøde på mindre end de seneste hundrede år. Som sådan overlever nu 142 arter i landet, hvoraf mere end halvdelen er truede arter. For nogle af dem, såsom moutain alcon blue / rebels blåfugl, Phengaris alcon ssp. rebeli fortsætter processen med lokal udryddelse.

"Et andet sommerfuglrigt sted, hvor vilde heste vil hjælpe med at styre landskabet, bliver Podyji National Park på den tjekkisk-østrigske grænse. To mindre besætninger forventes at ankomme dertil i foråret,” tilføjede Dalibor Dostal, direktør for bevaringsorganisationen European Wildlife.

P.S. i filmen ses også græssende welsh mountain ponies som også går der om vinteren, midt i juni til sidst i juli bliver de flyttet til andre folde, og om vinteren bliver der holdt øje med græsset højde, og hvis de har græsset i bund flyttes de til andre folde. Hestene konkurrerer med kaniner om græsset.

Katherine Richardson Professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet. Forsker i hvordan menneskelige aktiviteter påvirker Jordens overordnede miljøtilstand (Earth System Science), herunder hvordan havets biologiske processer påvirkes af og påvirker klima. Hun var formand for Klimakommissionen (2008-2010) og udpeget af FN’s Generalsekretær som medlem af ekspertgruppen med ansvar for udarbejdelsen af FN’s 2019 Global Sustainable Development Report (GSDR).

Ved et tilfælde fandt jeg historie om apollo fra Silkeborg i et Flora Fauna Hæfte fra 1988 ved google søgning.

Apollo, Parnassius apollo (L.). Oplysningerne hos Duurloo (1889-90) og derefter hos Strøm (1891) om, at denne art var set ved Silkeborg foranledigede i første halvdel af dette århundrede adskillige samlere til at eftersøge denne pragtfulde store dagsommerfugl, som findes både i Norge og Sverige som en udpræget bjergsommerfugL

Der er også bevaret et eksemplar, som omkring 1925 blev indleveret til Zoologisk Museum af koncertsanger Skjold, og som angives at være fanget ved Himmelbjerget. Det pågældende eksemplar er lille og mørktfarvet og svarer ikke i habitus til de få store, lyse, skandinaviske eksemplarer af arten, som enkelte gange er blevet konstateret her i landet som tilfældige strejfere fra den skandinaviske halvø.

Det pågældende eksemplar bør derfor opfattes som en del af den folklore, der har eksisteret om arten Apollo blandt danske sommerfuglesamlere, og som har sin rod i Duurloos oplysninger fra 1890.

Hestene er en del af et såkaldt rewilding-eksperiment, der vil genskabe noget af den vilde natur, der er gået tabt i Danmark.
Men projektet vækker bekymring og stærke følelser hos folk, der mener, det sker på bekostning af dyrenes velfærd. Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, fortæller om vilde dyr og død i dagens Genstart.

Selv møllets bevægelser er fuldstændig som springedderkopper’s bevægelser. Tilsyneladende giver dette dem en fordel i kampen for at overleve, fordi springedderkopper fejlvurderer dem som edderkopper og ikke genkender dem som bytte. Der findes flere arter edderkopmøl, Brenthia på Andesbjergenes østskråninger fra Bolivia til Columbia, og videre til Costa Rica.

I dag giver det mening, men Tony rejser spørgsmålet om, hvorvidt overgangen fra DSLR'er til spejlløse kameraer var den rigtige måde at bruge Canon og Nikons forsknings- og udviklingsbudget på?'

Aktion fotografer kan ikke nå deres skud. Det gælder især for pressefotografer og naturfotografer. Da opstartstid er afgørende for at nå skuddet. Når først kamera er tændt så er de lige i tid. Minus er batteritid.

Link til Fotografering

Dovendyrmøl, Chrysauginae underfamilie, snudemøl, Pyralidae familen har udviklet sig til udelukkende at leve i dovendyrpels. Typisk følger dovendyrmøl en livsstil i store træk på linje med Cryptoses choloepi, der udelukkende lever i pelsen på den brune tretåede dovendyr, Bradypus variegatus infuscatus.
Voksne hunmøl forlader dovendyrets pels for at lægge æg i dovendyret ekskrementer, når dovendyret en gang om ugen går ned til skovbunden for at gøre afføring. Cryptoses choloepi larverne lever i møget, og nyklækket møl flyver senere fra møgbunken ind i skovens baldakin for at finde en værtsdovendyr.
Chrysaugin-møl, såsom Cryptoses arter, tilbringer deres liv som voksne i dovendyrens pels, især de tretåede arter, undtagen når dovendyrene går ned for at afføre afføring, og hunnerne flyver til dovendyrgødningen for at æglægge. En ubalance i populationens kønsforhold, der favoriserer hannerne, er blevet bemærket og formodet, at hunmøl ikke vender tilbage til dovendyr efter æglægning.

Bleghalset dovendyr, Bradypus tridactylus møllet menes at få næringsstoffer fra sekreterne fra dovendyrenes hud og algerne på pelsen, samt beskyttelse mod fugle.
Nogle individuelle tretåede dovendyr er blevet registreret med flere end 120 møl i deres pels. To-tåede dovendyr er registreret at huse lavere populationer. Flere forskellige mølarter kan eksistere side om side på det samme dyr.

________________

Referencer:

Dovendyrmøl, Chrysauginae

Sloth moths

Sloth

Costa Rica nov. 2021 Knud Ellegaard

Facebookgruppe; "Skal danske dagsommerfugle fredes?"